For første gang i syv år er Betlehem i stand til at tiltrække et stort antal kristne pilgrimme til den forestående højtid
De farvede lystofrør får på alle tangenterne i Betlehem.
På den anden side af den store israelske kontrolpost ved indkørslen til Betlehem, hvor et såkaldt ekspres-tjek er blevet sat op af israelerne for at lette på de mange kristne pilgrimmes færd, hober de lysende lamper sig op i gadebilledet. Vejen mellem kontrolposten og Krybbetorvet ved Fødselskirken kunne gøre det ud for Disneylands juleafdeling. Hver restaurant, hver cafe, ja selv de små købmandsbutikker er tildækkede af et tykt lag julepynt og med en intensitet, der minder om en teenagepiges første erfaring med sminke.
Måske er årsagen netop, at Betlehem for første gang i syv lange og voldelige år får fred til at fejre jul uden at have voldens tunge skygge hængende over byen. Selv de israelske myndigheder, der tidligere er blevet beskyldt for at stikke en kæp i hjulet på højtiden ved at gøre det særligt vanskeligt for pilgrimme at komme til byen, er i år begyndt at dele søde sager ud til de kristne besøgende. Og Rafael Ben Hur fra Turistministeriet strækker sig endda til at sige, at der hersker en fredfyldt atmosfære i Betlehem i år.
Og turisterne strømmer til byen. Myndighederne regner med 60.000 besøgende i løbet af højtiden, hvilket er en stigning på 50 procent i forhold til sidste år.
En af dem, Anna fra Polen, står på Krybbetorvet foran Fødselskirken og betragter det otte meter høje juletræ.
– Det er første gang, jeg er i Betlehem. Jeg har frygtet at komme tidligere på grund af volden, men i år føler jeg mig mere sikker. For mig er det en drøm, der går i opfyldelse, når jeg træder ind i Fødselskirken, siger hun.
Muezzinen fra moskéen, der ligger lige over for Fødselskirken, sætter i gang med at kalde til bøn.
Ører, der er vant til at høre moskéer, vil lægge mærke til, at højttalerne på moskeens tårn har fået en ekstra drejning på volumenknappen. Nogle af byens unge mener, det er, fordi der i øjeblikket raser en intern kamp mellem byens kristne og muslimer. Men ikke alle tilslutter sig den opfattelse. Og slet ikke, når der er højtid.
Indenfor i den katolske afdeling af kirken er en gudstjeneste lige begyndt. En muslimsk familie bestående af mor og fire døtre lytter ydmygt til præstens ord.
– Jeg vil gerne have, at mine døtre hører præstens smukke tale, siger Fatima, der har taget sine børn med i kirken for at fortælle dem om Jesus, der også anses for at være profet i islam.
Præsten taler om Jesu budskab og om kærlighedsbegrebet. Børnene spidser ører, mens deres mor nikker stolt, som om hun ville sige, se bare, vi muslimer og kristne kan sagtens leve sammen her i Betlehem.
Sådan tænker de fleste religiøse ledere her i byen også. Væbnede palæstinenseres tilflugt og kidnapning af munke i kirken under intifadaen er der ingen, der taler om længere. Tonen er forsonende, og hvis der lyder kritik, er den ikke intern, men rettet mod Israel og den otte meter høje mur, der tårner sig op omkring dele af byen.
Den palæstinensiske biskop fra den anglikanske kirke, Riah abu el Assal, hører til dem, der helst ikke taler om de interne stridigheder, men som til gengæld gerne ytrer sig om Israel og den skuffelse, han føler i henhold til verdens kristne.
– Min julehilsen i år er: Hold op med at nævne ordet Betlehem, hvis I alligevel ikke holder af os, siger han og retter sin kritik mod den kristne befolkning i Vesten, som i hans øjne ikke gør nok for at hjælpe Betlehems beboere til at leve en normal tilværelse.
– Hvordan kan vi synge i glæde, når mennesker bliver dræbt og ydmyget? Det er sandt, at der ikke var plads til Jesus i herberget, men han blev ikke ydmyget. Han blev ikke forhindret i at komme ind i Betlehem, siger biskop Riah abu el Assal.
Men når midnatsmessen i Fødselskirken begynder, natten mellem mandag og tirsdag, vil tusindvis af kristne have indfundet sig i kirken og på byens torv for at synge og dele den glæde, byen trods alt udstråler i år.
allan@kristeligt-dagblad.dk