Globaliseringen gavner menneskerettighederne

Han foreslår, at man kan udføre en lille test, hvis man vil bedømme om det går fremad på menneskerettighedsområdet. Man skal lukke øjnene og mentalt tage et fly til forskellige lande rundt omkring i verden. Når man lander, skal man så spørge sig selv, om man hellere vil bo der i dag end for 15 år siden.

– I langt de fleste lande vil svaret være ja. Bare tænk på hele Østeuropa, Latinamerika, Indien og Asien. Jeg er ret sikker på, at 1,3 milliarder kinesere vil sige, at det tros alt er gået frem hos dem, siger Morten Kjærum.

Der er dog også stadig mange tunge ting på negativsiden, påpeger Morten Kjærum

– Omkring halvdelen af verdens lande er stadig ikke demokratier. Der bliver udøvet tortur i mange lande og 200 millioner mennesker lever under slavelignende tilstande. Og så ser vi en stigende religiøs intolerance. Det er det negative ved globaliseringen. Den skaber en angst og usikkerhed, der gør, at nogle søger religion og etnicitet, og når den slags får en større placering i de enkelte samfund, så udvikles der ekstremistiske grupper, der definerer sig imod nogle andre. Det betyder diskrimination og i værste fald væbnede konflikter. Vi ser det meget eksplicit rundt omkring i Afrika, for eksempel i Somalia og Sudan, men der er også tendenser andre steder, siger Morten Kjærum.

Reed Brody peger også på kampen mod terrorisme som en slagside i udviklingen på menneskerettighedsområdet.

– 11. september-angrebet har sat mange ting tilbage og har på mange måder gjort vores arbejde sværere. For eksempel er der ingen der snakker om de overgreb der sker i Tjetjenien, fordi Rusland er en god allieret i kampen mod terror. Mange ting bliver set gennem den prisme nu. Og så er det også blevet sværere for os at påpege overgreb over for visse regeringer. Går vi for eksempel til Sudan for at snakke menneskerettigheder hiver de Abu Ghraib og Guantanamo frem som eksempler på, at USA heller ikke overholder menneskerettighederne. Selvom det er en billig måde at aflede opmærksomheden på, er det svært at argumentere imod, siger Reed Brody.

Morten Kjærum mener dog, at kampen mod terror ikke kun har ført dårligt med sig.

– Det er klart at sådan noget som Guantanamo er et virkelig sort kapitel i USA, men det betyder til gengæld også, at menneskerettigheder virkelig er kommet på dagsordenen. USA er 15-20 år efter nogle af os andre, men de skal nok flytte sig hurtigt, siger Morten Kjærum, der i bund og grund er optimist, når det gælder menneskerettighedssituationen. Også selvom man ind i mellem har fornemmelsen af, at det går den forkerte vej, når man følger med i nyhederne, men det er der en naturlig forklaring på iflølgende Morten Kjærum.

– Der er simpelthen ingen journalister, der er interesserede i at skriv de positive historier. De er trænede i kun at fokusere på konflikterne. Tendenshistorierne om, at tingene flytter sig, bliver ikke lavet, og derfor føler vi nogle gange, at det hele er ved at falde fra hinanden. Det er ærgerligt, men samtidig er hele informationsstrømmen jo også helt central for, at der sker noget positivt.

udland@kristeligt-dagblad.dk