Brunkager er resultat af en fast forbindelse

En del af julens glæder sidder i næsen! Lys og lyde smyger sig om os og signalerer jul, men de dybeste erindringer sættes fri i dufte. Næsen rummer erindringssansen! I hvert fald kan duften af julens bagværk åbne porte til erindringer om barndommens søde jul. Måske har Eva Vikjær fra Brabrand det lidt på samme måde, når hun skriver: "Det traditionelle julebagværk, brune kager, synes i anden halvdel af det 20. århundrede at have mistet sit gode navn, om end ikke sit rygte, og optræder nu så godt som udelukkende under betegnelse "brunkager"".

Når brune kager således er blevet til brunkager, er der rent teknisk tale om at en fast forbindelse mellem adjektiv og substantiv: Brune kager er smeltet sammen i et nyt substantiv, brunkager. Måske finder denne proces især sted, når begrebet ofte indgår i mere sammensatte ord, det er jo for eksempel noget besværligt at sige brune kagers dej eller dej til brune kager, og så bliver det brunkager. Det er også svært at sige de brune kuls lejer, så det er blevet brunkulslejer.

Jeg ved ikke, om det er en del af forklaringen, men i hvert fald er en lang række substantiver formet med indbygget adjektiv, og det er altid i sammenhænge, hvor det pågældende adjektiv har en afgørende betydning for definitionen af det pågældende fænomen. Brunkager lader sig ikke forveksle med noget som helst andet, hvorimod kager er et bredere begreb. Det samme gælder brunkul, hvor adjektivdelen brun klart definerer disse kultyper i forhold til (sort)kul eller stenkul.