Amerikanerne tror på mange måder

Modsat situationen i eksempelvis Danmark har de amerikanske vælgeres religiøsitet afgørende politisk betydning. Ifølge amerikanske valgforskere skyldes præsident George W. Bushs valgsejre hans støtte fra evangelikale kristne vælgere, der lægger vægt på ”moralske værdier”, og næsten samtlige af de nuværende præsidentkandidater har i taler eller interview sammenkædet deres politiske virke med deres personlige tro.

Ifølge en nylig gallupmåling svarer 53 procent af de amerikanske vælgere nej til spørgsmålet om, hvorvidt de ville stemme på en præsidentkandidat, som ikke tror på en gud.

Tro har været en afgørende del af USA’s politiske og sociale historie lige siden nationens begyndelse. Da nordeuropæiske protestanter for knap 400 år siden begyndte at gå i land i Amerika, skar de sig samtidig fri af 1000 års europæisk kirkehistorie og såede frøene til nye måder at dyrke den kristne tro, hvor liturgi og dogmer veg for inderlighed, nytænkning og et fokus på mission.

Den amerikanske protestantisme begyndte hurtigt at udvikle sig i sine egne, helt særlige retninger, og ud af USA’s store religiøse vækkelser opstod blandt andet den evangelikale bevægelse, pinsebevægelsen og den kristne fundamentalisme.

Især den evangelikale bevægelse, som er at finde i flere protestantiske kirker, og som lægger vægt på den enkeltes personlige forhold til Jesus, er i dag en politisk og social kraft. De amerikanske evangelikale forbindes ofte med den socialt dybt konservative religiøse højrefløj, men eksisterer der også en voksende evangelikal venstrefløj, der lægger vægt på demokratiske mærkesager såsom miljøbeskyttelse og bekæmpelse af fattigdom.

I dag kan den amerikanske befolkning inddeles i en håndfuld overordnede religiøse kategorier:

Knap 25 procent definerer sig som katolikker.

De aktivt praktiserende katolikker stemmer ofte på det republikanske parti, og flere konservative katolske organisationer udfører politisk lobbyarbejde med fokus på at fremme af traditionelle familieværdier. Men den politiske mangfoldighed er stor blandt de amerikanske katolikker. Demokraten John F. Kennedy var USA’s første og hidtil eneste katolske præsident, og også den demokratiske senator John Kerry, der tabte præsidentvalget i 2004 til George W. Bush, er katolik.

Det største protestantiske trosfællesskab i USA er Southern Baptism (sydstatsbaptisterne, red.).

Ifølge opgørelsen the American Religious Identity Service, ARIS, der er baseret på en landsdækkende spørgeundersøgelse, tæller gruppen cirka 16 procent af den samlede befolkning. Sydstatsbaptisterne, hvis højborg er at finde i bibelbæltet, hører ind under den mere overordnede gruppe af amerikanske ”evangelikale”, og de er samlet under den store paraplyorganisation the Southern Baptist Convention, SBC, der blandt andet består af en række agenturer, komitéer, underorganisationer og seminarier. SBC driver en af de største og mest effektive religiøse lobbyvirksomheder i USA og nyder stor politisk indflydelse. Organisationen er en vigtig kraft i USA’s såkaldte kulturkrige, der stiller bibeltro og mere moderate eller sekulære amerikanere over for hinanden, og mange sydstatsbaptister er socialt konservative og er derfor mest tilbøjelige til at støtte det republikanske parti.

Dog er der en racemæssig forskel, idet sorte sydstatsbaptister ofte foretrækker det demokratiske parti. Kendte sydstatsbaptister inkluderer prædikanten Billy Graham, megakirkelederen Rick Warren og den fremadstormende republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee.

Metodistkirken er med en andel på cirka syv procent af befolkningen en af USA’s andre større protestantiske trosretninger.

Metodistkirken rummer en bred vifte af teologiske og politiske holdninger, og nogle medlemmer definerer sig som evangelikale, mens andre dyrker en mere traditionel kristendom. Både præsident George W. Bush, vicepræsident Dick Cheney og de demokratiske præsidentkandidater Hillary Clinton og John Edwards tilhører Metodistkirken.

Cirka fem procent af amerikanerne definerer sig ifølge ARIS som lutheranere. Selvom lutheranerne eksempelvis byder homoseksuelle medlemmer velkomne, er de tilbøjelige til at identificere sig med det republikanske parti.

Herudover findes en lang række mindre protestantiske kirkesamfund, herunder reformkirken the United Church of Christ, UCC, som den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama er medlem af. Kirken, der har cirka 1,2 millioner medlemmer, lægger vægt på åbenhed og giver de enkelte menigheder en stor grad af teologisk frihed. UCC var det første kirkesamfund i USA, som officielt bakkede op om homoseksuelle vielser.

Også religiøse minoriteter har en politisk stemme. Det gælder især det største religiøse mindretal, de amerikanske jøder. Amerikansk jødedom omfatter både isolerede, stærkt ortodokse grene som de hasidiske jøder samt et stort antal sekulære jøder, hvis jødedom er kulturel og etnisk snarere end religiøs. Politisk er de amerikanske jøder, der alt efter optællingsmetoden udgør mellem 1,4 og 2,5 procent af befolkningen, mest kendt for udenrigspolitisk lobbyisme på vegne af Israel. Traditionelt sætter de deres krydser ved det demokratiske parti.

Muslimer udgør en meget lille minoritet i USA, men islam har været i vækst igennem de seneste 100 år, dels på grund af indvandring og dels på grund af antallet af konvertitter. Cirka en tredjedel af de amerikanske muslimer er afrikansk-amerikanere, som er konverteret til islam. Selvom mange muslimer i USA er socialt konservative, er de mest tilbøjelige til at stemme på demokratiske politikere. Ved midtvejsvalget i 2006 fik amerikanerne deres første muslimske kongresmedlem, demokraten Keith Ellison.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk