Freya Skov |
27. december 2007
Mikael Rothstein blev som følge af forskellige personsager årets mest citerede og omtalte religionsfaglige ekspert
Kristeligt Dagblads undersøgelse af, hvem der markerede sig mest i de landsdækkende betalingsavisers religionsdebat, kårer religionshistoriker Mikael Rothstein som vinder blandt religionsforskerne og placerer ham på en 17. plads med hele ni pladser ned til nærmeste kollega, historiker med speciale i islam Jørgen Bæk Simonsen, der er listens nummer 26.
Mikael Rothstein har foretaget et gevaldigt hop fra sidste års liste, hvor han havde 77 citater eller omtaler. I år er tallet 145. En forklaring er, at Rothstein trådte offentligt frem og kritiserede rydningen og nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej i København. Derudover blev han genstand for en del opmærksomhed i Jyllands-Posten, der hævdede, at der var medarbejderkonflikter og klager over Rothstein på Københavns Universitet.
Aviserne har altså for en stor del valgt at fokusere på Rothsteins person frem for hans sagkundskab. Mikael Rothstein selv er ikke i tvivl om, hvad der er årsagen til hans topplacering.
– Jeg er ingen faglig robot. Jeg udtrykker min egen holdning til tingene. Det giver gode historier, fordi det er let at sætte mig over for dem, der mener det modsatte. Det er altså ikke kun min faglighed, det handler om. Det er nok så meget mediernes behov for klar tale og klare holdninger, siger han.
Det samme vurderer medieforsker Stig Hjarvard fra Københavns Universitet.
– Det er ikke sådan, at eksperterne ikke bliver hørt, men lige præcis når det kommer til religion, er det et felt, hvor holdninger spiller en stor rolle. Og sagkundskaben på godt og ondt spiller sjældent den rolle, forklarer han.
Og det er forstemmende, mener lektor i teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen – der i øvrigt selv kommer ind på listens 38. plads.
– Det er bekymrende. Hvis man mener, at sagkundskaben har nogen indsigt på dette område, så er det beklageligt, at de sagkyndige ikke bliver brugt i højere grad. Nogle af os bruger meget tid på at holde øje og være i stand til at give balancerede bedømmelser af, hvad der sker, så det er bekymrende, at forskerne ikke optræder oftere, siger han.
Det er der ifølge Mikael Rothstein en enkel forklaring på.
– Det er meget ofte ubehageligt at optræde i offentligheden. Jeg har selv været genstand for løgn og manipulation i Jyllands-Posten og flere andre aviser, har haft højrefløjspolitikere på nakken og måttet finde mig i truende e-mail og mærkelige telefonopringninger gennem mange år. Jeg kan sagtens forstå de kolleger, der ikke ønsker at vise sig frem offentligt. Omvendt må jeg sige, at det ville være skønt, hvis flere gjorde det. Det ville fjerne fokus fra de få af os, som tør, og gøre debatten bedre og klogere.
freya@kristeligt-dagblad.dk