7. januar 2008
Nydanskeres engagement for at hjælpe verdens fattigste slukkes, når de møder det danske system. Deres evner er ellers skræddersyet til dansk udviklingsbistand
Et stigende antal indvandrere forsøger at engagere sig i det danske udviklingsarbejde. Men hvor der er vilje, er der ingen vej.
Det kræver nemlig perfekte sprogkundskaber, hvis man vil have adgang til de danske udviklingskroner.
Potentiale går tabtSiden 2005 har 19 nydanske græsrødder søgt om støtte til et større projekt, men kun 4 blev godkendt. 2 af dem måtte have hjælp fra en etnisk dansker til at skrive den 25 sider lange ansøgning, der skal afleveres på formfuldendt dansk eller engelsk.
Allerede inden ansøgningsprocessen mister endnu flere foreninger modet på grund af de mange formelle krav. Dermed går et potentiale tabt.
Tør arbejde i ustabile landeErfaringer fra andre europæiske lande viser, at indvandrere med et ben i to kulturer kan noget ganske særligt. For det første er de klar til at rykke ind i ustabile lande, hvor de danske organisationer ikke tør være. For det andet har de opnået en viden i Vesten, som de kan overføre til udviklingslandene.
- Alle de grupper, jeg møder, ønsker at overføre demokrati og menneskerettigheder. Det er også den vej, man vil gå med den danske udviklingsbistand, så det er ærgerligt, vi ikke får de her grupper mere i spil, siger Marianne Frederiksen fra Projektrådgivningen.
Rådgives i at skrive ansøgningerNetop det særlige potentiale var grunden til, at hun blev ansat med penge fra Udenrigsministeriet for tre år siden.
Og hun mener, at indvandrerorganisationerne skulle rådgives i at søge bevillinger fra Danida til projekter på 65.000 kroner og opefter. Antallet af ansøgninger er steget, lige siden Marianne Frederiksen kom til, men kun få er blevet godkendt.