Sprogets tømmermænd

En del af Danmarks befolkning vil vågne nytårsmorgen med såkaldte tømmermænd! Uha, det vil hamre og dunke på første etage, som når en tømrer arbejder på taget. Sådan har en håndværker lagt navn til den hovedpine, der kan opstå dagen derpå, og sådan leverer håndværk en række overførte billeder til sproget.

Lad os kikke på ordet klamphugger. Helst uden selv at blive anset for at være én. En klamphugger er i daglig tale en person, der arbejder uprofessionelt eller sjusket med det, vedkommende er sat til. Ordet har sine rødder i tysk Klamphauer, og første led refererer til substantivet klampe. Klamper er små træstykker, beregnet til at sætte under træsko, og håndværkere, der ikke kunne andet, kunne blive sat til at hugge sådanne klamper. Det ligger i sagens natur, at det ikke just var højprofileret arbejde, så det der med klamphugger nej tak!

Der er andre af den slags håndværkerudtryk i sproget; lad mig gribe fat i det gode begreb at falde i staver. Når en person pludselig bliver åndsfraværende af en eller anden grund, så falder vedkommende i staver. Det er også et godt håndværkerrelateret udtryk, for når bødkeren skulle lave sine tønder eller kar, så gjaldt det om at være opmærksom, når alle stavene, tøndestavene, skulle klemmes sammen og fastholdes af gjorden. Hvis han var uopmærksom, så skvattede hele molevitten og om igen. Deraf udtrykket at falde i staver.

Man kan formentlig også hente udtrykket et slag i bolledejen ind under kategorien, for det må vel skønnes at være bagere, der gør den slags for at gøre dejen lind og blød. Når det imidlertid anvendes i sin overførte form, så betyder det at foretage sig noget utraditionelt, provokerende og fornyende, for når bolledejen får sig nogle slag, så bankes luft og klumper ud af den, og dejen bliver plastisk og god at oparbejde boller med.