Bente Clausen, Morten Thomsen Højsgaard |
28. december 2007
To analysinstitutter har kigget Kristeligt Dagblads undersøgelse om biskopper efter i sømmene. Metoden var i orden, men præsentationen af det kontroversielle emne kunne have været bedre. For undersøgelsen kan ikke aflæses som en kåring af landets dårligste biskop, lyder konklusionen
Da Kristeligt Dagblad for nylig skrev, at Niels Henrik Arendt fra Haderslev Stift var den af de ti danske biskopper, som ifølge en undersøgelse blandt 363 danske præster havde gjort det bedst indtil nu, kom der uvant mange meldinger med mishag fra avisens læsere. Metoden var forkert. Svarprocenten var for lav. Hele projektet var udtryk for populisme. Fremgangsmåden var umenneskelig, ikke mindst over for de biskopper, der jo samtidig blev kåret som mindre gode. Sådan lød nogle af de kritiske røster.
Men hvorfor var netop denne artikel om resultaterne fra en bred undersøgelse blandt 363 præster om deres syn på biskopperne så anstødelig? Og var der noget galt med metoden, som flere af kritikerne mente?
De to analyseinstitutter Epinion og Zapera, som lever af og har succes med at gennemføre spørgeskemaundersøgelser, har haft Kristeligt Dagblads undersøgelse til kritisk gennemsyn. De har set på udvælgelsen af deltagere i undersøgelsen. De har gennemgået det anvendte spørgeskema. Og de har haft alle avisens artikler om undersøgelsen til rådighed.
Konklusionen er klar. Kristeligt Dagblads undersøgelse lever grundlæggende op til de krav, man kan forvente af en undersøgelse af denne karakter inden for en meget klart afgrænset målgruppe, nemlig danske præster. Men idéen med at lade præster rangordne deres chefer var og er så kontroversiel, at avisen burde have sikret sig et endnu bedre grundlag og en mere tydelig præsentation af, hvad formålet med at præsentere de 363 præsters meninger egentlig var.
Direktør for Epinion, Mogens Storgaard Jakobsen, siger:
– Grundlæggende er der ikke noget afgørende galt med undersøgelsen. Den er sendt ud til 1100 præster, hvoraf mere end 30 procent har svaret. Det havde været bedre med 50 procent, men det ville ikke have rokket afgørende ved resultatet. Det giver ikke undersøgelsen samme kvalitet som ved 50 procents svar, men det giver en god retningspil og svarer jo til en artikel med 363 kilder.
Lars Gylling fra analyseinstituttet Zapera har regnet på undersøgelsens statistiske usikkerhed. Også han mener, at resultatet er forsvarligt:
– Det, I har gjort, er fagligt i orden. Vi plejer at spørge 1000 mennesker ud af hele Danmarks befolkning. Men i en undersøgelse af denne her art inden for et klart defineret segment er jeres udvalg fuldt acceptabelt. Det er jo ikke en folkeafstemning. For jer handler det om, om man spørger de rigtige mennesker, og om man får svar fra de rigtige.
Epinions og Zaperas vurderinger af Kristeligt Dagblads undersøgelse er, at de 363 præster er så rigtigt udvalgt og spredt, at de i hvert fald udgør en god retningspil for, hvad de øvrige også mener. Men det betyder ikke, at undersøgelsen er problemløs.
Læsernes reaktioner peger kraftigt på, at det ikke er kåringen af Niels Henrik Arendt som den bedste biskop eller forbillede for landets præster, der volder de store kvaler. Det gør til gengæld fremvisningen af den komplette top ti med de biskopper, der har fået færrest stemmer blandt de 363 præster.
– Du har her at gøre med noget, der er som at stikke hånden i en hvepserede. Vi taler om biskopper, der i årtier ikke har kunnet enes om begrebet ”den første blandt ligemænd”. Og så opstiller I en komplet rangliste. Det er at invitere til problemer, vurderer Lars Gylling, der er marketing consultant i Zapera.
Den vurdering støttes og udbygges til en kritik af undersøgelsen af Epinions Mogens Storgaard Jakobsen:
– I spørger om, hvilke biskopper der gør det bedst. Og det ser ud, som om I også konkluderer, hvem der har gjort det dårligst. Men det er jo ikke rigtigt. Der er ikke noget galt med spørgsmålet, men det er vigtigt at få kommunikeret, at man ikke nødvendigvis har gjort det dårligt, fordi man ikke er nævnt i toppen. At præsterne, som skal vælge én favorit, vælger én, de synes, har gjort det godt, er ikke en kritik af de andre, understreger han.
Resultatet af Kristeligt Dagblads undersøgelse hverken kan eller skal altså læses ”fra neden”. Det var ikke en kåring af Danmarks dårligste biskop, for det spørgsmål indgik slet ikke i spørgeskemaet. De fem eller seks nederste navne på listen over biskopper kunne med andre ord have været udeladt. Meningen var at spørge til, hvem der samlet set havde gjort det bedst i bispeembedet. Og det var alene det, de 363 præster i undersøgelsen ytrede deres mening om.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad