Louise Wendt Jensen |
2. januar 2008
Vi hører næsten dagligt om, hvordan menneskerettigheder krænkes rundt om i verden, men netop derfor går det fremad på området. Den hurtige informationsstrøm gør det sværere og sværere at skjule overgreb
Fanger, der sidder uendeligt længe uden rettergang på Guantanamo.
Dræbte munke i Myanmar. En kvinde, der idømmes piskeslag i Saudi- Arabien efter en voldtægt, og psykisk syge, der tvangsmedicineres på Amager.
Historierne om overgreb på forsvarsløse mennesker dukker hele tiden op i aviser, elektroniske nyhedsudsendelser og ikke mindst på internettet, som de fleste af os i dag er i daglig berøring med. Men det er en god ting.
– Det, at vi lever i en globaliseret verden, gør det meget lettere for os at vide, hvad der sker rundt omkring og reagere hurtigt på det, siger Reed Brody, talsmand for Human Rights Watch i Bruxelles.
Ifølge ham er sagen om kvinden, der blev voldtaget i Saudi-Arabien, et rigtigt godt eksempel.
– I princippet var det jo en intern sag i Saudi-Arabien, og de kunne have været ligeglade med, hvad andre sagde, men den store mediedækning var med til at skabe et internationalt pres på kongen, der til sidst valgte at benåde kvinden. Selv de værste regimer er i dag ikke ligeglade med dårlig presseomtale, for det er svært at holde til i en globaliseret verden, siger Reed Brody.
Hans holdning er, at det går fremad på menneskerettighedsområdet i det meste af verden. En opfattelse han deler med Morten Kjærum, direktør for Dansk Institut for Menneskerettigheder.
– På positivsiden kan man sige, at der i dag er en meget større bevidsthed om menneskerettigheder end tidligere. Den demokratiseringsbølge, der er gået over verden, medfører øget fokus på området og en større respekt for det enkelte individ, og selv i gamle demokratier ser vi, at der sker fremskridt. For eksempel når det gælder håndteringen af børn og psykisk syge. Efter den kolde krigs ophør i 1990 er menneskerettigheder gået fra kun at være en del af udenrigspolitikken til også at være en del af indenrigspolitikken, siger Morten Kjærum.
Han foreslår, at man kan udføre en lille test, hvis man vil bedømme om det går fremad på menneskerettighedsområdet. Man skal lukke øjnene og mentalt tage et fly til forskellige lande rundt omkring i verden. Når man lander, skal man så spørge sig selv, om man hellere vil bo der i dag end for 15 år siden.
– I langt de fleste lande vil svaret være ja. Bare tænk på hele Østeuropa, Latinamerika, Indien og Asien. Jeg er ret sikker på, at 1,3 milliarder kinesere vil sige, at det tros alt er gået frem hos dem, siger Morten Kjærum.
Der er dog også stadig mange tunge ting på negativsiden, påpeger Morten Kjærum
– Omkring halvdelen af verdens lande er stadig ikke demokratier. Der bliver udøvet tortur i mange lande og 200 millioner mennesker lever under slavelignende tilstande. Og så ser vi en stigende religiøs intolerance. Det er det negative ved globaliseringen. Den skaber en angst og usikkerhed, der gør, at nogle søger religion og etnicitet, og når den slags får en større placering i de enkelte samfund, så udvikles der ekstremistiske grupper, der definerer sig imod nogle andre. Det betyder diskrimination og i værste fald væbnede konflikter. Vi ser det meget eksplicit rundt omkring i Afrika, for eksempel i Somalia og Sudan, men der er også tendenser andre steder, siger Morten Kjærum.
Reed Brody peger også på kampen mod terrorisme som en slagside i udviklingen på menneskerettighedsområdet.
– 11. september-angrebet har sat mange ting tilbage og har på mange måder gjort vores arbejde sværere. For eksempel er der ingen der snakker om de overgreb der sker i Tjetjenien, fordi Rusland er en god allieret i kampen mod terror. Mange ting bliver set gennem den prisme nu. Og så er det også blevet sværere for os at påpege overgreb over for visse regeringer. Går vi for eksempel til Sudan for at snakke menneskerettigheder hiver de Abu Ghraib og Guantanamo frem som eksempler på, at USA heller ikke overholder menneskerettighederne. Selvom det er en billig måde at aflede opmærksomheden på, er det svært at argumentere imod, siger Reed Brody.
Morten Kjærum mener dog, at kampen mod terror ikke kun har ført dårligt med sig.
– Det er klart at sådan noget som Guantanamo er et virkelig sort kapitel i USA, men det betyder til gengæld også, at menneskerettigheder virkelig er kommet på dagsordenen. USA er 15-20 år efter nogle af os andre, men de skal nok flytte sig hurtigt, siger Morten Kjærum, der i bund og grund er optimist, når det gælder menneskerettighedssituationen. Også selvom man ind i mellem har fornemmelsen af, at det går den forkerte vej, når man følger med i nyhederne, men det er der en naturlig forklaring på iflølgende Morten Kjærum.
– Der er simpelthen ingen journalister, der er interesserede i at skriv de positive historier. De er trænede i kun at fokusere på konflikterne. Tendenshistorierne om, at tingene flytter sig, bliver ikke lavet, og derfor føler vi nogle gange, at det hele er ved at falde fra hinanden. Det er ærgerligt, men samtidig er hele informationsstrømmen jo også helt central for, at der sker noget positivt.
udland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad