Kathrine Lilleør blev den mest eksponerede sognepræst i danske dagblade i 2007. –
- Leif Tuxen.
Freya Skov |
27. december 2007
På trods af flere konfliktsager med præster som hovedpersoner i 2007 ligger sognepræsterne et godt stykke nede på årets liste over mediernes mest fremtrædende religionsdebattører
Sognepræst Lene Matthies spillede i 2007 hovedrollen i en konflikt om videoovervågning, tyverianklager, forflytning og endelig sin egen opsigelse. Sognepræst Bodil Greve Schmidt blev omdrejningspunkt for en fyringssag med fejl. Sognepræst Thorkild Grosbøll meddelte, at han ikke længere gad have mundkurv på, og sagde op. Sognepræst Henrik Højlund gjorde sig kraftigt bemærket i sagen om præstehåndtryk i Viborg Stift, og kirkelukninger i København fik flere andre præster på barrikaderne.
Men trods dette overflødighedshorn af kirkelige konflikthistorier er præsterne krøbet et godt stykke ned ad den liste, Kristeligt Dagblad har lavet over de mest citerede og omtalte religionsdebattører i 2007. Først på 19. pladsen figurerer en præst – vel at mærke ingen af ovenstående navne, der først senere optræder på listen. Det er derimod sognepræst Kathrine Lilleør, og hverken fyringer eller uoverensstemmelser med ledelsen har placeret hende på listen. Hun har nemlig en fast klumme i Berlingske Tidende og er derfor af de fleste kendt for holdninger og ikke kontroverser. Men Lilleør er ganske tilfreds med ikke at være nummer et.
– Det er fremragende, at vi præster ikke står øverst. I den lutherske kristendom er alle døbte præster, så præster har på ingen måde patent på at udlægge kristendom. At det kunne se ud, som om politikerne har overtaget diskussionen af forholdet mellem religion og politik, er meget positivt, for det viser, at emnet er blevet alment og har folkelig interesse. Det er en styrke for folkestyret, at religion diskuteres på et bredt plan, siger hun.
Den udmelding finder ikke opbakning hos teologilektor på Københavns Universitet Hans Raun Iversen.
– Det siger noget om, at der på godt og ondt er sket en monopolisering af religionsdebatten. Det er Dansk Folkepartis Søren Krarup og biskop Jan Lindhardt, der slår igennem, mens almindelige kristne og præster med rimelig eftertænksomme budskaber næsten ikke har en chance for at komme igennem i de store aviser, argumenterer han.
Sådan lyder forklaringen også, hvis man spørger Stig Hjarvard, medieforsker ved Københavns Universitet.
– Hvis nogle præster rejser en debat, er det ikke sikkert, historien finder frem til spalterne, hvis ikke præsterne er markante nok, vurderer han.
Hos Den Danske Præsteforening betragter formand Per Bucholdt Andreasen ikke præsternes placering i debatten som et problem.
– Hvis det handler om religionsdebatten generelt, er det meget forståeligt, for præster blander sig ofte mest i kirkedebatten og i de forkyndelsesmæssige problemstillinger. Og så tror jeg, at mange præster bruger tiden på at være præst i deres sogn. Men jeg mener generelt, at vi i højere grad skal se, at der findes et andet debatforum og forkyndelsesrum end det i kirkens regi. Jeg tror, at det er vigtigt, at man prøver at bidrage til debatten, når det er aktuelt . Men det er op til den enkelte præst at prioritere, siger han.
freya@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad