På denne dag, hvor mange danskere aflægger sig selv et løfte for det nye år, kommer der nu kritik af det historiske løfte, som præster afgiver, inden de ordineres til deres embede. Enhver præst i folkekirken lover i dag, at han eller hun for eksempel vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse. Men det kan nu være et spørgsmål om tid, før den slags formuleringer bliver fortid.
Jeg hilser en debat om præsteløftet velkommen. Både i teologiske og juridiske kredse er der dog uenighed om, hvad der egentlig menes med præsteløftets retlige betydning (i hvor høj grad, det er retligt bindende, red.), så det er et område, man bør kigge på i forbindelse med en tiltrængt revision af præsteløftet, siger retsteolog Kristine Garde, som netop er ved at lægge sidste hånd på et forskningsprojekt om præsteløftet.
I mit projekt indgår interview med landets biskopper, og enkelte biskopper giver udtryk for, at præsteløftets dage er talte, fordi det hverken indholdsmæssigt eller sprogligt kan tages tilstrækkeligt alvorligt, oplyser Kristine Garde.
En af de biskopper, der bakker op om en revision af præsteløftet, er Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift.
Præsteløftet er givetvis skrevet i et antikveret sprog, som godt kunne trænge til en modernisering. Desuden mener jeg, at man på indholdssiden burde tilføje nye elementer såsom, at præsten er forpligtet til at deltage i præstefællesskaber, siger Karsten Nissen, som gerne vil deltage i arbejdet med en revision.
Jeg mener bestemt, at det er realistisk med en modernisering af flere præsteritualer og herunder også præsteløftet. Blot er det vigtigt for mig, at rummeligheden bevares, og at der fortsat er tolkningsmuligheder i løftet, siger biskoppen.
Denne udmelding glæder Ingolf Henoch Pedersen, leder af det kirkeligt konservative Menighedsfakultetet i Århus. Han mener, at præsteløftet er meget relevant i dag og kunne få fornyet sin status ved en modernisering.
En sproglig fornyelse kunne sikre, at præster tager løftet mere alvorligt. Ellers risikerer vi, at løftet blot bliver et historisk dokument og ikke en ansvarsforpligtelse, siger Ingolf Henoch Pedersen.
Står det til Henning Kjær Thomsen, rektor på folkekirkens Pastoralseminariet i Århus, kommer der helst ingen revision af løftet.
Den arkaiske sprogdragt ser jeg som en fordel, da det gør det umuligt at skjule, at løftet altid skal fortolkes ind i vores samtid, siger Henning Kjær Thomsen, som selv underviser de kommende præster i løftet.
Jeg oplever, at de kommende præster tager løftet meget alvorligt og tolker det individuelt. Desuden vil jeg gerne se, hvem der skulle skrive et nyt løfte. Det kan man aldrig blive enige om, siger rektoren.
LÆR OM TRO SIDE 5