Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Abraham – troens og mistroens far til din ven.
Abraham – troens og mistroens far
Gud befaler Abraham at ofre sønnen Isak, men netop som Abraham skal til at udføre ofringen, griber Herrens engel ind og siger: ”Ræk ikke din hånd ud mod drengen”. Troens fader, Abraham, her i Rembrandts streg, har i årtusinder været en religiøs inspirationskilde, et fremtrædende og gådefuldt samlingspunkt. En forskergruppe fra Københavns Universitet har forsøgt at kaste forklarelsens lys over stamfaderen, patriarken, nomaden, forvandlingsfiguren, lydighedens og troens forbillede i tre verdensreligioner i artikelsamlingen ”Abrahams spor”. – Arkivfoto.
- Arkivfoto.
Læs også
Jøder, kristne og muslimer som Abrahams børn er langtfra en lykkelig familiefortælling. De tre religioner vil hver især gøre ham til sin og har ihærdigt brugt Abrahamfiguren til at lægge afstand til hinanden. Et forskningsprojekt har kortlagt forbindelseslinjerne
Fortællingen om Abraham som troens fader og stamfar til jøder, kristne og muslimer er langtfra en harmonisk familiekrønike lige ud ad landevejen. At gå i Abrahams spor kræver mod på afstikkere, sidespor og blindgyder.
For hvordan kan jøderne være særligt udvalgte, når resten af verden åbenbart får samme løfte fra Gud som dem? Og har Paulus argumenterne i orden, når han hævder, at Abraham er kristen?
I forbindelse med Københavns Universitets satsningsområde ”Religion i det 21. århundrede”, som netop officielt er afsluttet, har en gruppe yngre forskere og forfattere i bogen ”Abrahams Spor” undersøgt patriarkens aftryk på religion, filosofi og kunst. De tegner portrættet af troens og mistroens fader, Abraham.
– Abraham er en forvandlingsfigur, fordi vi igen og igen ser, hvordan religionerne lægger beslag på Abraham og gør ham til sin. Man bruger ham til at slå hinanden oven i hovedet med. Ved at anlægge nye fortolkninger og læsninger af ham, forvandler han sig hele tiden og bliver en flimrende harlekin, siger cand.mag. og ph.d. Thomas Hoffman.
Annonce
I Det Gamle Testamente er Abraham en ”ren” jødisk konstruktion. Figuren bruges til at bestemme, hvem der tilhører det jødiske folk, da Gud udvælger Abraham som Israels stamfar.
Cand.theol. og ph.d. Søren Holst skriver om Abraham med jødiske briller på og kalder patriarken for ”en mellemmand mellem menneskeheden og noget nyt og særligt.”
– Vi er så vant til at sige, at Abraham er israelitternes stamfar og repræsenterer det at være udvalgt. Men Det Gamle Testamente begynder jo med Gud som Gud for hele verden, og Abraham bliver det hængsel, der binder den store del, der kun handler om Israel sammen med forhistorien i Første Mosebog, der handler om hele verden, siger han og fortsætter:
– Det kan godt være, at Gud har en særlig aftale med Israel, men det kan han kun have, fordi han er Gud for hele verden. Det står skrevet med småt i Det Gamle Testamente, at løftet til Abraham ”skvulper over,” så alle mulige andre folkeslag også bliver Abrahams børn.
For hvordan kan jøderne være særligt udvalgte, når resten af verden åbenbart får samme løfte fra Gud som dem? Og har Paulus argumenterne i orden, når han hævder, at Abraham er kristen?
I forbindelse med Københavns Universitets satsningsområde ”Religion i det 21. århundrede”, som netop officielt er afsluttet, har en gruppe yngre forskere og forfattere i bogen ”Abrahams Spor” undersøgt patriarkens aftryk på religion, filosofi og kunst. De tegner portrættet af troens og mistroens fader, Abraham.
– Abraham er en forvandlingsfigur, fordi vi igen og igen ser, hvordan religionerne lægger beslag på Abraham og gør ham til sin. Man bruger ham til at slå hinanden oven i hovedet med. Ved at anlægge nye fortolkninger og læsninger af ham, forvandler han sig hele tiden og bliver en flimrende harlekin, siger cand.mag. og ph.d. Thomas Hoffman.
Cand.theol. og ph.d. Søren Holst skriver om Abraham med jødiske briller på og kalder patriarken for ”en mellemmand mellem menneskeheden og noget nyt og særligt.”
– Vi er så vant til at sige, at Abraham er israelitternes stamfar og repræsenterer det at være udvalgt. Men Det Gamle Testamente begynder jo med Gud som Gud for hele verden, og Abraham bliver det hængsel, der binder den store del, der kun handler om Israel sammen med forhistorien i Første Mosebog, der handler om hele verden, siger han og fortsætter:
– Det kan godt være, at Gud har en særlig aftale med Israel, men det kan han kun have, fordi han er Gud for hele verden. Det står skrevet med småt i Det Gamle Testamente, at løftet til Abraham ”skvulper over,” så alle mulige andre folkeslag også bliver Abrahams børn.
Den tolkning – både at være eksklusivt udvalgt af Gud, men samtidig at dele Guds velsignelse med resten af verden – er jøderne helt på det rene med. Vilkåret er faktisk nedfældet i de allerførste kapitler af Første Mosebog.
– Pagten er mellem Gud, Abraham og Israel. Men Gud slutter en pagt allerede med Noa, der er stamfar til hele verden. Så Gud har faktisk en pagt med menneskeheden, inden han laver en pagt med Israel, forklarer Søren Holst og uddyber:
– Jøderne ser sådan på det, at det særlige ved at være jøde er besvær. Det særlige ved den pagt, der kun gælder Israel, er en hel masse bud, der skal overholdes. Den pagt, Gud har med resten af verden, er meget nemmere at overholde.
Det kræver lidt snilde at få øje på, at Abraham rent faktisk er jøde, da han ikke havde meget begreb om de jødiske bud.
– Skal man være lidt fræk, er han jo ikke jøde. Han får pagttegnet, omskærelsen, på et tidspunkt, men han kender ikke de forskrifter, der hører med til at være jøde – som for eksempel at bringe ofre, siger Søren Holst.
Det er alene udvælgelsen – at Gud egenhændigt peger på Abraham som jødernes stamfar – der markerer hans jødiske tilhørsforhold.
– Selve den teologiske pointe kan stå på bagsiden af et frimærke: Gud udvælger Abraham og gør ham til et stort folk. Men det er også en vigtig pointe, at det er Guds vilje det hele, forklarer han.
Senere i historien bruger Paulus netop det snedige træk, at Abraham faktisk ikke er helt inde i de jødiske love og forskrifter til at argumentere for, at de første kristne med rette kan gøre Abraham til deres, til troens fader.
– Kristendommen har til formål at føre det ud i livet, der står med småt i Det Gamle Testamente, nemlig at Gud også er Gud for alle de andre. Paulus’ argument er, at Abraham ikke kendte de 10 bud eller nogen af de andre 613 jødiske bud, der står skrevet i Toraen. Han anede ikke, hvordan man tilbad Gud ved at bringe ofre, og hvis Abraham ikke vidste det, er der da heller ingen mening i at andre skal vide det. Så ikke-jøder kan sagtens blive kristne uden at skulle overholde buddene, forklarer Søren Holst.
I sin iver efter at demonstrere, hvordan Abraham er troens fader, har Paulus lagt sporene ud til at ekskludere jøderne fra Abraham-familien, og han omfortolker den oprindelige pagt mellem Gud og hele verden
– Nu skal man tro på den jødiske Gud på lige præcis den facon, som Paulus gør, nemlig gennem Jesus Kristus, fastslår Søren Holst.
Det er cand.theol. Finn Dam-gaard, der har skrevet afsnittet om, hvordan Paulus gør Abraham til troens fader. Desuden giver Paulus slægtskab og etnicitet en ny betydning. Fra at Abrahams børn kan kendes ved pagttegnet som et konkret etnisk tilhørsforhold, flytter Paulus så at sige etniciteten fra det jordiske til det himmelske rum. De, der tilhører Israel, er ikke længere jøder, der overholder Loven, men de, der er i Kristus, skriver Finn Damgaard. Abrahams sande børn er altså de Kristus-troende og ikke dem, der er er omskåret, mener Paulus.
Og hvad så med muslimerne, der jo også har familiære aktier i Abrahamfiguren? I det sjette århundrede e.Kr. bruges Abraham til at rydde op i et virvar af jødiske, nestorianske og hedenske arabiske grupper og sekter for en gang for alle at slå fast: Der findes kun én Gud!
Det er profeten Muhammed, der formidler det budskab gennem Koranen, som dermed også bliver kilden, vi går til for at forstå den islamiske Abraham.
– Islam opstod i et miljø, der var polyteistisk – afgudsdyrkende med masser af guder i den gamle arabiske, hedenske religion, men der var samtidig lommer af monoteistiske miljøer, hvor både jødedom og kristendom havde århundrede gamle traditioner på den arabiske halvø. Det er netop den monoteistiske tradition, som Muhammed kobler sig på og lader sig inspirere af. På den ene side er man nødt til at optage nogle af de kerneelementer, der hører med til det monoteistiske galleri, herunder Abraham. På den anden side er man nødt til at geare dem på en sådan måde, at de tvister polemisk imod de to andre monoteistiske religioner, siger Thomas Hoffmann og tilføjer:
– Som et af koranversene siger – Abraham var hverken var jøde eller kristen, han var hanif.
Hanif-begrebet er vanskeligt at oversætte, men skåret ind til benet betyder det noget i retning af en ur-muslimsk monoteist. I hvert fald omtaler Abraham sig selv som hanif i Koranen, og han bliver dermed selve sindbilledet på den eksemplariske monoteist, som alle muslimer skal forsøge at leve op til.
Abrahams rolle som muslimernes forbillede rykker også ved pagtslutningen mellem mennesker og Gud. I den jødiske pagtslutning var krumtappen etnisk tilhørsforhold bestemt af Gud. I islam bliver den rette handlinger og sindelag. Kan du leve og tro som Abraham?
– Guds vilje og menneskets handlinger udelukker ikke hinanden. Men i Koranen bliver det betonet, at hvis du synder, nytter det ikke, at du er med i en bestemt etnisk gruppe. Det er ene og alene på dine handlinger, du bliver dømt, siger Thomas Hoffmann.
Abraham er dog stadig interessant – også i islam – fordi han er stamfader til et helt særligt folk.
– Det intrikate spil mellem Sara og slavinden Hagar og sønnerne Isak og Ismael kan bruges til at sige, at derfor er vi lidt forskellige fra de andre. Vi er børn af Abraham – men ikke de samme børn, siger Thomas Hoffmann.
Den pointe bruger han til at understrege, at det fulde billede af Abraham som troens fader har gråtoner og sorte skygger.
– Konfliktpotentialet i Abrahamfiguren bliver ofte retoucheret væk, til trods for at han har været årsag til stridigheder både internt i religionerne og religionerne imellem. Abraham er også mistroens fader, siger Thomas Hoffmann og minder om to tragedier med Abraham som hovedperson, der skæmmer særligt.
I 1994 begik den jødiske bosætter Baruch Goldstein massemord på 29 bedene muslimer i Ibrhahimi-moskeen i Hebron. Her er også den såkaldte Machpela Hule, der æres af jøder som patriarkens gravsted.
Mohammed Atta, lederen af terrorangrebene mod USA den 11. september 2001, henviser i sit testamente til, hvordan Abraham opfordrer sønnen Ismael til at dø som en god muslim. Han bruger Abrahams offervilje til at legitimere sin forbrydelse.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste billedserier
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 16 |
Indirekte løntilskud |
Hans Otto
20 min. siden |
| 22 |
Sv. The joke is on you |
Søren
23 min. siden |
| 21 |
Sv. Treenigheden er en gnostisk /... |
Andreas...
35 min. siden |
| 126 |
Sv. Skaberværket kom i uorden ved... |
Andreas...
40 min. siden |
| 1 |
Hvor har Ellemann sin... |
Mogens
2 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det i orden at brænde tøj, som folk har doneret til genbrug?
