Hver tredje dansker er overtroisk

Århundreders naturvidenskabelige fremskridt har ikke formået at gøre kål på danskernes overtro. Faktisk betegner hver tredje dansker sig som overtroisk i en sådan grad, at de tager varsler alvorligt og har særlige ritualer for at gardere sig mod død og ulykke.

Det viser en rundspørge blandt 976 danskere, som analyseinstituttet Zapera har udført for Kristeligt Dagblad.

At et af verdens bedst uddannede folkefærd i så høj grad holder fast i folketro, myter og varsler kan ses som et behov for nemme svar på svære spørgsmål, mener Henriette Kragh Jacobsen, som forsker i tro og myter ved Dansk Folkemindesamling.

– Dybest set ved folk jo godt, at det ikke nytter noget at banke under bordet eller spytte over skulderen. Når så mange så alligevel gør det, er nok ud fra den tanke, at "det kan da ikke skade". Og det gælder nok især i forhold til de store spørgsmål som sygdom og død, som kan være så svære at forholde sig til. Her kan overtro fungere som en nem måde at holde det hele lidt på afstand, siger Henriette Kragh Jacobsen.

Undersøgelsen viser samtidig, at overtro især trives blandt de unge. Hele 43 procent af de 18-29 årige betegner sig selv som overtroiske. Det samme gør kun 26 procent af de 60-74-årige.

– Netop de unge står med flere muligheder end nogen generation før dem. Og når verden bliver meget overvældende og uoverskuelig, kan overtro og ritualer skabe lidt struktur. De ved godt, at det kun er overtro, men grundlæggende handler det nok bare om et behov for at skabe lidt system i uoverskueligheden, siger Henriette Kragh Jacobsen.