Få præster slog igennem i medierne

Sognepræst Lene Matthies spillede i 2007 hovedrollen i en konflikt om videoovervågning, tyverianklager, forflytning og endelig sin egen opsigelse. Sognepræst Bodil Greve Schmidt blev omdrejningspunkt for en fyringssag med fejl. Sognepræst Thorkild Grosbøll meddelte, at han ikke længere gad have mundkurv på, og sagde op. Sognepræst Henrik Højlund gjorde sig kraftigt bemærket i sagen om præstehåndtryk i Viborg Stift, og kirkelukninger i København fik flere andre præster på barrikaderne.

Men trods dette overflødighedshorn af kirkelige konflikthistorier er præsterne krøbet et godt stykke ned ad den liste, Kristeligt Dagblad har lavet over de mest citerede og omtalte religionsdebattører i 2007. Først på 19. pladsen figurerer en præst – vel at mærke ingen af ovenstående navne, der først senere optræder på listen. Det er derimod sognepræst Kathrine Lilleør, og hverken fyringer eller uoverensstemmelser med ledelsen har placeret hende på listen. Hun har nemlig en fast klumme i Berlingske Tidende og er derfor af de fleste kendt for holdninger og ikke kontroverser. Men Lilleør er ganske tilfreds med ikke at være nummer et.

– Det er fremragende, at vi præster ikke står øverst. I den lutherske kristendom er alle døbte præster, så præster har på ingen måde patent på at udlægge kristendom. At det kunne se ud, som om politikerne har overtaget diskussionen af forholdet mellem religion og politik, er meget positivt, for det viser, at emnet er blevet alment og har folkelig interesse. Det er en styrke for folkestyret, at religion diskuteres på et bredt plan, siger hun.