Stærke ateister ruster sig til kamp mod religion

Ateismen er en stadig stærkere og velorganiseret aktør i den politiske debat i den vestlige verden. Det skyldes ikke mindst, at ateister generelt er bedre uddannede og mere politisk engagerede

Ateister er bedre uddannede, mere venstreorienterede og markant mere politisk engagerede end den gennemsnitlige europæer, mener religionssociolog. -
Ateister er bedre uddannede, mere venstreorienterede og markant mere politisk engagerede end den gennemsnitlige europæer, mener religionssociolog. -.

Med konferencer, profesionelle debattører og politisk opbakning er ateismen i løbet af få år blevet en professionel aktør i diskussionen om videnskab, religion og politik. I Danmark har Ateistisk Selskab eksempelvis oplevet en årlig medlemsfordobling, så foreningen i dag har 750 medlemmer.

I Sverige er Rigsdagen netop ved at behandle et lovforslag om statsstøtte til de svenske ateister i Humanisterna, som i dag tæller 4200 personer og hver dag får 10 nye indmeldelser.

I Norge er det ikke-religiøse Human-Etisk Forbund allerede på finansloven og er med sine 67.000 medlemmer den næststørste livssynsorganisation i Norge, kun overgået af den norske kirke.

I bogen Gudløs, som snart udkommer, har religionssociolog Peter Lüchau, Københavns Universitet, ud fra en stor europæisk værdiundersøgelse set nærmere på ateisterne. Og ifølge ham er det ikke mindst ateisternes profil, der har sikret dem en stor gennemslagskraft i debatten i den vestlige verden.

Ateister er ikke normale mennesker. Statistikken viser, at de er bedre uddannede, er mere venstreorienterede og er markant mere politisk engagerede end den gennemsnitlige europæer. De er vant til at handle, når de er utilfredse, og så har de ikke mindst ressourcerne og evnerne til at komme i medierne, siger Peter Lüchau.

Markante ateister som Richard Dawkins og Sam Harris har desuden præget bestsellerlisterne med deres bøger, som under titler som Illusionen om Gud og Troens fallit går direkte til angreb mod religion. Og med en stigende omtale følger en stigende interesse, lyder det fra Morten Warmind, religionssociolog ved Københavns Universitet.

Sender du et tv-program om at lave stearinlys, vil flere begynde at lave stearinlys. Og i takt med at religion generelt fylder mere i debatten, er det en naturlig selvfølge, at også ateismen optræder i medierne og dermed skaber mere interesse, siger Morten Warmind og understreger, at ateismens professionalisering modsvares en stigende religiøsitet.

Den religiøse debat er blevet mere polariseret i løbet af ganske få år. Det betyder, at man pludselig oplever et engagement hos folk, som tidligere bare interesserede sig for emnet, men ikke var organiserede på baggrund af deres værdisyn. Og det gælder i begge lejre, siger Morten Warmind.

I et interview med Kristeligt Dagblad i dag står en af verdens mest fremtrædende ateister, Richard Dawkins, dog fast på en direkte konfrontation med religion.

Jeg bryder mig ikke om de ikke-troende, som prøver at lefle for liberale gejstlige og siger, at det ikke betyder så meget, om vi tror på Gud eller ej, hvis bare vi alle er glade og muntre sammen, siger han og opfordrer verdens skabsateister til at stå tydeligt frem.