Poul Joachim Stender |
7. januar 2008
Det er ikke til at holde ud, når folk siger, at gamle er unge, der er blevet ældre. Hvad er der i vejen med at være gammel? Det er et smukt ord
Hvorfor tør vi heller ikke sige: Alderdomshjem. Nu hedder det noget så tåbeligt som omsorgscenter eller plejecenter. Ikke engang sprogligt vil vi give de gamle et hjem. Vi har ingen respekt for de gamle i vore dage. Rynker er forhadt. Jeg synes, de ligner floder på vej mod havet.
En af de ting jeg godt kan lide ved gamle mennesker er, at de er langsomme. Der er en hemmelig forbindelse mellem langsomheden og erindringen og hurtigheden og glemslen. Sådan er det.
Vi husker det langsomme. Langsomt tilberedt mad. Langsom erotik. Langsomme salmer. Men vi glemmer det hurtige. Fastfood. Amerikanske actionfilm.
Grundtvig kunne se det ædle i den alderdom, vi ringeagter. I salmen ”Giv mig, Gud, en salmetunge”, siger han: ”Se! fra dine drivehuse/i det fri, hvor storme suse,/poder plantes ud!/Og når de som sne er hvide,/finest frugt om vintertide/bære de for Gud”. Er det ikke vidunderligt.
Vi plantes ud fra den lune, varme evighed og lever et liv her på jorden, hvor alle mulige åndelige og fysiske storme kan ramme os. Smukkest er vi ikke som børn eller når vi er omkring de 30 år. Nej, vi er først virkelig dejlige, når vi bliver gamle og håret er hvidt og rynkerne springer frem.
Grundtvig legede med, at dele livet op i livsaldre: Barndomstiden, ungdomstiden, manddomstiden og alderdommens tid. Hver livsalder har sin betydning og sine opgaver. Barndomstiden er spiretiden, ungdomstiden er drømmenes tid, manddomstiden er handlingens tid, og endelig kalder Grundtvig alderdommen for visdommens tid, fordi det først er dér, man kan se, hvad der betyder mest i livet.
Hvis vi skal have god alderdom, os der endnu ikke er gået på pension, så skal vi altså i gang nu. Man skal øve sig på at blive gammel, inden man bliver det. Og det gør man ved at droppe travlheden. Det kan ikke nytte, at vi flygter fra Gud og vor elskede og vore børn og vore gamle.
Vi skal lære at glo, nyde, være langsomme, kede os. For ellers kan vi ikke finde ud af det, når alderdommen er over os.
Læs og kommentér på Poul Joachim Stenders blogindlæg