Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Overtro er som en blist i munden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overtro er som en blist i munden

Michael Falch har de senere år fundet en indre ro ved hjælp af Gud og kristendommen. Han har altid været overtroisk, men han mener, at de små særprægede tvangshandlinger efterhånden er overtaget af mere frivillige ritualer – nemlig bøn og meditation. –

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Michael Falch har fundet stor hjælp i meditation og i den kristne tro. Overtro er han skeptisk over for, men alligevel må han indrømme, at han er præget af den

Det er ikke, fordi Michael Falch mangler tro i sin tilværelse. For seks år siden besluttede han sig for at komme ud af et liv i misbrug, og det har blandt andet kristendommen og regelmæssig meditation hjulpet med til.

Overtro mener han ikke, han har brug for i sit liv, men den har altid været der. Hans mor var dybt overtroisk, og ifølge Michael Falch minder overtro om små neuroser, der har hængt ved siden barndommen.

– Overtroen skaber nogle indre billeder, ofte relateret til frygt. De følger dig som voksen, når du for eksempel vælger ikke at gå under stigen, fordi det ifølge overtroen måske kan invitere til ulykker, forklarer han.

Michael Falch tænker på overtro med blandede følelser. På den ene side synes han, det er lidt forstyrrende og irriterende, men han kan samtidig også se lidt folkelig hygge i det.

Annonce
– Overtro er ligesom en blist i munden – den gør ondt, men man bliver alligevel ved med at røre den med tungen. Jeg er skeptisk over for den, men alligevel præget af den. Jeg kan stadig ikke se en sort kat uden at måtte kæmpe mod min indskydelse til at spytte over skulderen, forklarer han.

Det er ikke ualmindeligt, at musikere har en masse overtroiske ritualer, de føler de skal igennem, før de går på scenen. I dag bruger Michael Falch halvanden times opvarmningsprogram med fysisk træning, bøn og meditation, før han skal optræde, men indtil for seks år siden stod ritualet på tre hof, en whisky og en dobbelt Treo.

– Det var mit nødvendige ritual. Det dulmede den værste frygt og gav mig en slags pseudo-sindsro, forklarer han.

Men selvom Michael Falch måske ikke hoppede tre gange rundt om sig selv eller vendte jakken på vrangen, kunne han dog ikke se sig helt fri fra hverdagens små ritualer.

De skal graves godt frem fra hukommelsens mørke, men pludselig må han til sin egen overraskelse indrømme, at han både på scenen og i sin tid som sekundafodboldspiller havde visse særprægede vaner.

– Jeg havde altid den samme trøje indenunder, da jeg spillede fodbold. Det er en trøje fra min tid i AB med nummer ni på ryggen. Den havde jeg scoret en del mål i, så den var jeg nødt til at have på for at få en god kamp. Ligeledes har jeg et par fodboldstrømper, som jeg i Malurt-tiden var overbevist om, at jeg skulle have på under rockstøvlerne, når jeg optrådte. De var en stor joke i bandet. De fik jo flere og flere huller, og min svigermor måtte stoppe dem i tide og utide, og de var efterhånden enormt ubehagelige at have på med alle de buler under fødderne, fortæller han.

I dag behøver Michael Falch ikke fodboldstrømperne, når han optræder. Faktisk ved han ikke præcis, hvad der er blevet af dem, men han mener at have foretaget en rituel afbrænding af dem engang.

Fodboldtrøjen har han stadigvæk. Han bærer den ikke rituelt, men har den nogle gange på, når han træner. Og trøjen har ikke mistet al sin kraft.

– Det giver mig stadig selvtillid at have den på. Jeg får lidt følelsen af, at det her kan ikke gå galt, siger han.

Michael Falch er ret sikker på, at det er interessen for kristendom, der har skubbet de små overtroiske ritualer i baggrunden.

I modsætning til overtro, som han mener er for tvangspræget, oplever han sit livs nye ritualer som ganske frivillige. Og ikke mindst en nødvendighed for at klare sig igennem hverdagen uden at plages af syg længsel efter det gamle liv.

– Før havde jeg meget svært ved at finde nogen som helst ro og stabilitet i tilværelsen, hvor mere og mere skred for mig. Nu er det lykkedes mig at få indarbejdet de faste mentale og åndelige ritualer, der giver mit liv en fasthed, jeg før kun drømte om, forklarer han.

Michael Falch har de seneste par år gjort comeback i rockbranchen, men på ganske andre præmisser end før. Nu praktiserer han en tilværelse, hvor hver dag begynder med læsning i Det Ny Testamente, bøn og meditation.

– Det kan måske lyde fjernt fra rock’n’roll, men for mig handler det om intensiteten og nærværet. Alt dette animerer mig til at fortsætte min livsstil som konsekvent ædru og clean. Det er blevet et indgroet ritual, forklarer Michael Falch.

kragh@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock