Frivillige indvandrere løber panden mod systemmuren

Også i Mellemfolkeligt Samvirke oplever man en stigende interesse fra nydanskere.

Succes i Sverige
I Sverige er der anderledes held med at få indvandrere ind i det større udviklingsarbejde. Årligt behandler Forum Syd under det svenske Udenrigsministerium mellem 60 og 80 ansøgninger fra organisationer med indvandrerbaggrund. Omkring halvdelen af dem bliver godkendt.

Forskellen er, at der i Danmark er vandtætte skotter mellem en rådgiver som Marianne Frederiksen og dem, der bevilliger pengene. Derfor bliver foreningerne kun vurderet ud fra en skriftlig ansøgning.

Sætter ansigt på
I Sverige tager man rådgiveren med på råd, og dermed indgår en personlig vurdering af græsrødderne med indvandrerbaggrund.

- Som vores bevillingssystem er i øjeblikket, er det ikke muligt at mødes med foreninger og vurdere deres forståelse af udviklingsarbejde. Det kan man i Sverige, og derfor går der flere ansøgninger igennem, siger Marianne Frederiksen.

Indsats fra svensk regering
Chefen for Forum Syds udviklingsenhed mener, at de mange svenske bevillinger til indvandrergræsrødder skyldes en målrettet indsats fra den svenske regering. Ønsket har været at skabe sammenhæng mellem integrations- og udviklingspolitikken.

I den danske regerings udviklingspolitiske prioriteter 2008-2012 står der, at det vil "blive overvejet, om der er potentiale i at styrke samarbejdet med indvandrerorganisationer".

Tørnæs bevidst om problemet
Udviklingsminister Ulla Tørnæs er bevidst om, at indvandrerforeninger finder det for svært at få godkendt ansøgninger til projekter.

- Der skal ikke være tvivl om, at vi gerne vil udnytte deres viden og ressourcer. Men det tager en vis tid at etablere foreninger, der på ansvarlig vis kan identificere og gennemføre gode udviklingsprojekter, skriver Ulla Tørnæs i en mail til Politiken.

Ritzau