I de ellers meget interessante blade som "New Scientist" og "Scientific American" har der i de sidste par år jævnligt været artikler og læserbreve som fordømmer alt hvad der har med religion at gøre. Man fornemmer dog at det først og fremmest er diskussionen om creationisme og visse fundamentale kristnes krav om at udelade Darwins teorier fra skolernes pensum, der har givet ved til bålet. Og fra et snævert synspunkt kunne nogen måske hævde at "så har vi selv været ude om det".
Men,som nævnt i artiklen "Ateismens År", kritikken tager for det meste karakter af næsten hysterisk fanatisme og mangler helt den saglighed, man som videnskabsmand M/K ellers oftest bryster sig af.
Jeg hæftede mig ved at artiklen nævner at man fra "nyateistisk" hold sammenblander al religion og fuldstændig ensporet sætter de for tiden altfor synlige fundamentalister som fællesnævner under al religion. Heri medregnet almindelig sund kristendom som anerkender almindelig sund fornuft. Uden, forresten, at skele til den kendsgerning at havde der ikke været religion - på godt og ondt - gennem tiderne, havde der vel næppe heller været noget der hedder videnskab!
Man kunne ønske at man fra et mere afbalanceret kristent hold ville modgå disse fanatikere, såvel på den såkaldt videnskabelige side, som på den fundamentatlistisk "kristne", stærkere og synligere.
De færreste mennesker kan lide at blive omtalt som uintelligente, og forsøgene på at få al religion fordømt bruger, som nævnt, meget snedigt denne kendsgerning til at påvirke andre mennesker til deres holdning.
Det er faktisk usmageligt og det ville klæde de argumenterende nyateister bedre om de gjorde deres hjemmearbejde lidt bedre inden de begynder deres kritik.

Når en redaktør i en leder påstår at mennesker, der ikke tror på overnaturlige magter kan ligestilles med nazisme og kommunisme, så må man undres. Når han i samme leder om ateisme bruger udtrykkene "næsten militant", "intolerant", "næsten fundamentalistisk" og påstår, at ateister mener at mennesker der tror på guder er "uintelligente, psykologisk svage og farlige" så kan man konkludere at lederen ikke blot er næsten fantasi - den er gennemdigtet.
Hvis redaktøren i stedet talte med nogle af de mange mennesker i danmark, der ikke tror på overnaturlige magter, vil han hurtigt finde ud af, at hans karakteristik af ateister og deres holdninger er grove karikaturer.

Det er svært at forstå, at et menneske kan foretage kovendinger i Birthe Røn Hornbech - klassen uden at dette får nogen konsekvenser.
Bjarke Rosenkilde

'kristendom er fundamentet for frihed, samvittighed, menneskerettigheder og demokrati. ”Vi har ingen andre mulighed end at nære os ved den kilde. Alt andet er postmoderne snak.”

en gang tågesnak...at kristendommen tager patent på demokrati og 'godhed' er det første sygdomstegn på at man er på vej ned i den selvforherliget indsnævret verden, kristendommen var jo med til at få lukket Platon's Akademi. Vores folkekirker har det meste af den tid de har stået været et sted for udspyelse af had, intolerance, og hjernevask af menigmand så folk på ingen måde skulle begynde at komme på andre tanker....

citat: 'Uden, forresten, at skele til den kendsgerning at havde der ikke været religion - på godt og ondt - gennem tiderne, havde der vel næppe heller været noget der hedder videnskab!'

Der jo totalt forkert, kristendommen bla. i middelalderne stoppede jo effektivt al videnskab skal jeg nævne Galileo_Galilei?.

Jeg ved ikke hvor nyt det med ateisme er, selv har jeg været udmeldt af Folkekirken i 40 år, da jeg ville opfatte mig selv som en hykler, hvis jeg ikke tonede rent flag.

Jeg ved ikke om Bjerager er opmærksom på, at han selv er faldet i den samme grøft, som dem han kritiserer? Når han taler om ateister, så henviser han til de nyere amerikanske forfattere, Sam Harris m.fl., der går ud fra en meget fundamentalistisk biologisk og næsten mekanistisk samfundsforståelse. (Man kunne måske kalde det for Neodarwinisme?). Dette er måske forståeligt nok, set ud fra amerikanske forhold hvor fundamentalismen har kronede dage, enten de er fra det kristne genfødte højre, de neokonservative politikere og lobbyister eller de millitante antireligiøse ateister. Her i landet har vi andre historiske forudsætninger, som rummer mere humane og rummelige muligheder i samfundsdebatten. Jeg er ikke vild med alt som Grundtvig har sagt og skrevet, men jeg tillader mig at plukke de dele ud, som giver pædagogisk og politisk mening og som har bidraget til et mere rummeligt dansk demokrati, med 'frihed for Loke såvel som Thor'.
Jeg så derfor gerne, at Bjerager og KD mødte os tættere på midten, hvor vi så kunne afklare, hvordan vi gudløse kunne undgå, at vore børn bliver påvirket og 'indoktrineret' i Folkeskolen og anden offentlig sammenhæng, hvor 'Gud' bliver præsenteret for dem som et fastslået og indiskutabelt faktum, og at 'Han'har skabt verden eller måske introduceres ideen om et Intelligent Design. Vi ateister lægger ikke skjul på, at vi ønsker et verdsligt og sekulært samfund, og dermed gerne ser kirken og religions-dykelse privatiseret. Selv en rummelig og tolerant Folkekirke kan nu en gang ikke varetage vore ønsker og interesser ved de store livsovergange, fødsel, overgang til voksenlivet, dannelse af parforhold og familie og døden og det sidste farvel. Jeg har da kendt præster, som meget gerne måtte tale over min kiste, men jeg ønsker ikke, at det skal ske i en kirke ledsaget af bønner og besværgelser om et evigt liv, som jeg ikke tror på, så det er da et reelt dilemma for mig og andre.

Der er jo mange i de kristelige og folkekirkelige sammenhænge, der konstant fremhæver, at mere end 80% af befolkningen er medlemmer, og så slår de sig til tåls med det, mens andre godt ved, at det ikke har meget med tro at gøre. Jeg tillader mig at tænke, at hvis et medlemskab af Folkekirken forudsatte en aktiv indmelding vedlagt et girokort, så ville medlemstallet være betydeligt lavere.

Vi ønsker såmænd blot en reel valgfrihed, når det gælder livets store spørgsmål.

John Borup.

Medlem af Ateistisk Selskab og Ateist-Fyn.

Kanon indlæg! Jeg efterlyser i den forbindelse en bog, der er blevet skrevet af en amerikaner i dette eller sidste år, som beskriver vestens og østens kulturelle udvikling igennem historien - med tankevækkende beviser for, hvilken afgørende rolle kristendommens værdier har spillet i den vestlige verdens forståelse og håndtering af udvikling. Siger Jer det noget? Kan I referere til andre bøger / kilder?

Birthe Rønne Hornbech er mig bekendt ikke min moder.
Og selv om min mor heller ikke er teolog, deler hun mig bekendt ikke BRHs naive forestillinger.
Bjarke Rosenkilde

Ateismen er kun et oprør uden jordforbindelse



Når Kristeligt Dagblad i sin leder ”Ateismens år” på årets sidste dag udtrykke sin bekymring over ateismens fremgang, så er det naturligvis forståeligt på mere end en måde. Dels i forhold til den måde Gud fortolkes på. Som ikke på væsentlige områder kan bekræftes af naturens lovmæssigheder, og dels fordi ateismen er signalerende manglende ståsted for stadig flere mennesker.

Det siger sig selv, at når en religion med sine fortolkninger kommer i alvorlig modstrid med naturens lovmæssigheder, eksempelvis ved at påstå, at Gud skabte mennesket uden naturlig sammenhæng med natursystemerne, der påviseligt er sammenhængende på alle måder, da vil man få et problem. For denne fortolkning kan nemlig kun overleve på et vidensniveau, hvor man ikke vidste bedre.

Det præsten i et vidensamfund så har at fortælle sin menighed bliver et eventyr, som godt kan være indeholdende gode budskaber på det mellemmenneskelige plan. Hvilket vil sige på bedstemor- eller terapeutisk niveau. Men som ikke er vejledende med en større forståelse, end det misforståelsen af naturens sammenhænge i sagens natur vil være blokerende for.

Når eventyret opleves for tåbeligt, da kan man ligeså godt selv skrive et andet eventyr. Hvilket så er det ateisterne gør med udgangspunkt i de naturlovmæssigheder, som de evner at overskue. Hvilket typisk er de biologiske og fysiske lovmæssigheder. Deres udgangspunkt er modsat religionerne, at alting er kommet ud af ingenting overhovedet. Dermed er ateismen blevet en omvendt religion af de religioner, som de gør oprør mod!

Sandheden ligger påfaldende nok lige midt i mellem disse to afvigelser. For naturligvis findes der en Gud, og naturligvis har Gud skabt skaberværket i overensstemmelse med de sammenhængende naturlovmæssigheder, som ateisterne forsøger at hænge deres hat på!

For sagen er den, at Guds vilje skal udledes med udgangspunkt i det han konkret har skabt. For først derved går alt op i en større sammenhængende helhed, idet alt der udledes derved bliver sammenfaldende med de naturlige lovmæssigheder, som også mennesket er omfattet af. Hvorved Guds vilje bliver konkret vejledende på alle niveauer.

En konkret vejledning af mennesket, som kun er kendetegnende få religioner, men som hverken ateisterne eller videnskaben er tæt på at kunne udlede.


For sagen jo den, at Gud forstår mennesket, og det mennesket har skabt.... Men forstår mennesket Gud, og det han har skabt?

Link:

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4717


Venlig hilsen

Bjørn Holmskjold

Det er vel lidt overdrevet at kalde Scientific American's artikler imod intelligent design for "hysterisk fanatisme". At de helt mangler saglighed trænger også til lidt saglig uddybelse.
Jeg er enig med at mere afbalancerede kristne og andre religiøse derudover samt ateister, agnostikere og hvad der ellers findes af fornuftige mennesker skal tage afstand fra grov sammenblanding af religion og politik og hermed afvise at skolerne skal erstatte videnskabelige vel underbyggede teorier med religiøse konstruktioner såsom intelligent design.
Jeg har lidt svært ved at følge din påstand: ".. den kendsgerning at havde der ikke været religion - på godt og ondt - gennem tiderne, havde der vel næppe heller været noget der hedder videnskab!"
Og dog - havde der ikke været sygdom, havde der vel næppe heller været noget der hedder lægevidenskab!