Jeg har aldrig fået en klage fra kvindelige præster over chikane fra en mandlig kollega, som ikke anerkender kvindelige præster.
Sådan lyder det enstemmigt fra de otte ud af landets 10 biskopper, Kristeligt Dagblad talte med i går.
Det undrer ikke sognepræst i Thisted, Marianne Christiansen, som selv har oplevet mandlige kolleger der ikke ville anerkende, at hun er præst.
Langmodigheden er stor blandt de kvindelige præster. For hensynet til mindretallet blandt andet præster, der ikke vil anerkende kvindelige præster vejer utrolig tungt i folkekirken, siger hun.
Det kan dog godt undre hende, hvor mange gange kvinder vender den anden kind til, når man ser uddrag af deres udtalelser i en undersøgelse foretaget af dagbladet Politiken.
Jeg har kolleger, hvis kirker jeg ikke måtte bruge, selv om pårørende ønskede det. Jeg forurenede kirken, hedder det blandt andet i de anonyme udtalelser fra en af de 470 kvindelige præster i undersøgelsen.
Det nye er, at det, som kvindelige præster har vidst hele tiden, nu bliver offentligt, siger Marianne Christiansen.
Udtalelsen om den forurenede kirke får også kirkeretsekspert, cand.theol. Lisbet Christoffersen op i det røde felt.
Men både mandlige og kvindelige præster er opdraget til, at der skal være plads til mindretal i folkekirken. Selv Præsteforeningen har udgivet færdselsregler for samarbejdet mellem kvindelige præster og højrefløjen. Men nogle af de udtalelser, der er kommet i denne sammenhæng, går langt ud over den beskyttelse, højrefløjen i kirken kan kræve. At tale om forurening af kirken svarer jo til den politik, hvide sydafrikanske kirker udsatte sorte for, siger hun og opfordrer til, at de dele af højrefløjen, som ikke står inde for den type udtalelser, tager afstand fra dem.
Flere af biskopperne siger nu, at de, selvom de ikke har fået klager, enten vil tage en samtale med de få præster i deres stift, som er kendt for stærke holdninger til kvindelige præster eller tage spørgsmålet op på provstiudvalgsmøder.
Jeg har to præster, som ikke anerkender kvindelige præster. Og jeg har talt med de kvindelige præster, der afløser dem under ferie eller sygdom, og her var ingen problemer, siger biskop Kresten Drejergaard, Fyens Stift.
Alle præster skal samarbejde om praktiske ting, men der er ikke krav om at holde gudstjeneste sammen.
Det er kun biskop Jan Lindhardt i Roskilde Stift, der mener, at politikerne bør lovgive mod chikanen. Biskop Kjeld Holm frygter, at det kan blive nødvendigt, mens de øvrige ligesom 54 procent af de kvindelige præster i Politikens undersøgelse mener, at det er et internt kirkeligt anliggende.
Jeg håber, politikerne griber ind på et tidspunkt. Men politikerne tør ikke noget som helst i dag. Men det er faktisk et problem, hvis der bliver for stor afstand mellem rummeligheden i folkekirken og i samfundet, siger Jan Lindhardt.