Bare for en sikkerheds skyld

Også overtroens historiske betydning fylder meget i vores bevidsthed, mener Henriette Kragh Jacobsen. For selv om langtfra alle de forskellige myter og varsler er så gamle, som man umiddelbart kunne tro, forbinder vi dem alligevel med en fortid, der var mindre kaotisk og krævende.

– Overtroen er som en knage, hvor vi kan hænge tingene op, når det bliver lidt for uoverskueligt. I en globaliseret verden, hvor vi hele tiden skal tage stilling til alle verdens problemer, kan det være rart og endda nødvendigt at fastholde nogle gamle traditioner, der sætter tingene i relief, siger Henriette Kragh Jacobsen.

I Kristeligt Dagblads undersøgelse, som er foretaget af analyseinstituttet Zapera, viser der sig desuden at være en markant forskel i de forskellige generationers syn på overtro. Og selv om man umiddelbart kunne tro, at de yngste generationer, der er vokset op med computere og mobiltelefoner, ikke har meget fidus til gamle myter og varsler, forholder det sig lige omvendt. Faktisk er overtroen størst i den yngste gruppe i undersøgelsen, de 19-25-årige, hvor 43 procent betegner sig selv som overtroiske. Og lavest er overtroen faktisk i den anden ende af spektret, hos de 60-74-årige, hvor kun 26 procent er overtroiske.

– Det overrasker mig faktisk ikke, lyder Henriette Kragh Jacobsens umiddelbare reaktion på tallene.

– At netop de unge er mest overtroiske, hænger formentlig også sammen med behovet for at have nogle faste holdepunkter. Det er jo netop dem, som er vokset op med, at man på et splitsekund kan kommunikere med mennesker på den anden side af jorden, og som altid har haft et utal af valgmuligheder i deres liv, siger Henriette Kragh Jacobsen og uddyber:

– Når man står foran en så stor verden med så mange muligheder, er det betryggende med noget bekendt, nogle enkle formularer, som man kan hænge hverdagen op på. Og det er måske det, som overtroen tilbyder os i en moderne verden.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk