Tøjgiganten Gucci holder støttefest for popstjernen Madonnas velgørenhedsfond, som styres af millionvirksomheden Kaballah Centre. Pengene går til ulandsprojekt, hvor børn undervises i mysticisme, lyder kritikken
Den verdensberømte popstjerne Madonna har fået både UNICEF og den eksklusive tøjgigant Gucci med på vognen for at rejse penge til
Kabbalah Center i Los Angeles, centrum for den jødiske mysticisme
Kabbala.
Gucci holder i februar en støttefest for Madonnas egen velgørenhedsfond Raising Malawi (Et løft til Malawi), og under titlen "En aften til støtte for Raising Malawi og UNICEF" vil nogle af Hollywoods største stjerner optræde side om side med sangfuglen.
Fond ikke registreretMen Raising Malawi er ikke registreret som velgørenhedsfond - og fondens administrative arbejde foregår på Kabbalah Center, skriver religionnewsblog.
Raising Malawi blev oprettet i 2006 af Michael Berg, søn af Kabbalah Centers leder Philip Berg, og som det første blev skolelærere fra Malawi bragt til Kabbalah Center for at blive oplært i den jødiske mysticisme.
Udsatte børn undervist i mysticisme
- Vi har hentet en del lærere fra den afrikanske nation Malawi til Los Angeles. Det er et led i vores initiativ Raising Malawi. De vil blive undervist i læseplanen "Spirituality for Kids" (Spiritualitet for børn) i de kommende tre måneder.
- Derefter rejser de tilbage til Malawi og underviser børnene i kurserne, som giver et kraftfuldt åndeligt liv, skriver Michael Berg på sin blog i 2006 ifølge religionnewsblog.com.
Gucci nægter religiøs forbindelseGucci hævder dog, at støttefonden Raising Malawi ikke har en særlig religiøs dagsorden.
- Både UNICEF og Raising Malawi støtter ikke-sekteriske programmer, som skal hjælpe udsatte børn, og opfylder internationale regler for velgørenhed og kravet til gennemskuelighed, meddeler Gucci ifølge
religionnewsblog.com.
Center tjener millionerDesuden fortæller Madonnas talskvinde, Liz Rosenberg, at Spirituality for Kids og hjælpen til Malawis børn ikke har et religiøst formål.
Kabbalah Center havde med undervisningsplanen Spirituality for Kids i 2005-2006 en samlet indtægt på cirka 127 millioner kroner.