Fem høns

Men de er få, og at de skulle modarbejde deres kvindelige kollegaer, er der ingen dokumentation for. Hvis der er et problem, forekommer det i høj grad at være et generationsanliggende.

Den famøse sag før jul om de få mandlige præster, der ikke vil give kvindelige kollegaer håndtryk ved ordinationen, kom heller ikke frem, fordi den udgør noget stort problem, men alene fordi først Politiken og siden andre medier insisterede på at drage en sammenligning mellem dem og den muslimske folketingskandidat for Enhedslisten, Asmaa Abdol-Hamid. Hun vil med henvisning til sin tro ikke give hånd til nogen mand overhovedet.

De konservative modstandere af kvindelige præster har kun i et begrænset omfang selv ønsket at sætte denne dagsorden. Men det har spillet ind i debatten, at nogle af dem står bag udgivelsen af bogen ”Kvinder på Herrens mark”, som udkom for nogle måneder siden. Modstanden mod kvindelige præster er en indlysende tabersag i offentligheden, og den er med til at skævvride den folkelige opfattelse af kirken.

Den del af kirken, der traditionelt taler stærkt om betydningen af klassisk kristendom, har med fokuseringen på dette snævre emne om kvindelige præster ført ikke mindst medierne ind i en blindgyde og afsporet den offentlige debat om kirken. Hvor interessant ville det ikke have været, hvis disse mange kræfter var blevet brugt på at gå til kamp for en bedre kristendomsundervisning i skolerne eller imod den tiltagende verdsliggørelse af samfundet.

I GÅR UDSENDTE landets biskopper en fælles pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at de er imod enhver form for forskelsbehandling i folkekirken. At det er fyringsgrund at modarbejde en præst, fordi hun er kvinde. Og at kvindelige præster ved medarbejdersamtaler nu skal spørges om de mobbes eller chikaneres.

Det er i sig selv udmærkede principielle synspunkter. Ritzaus Bureau udsendte straks en nyhed om den biskoppelige handlekraft, som iøvrigt blev gengivet på mange internetsider i løbet af i går eftermiddag. Men biskoppernes pressemeddelelse nævner ikke ét ord om, at de ikke selv kender til, at der skulle være et problem. Det havde klædt dem at tone rent flag. Ved at spille så entydigt med på den folkelige forargelse over en påstået diskrimination, scorer de sikkert point i den brede folkelighed, men bidrager samtidig til det medieskabte billede af folkekirken som et formørket og førmoderne sted. Og det billede er forkert.

bjer