Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Vers handler om at gøre en vending til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vers handler om at gøre en vending

Kommenter Hold mig opdateret

I litteraturvidenskaben er der næppe den store tvivl, strofen er en samling af vers, mens vers altså er det, vi også kunne kalde linjerne

Nu har vi sunget af julens strofer og vers, så jeg kan svare på henvendelsen fra V. Jørgensen fra Daugård. Han skriver: ”Da jeg for 40 år siden gik på seminariet, hed det vers, når vi gennemgik sang- og salmetekster. Men nu lader det til, at det er blevet til ”strofer”, især når det er universitetsuddannede lærere, der taler om det. Hvad er forskellen på vers og strofer?”

I autoriserede værker, eksempelvis Harmer og Jørgensens Gyldendals Litteraturleksikon fra 1974, hedder det om vers: ”1. i populært sprog urigtigt brugt om strofen, 2. i betydning verslinje”. Om strofe står der, at det er en formenhed i klassisk poesi, dannet af to eller flere vers. I Den Danske Ordbog defineres strofe som en gruppe på for eksempel fire eller seks linjer, som udgør en enhed i et digt, men det hedder samtidig om vers, at det er en gruppe af linjer, som udgør en enhed.

I litteraturvidenskaben er der næppe den store tvivl, strofen er en samling af vers, mens vers altså er det, vi også kunne kalde linjerne. Det skal jo dog ikke forhindre, at det stadig i folkemunde hedder salmevers. Pyh! Sådan nogle skulle vi lære udenad! Det må have lydt forfærdeligt, når vi der i landsbyskolen, uden at forstå indholdet, hakkede Grundtvig, Ingemann og Brorson til lydmæssig plukfisk.

Annonce
Men lad os vende os mod ordene vers og strofe. Vers er afledt af det latinske versus, der er perfectum participium af vertere, og betyder vending. Det betegnede oprindeligt vendingen af ploven, og blev siden knyttet til linjeskiftet, fra muld til poesi sådan at sige, så der er noget om det, når Martin A. Hansen i essayet Ploven fra 1953 siger: ”Der er dog mere fælles ved Plov og Pen end bare Bogstavrimet”.

Vers har altså at gøre med vending, linjeskiftet eller øjnenes venden tilbage til udgangspunktet i venstre margen, der som plovskæret vender fure efter fure af jomfruelig ager op, så de kan skabe ny grøde og vækst. Når man dertil lægger, at margen kommer af det samme ord som mark, ja, så bliver digtlæsning da helt bondeleksikalsk.

I øvrigt bliver et ord som revers nu klart, for det betyder såmænd at vende om, og det er jo det, stoffet gør på en jakkes revers – med eller uden blæret fransk udtale! Ordet pervers, der som bekendt betegner én, hvis adfærd og tankegang afviger fra det normale, er i samme familie sådan rent sproghistorisk og betyder egentlig vende om eller kaste omkuld.

Så er der jo lige ordet strofe, der kommer af det græske strophe, og som såmænd også betyder vending eller drejning. Det er oprindeligt brugt om tragediekorets bevægelse fra højre til venstre side på scenen, og senere som selvstændig betegnelse for det sangparti, der blev fremført, mens koret bevægede sig.

Jeg ved ikke, om jeg skabte klarhed i definitionerne af strofer og vers, men måske fik jeg vendt og pløjet begreberne lidt.

sprog@kristeligt-dagblad.dk

Liv i sproget

Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning eller sammenhæng. Institutleder Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet følger sproget i stort og småt hver fredag i Kristeligt Dagblad. Har du spørgsmål om sprog, så send dem til sprog@kristeligt-dagblad.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​