Juleaftens kirkegængere læner sig trygt tilbage, når hovedparten af de danske præster sidst på mandag eftermiddag fra prædikestolen vil sige: ”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden”. Men hvem var kejser Augustus, Kvirinius og Lukas, som juleprædikenen tillægges?

Kristeligt Dagblad har læst en række moderne opslagsværker om kristendom og bibelfortolkning og giver på den baggrund her et nutidigt kirkehistorisk miniportræt af personerne i evangelisten Lukas’ juleevangelium.

Forfatteren

Lukas var græker, læge og såkaldt hedningekristen – det vil sige, at han ikke var jøde – og han menes at have levet i slutningen af det 1. århundrede efter Kristus. Han var ifølge kirkehistorien forfatter til både Apostlenes Gerninger – Lukas rejste sammen med Paulus – og Lukasevangeliet, det længste evangelium og det eneste, der fortæller om Johannes Døberens fødsel og udførligt om Jesu barndom.

Senere kirkehistorisk forskning peger dog på flere uregelmæssigheder.

For det første mener flere kirkeforskere, at Lukas overhovedet ikke har skrevet Lukasevangeliet og dermed heller ikke Apostlenes Gerninger, da der er enighed om, at de to skrifter er skrevet af den samme.

For det andet, at man med Lukasevangeliet er nødt til at datere Jesu fødsel tidligere end år nul. Nemlig mellem år seks eller år fire før Kristi fødsel, fordi nogle af de personer i Lukasevangeliet, man ved har levet i oldtidens Judæa, er døde før år nul. For eksempel døde kong Herodes år fire f.Kr.