Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Det svære valg af en ny biskop til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det svære valg af en ny biskop

De stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer og præster var også mødt op i stort tal, da de fem kandidater til bispeembedet i Roskilde Stift mødtes for anden gang. Nogle af de fremmødte var helt afklarede i deres valg af kandidat, mens andre stadig overvejede hele feltet. – Foto Peter Kristensen.

-

Fakta

Bispevalg i Roskilde 2008

Roskilde stifts biskop Jan Lindhardt går på pension 1. maj 2008, fordi han fylder 70 år. Derfor...
Læs mere
flexblock
9 debatindlæg Hold mig opdateret

Det andet duelmøde i valget om bispestolen i Roskilde viste, at nogle har udvalgt sig den person, de vil stemme på, mens kandidatfeltet for andre stadig er helt åbent. Bispekandidat afviser medlemskab af støttegruppe for sognepræst Thorkild Grosbøll

– Det er ikke nemt, sukkede min sidemand, der ligesom mig var til duelmøde med de fem kandidater, der er opstillet til valget om at blive en af Danmarks 10 biskopper. Han havde ingen favoritkandidat, da han kom, og han var ikke blevet mere afklaret, da præsentationsrunden var slut. Om han var blevet klogere, da han og de omkring 300 tilhørere i Vallekilde-Hørve Fritidscenter senere småsnakkende begav sig ud i den sorte januarnat, det svar blæser i vinden over Roskilde Stift.

Men sikkert er det i hvert fald, at også ved bispevalgets andet duelmøde ud af fire, som tirsdag aften havde fundet vej til Odsherred i det geografisk vidtstrakte stift, var det et tema blandt en del af de fremmødte vælgere, at det umiddelbart er svært at kende så markant forskel på de fem kandidater, at man som menighedsrådsmedlem eller præst uden besvær kan sætte sit kryds derhjemme, inden fristen udløber den 1. februar.

– Rent umiddelbart har jeg ikke nogen favorit endnu. Jeg har måske nogen i kikkerten, men lige nu siger navnene mig ikke noget. Men jeg regner med, at vi vil tage en drøftelse i menighedsrådet, inden jeg sætter mit kryds, siger Leif Jakobsen fra Vindekilde menighedsråd.

Annonce
En hurtig og helt uvidenskabelig rundspørge blandt tilhørerne i kaffepausen viste, at vælgerne i hvert fald denne aften kom med meget forskellige forudsætninger for at pejle sig frem til en person, de med overbevisning kan give de omkring 20 år i bispestolen. I parentes bemærket, så synes alle kandidaterne åbenbart, at en 10-års ansættelse for en biskop fremover vil være det ideelle, men sognepræst i Kirke Såby og Kisserup, Poul Joachim Stender, var dog ene om at proklamere, at hvis han bliver valgt, så sidder han kun i ni år – som de ni bedeslag før gudstjenesten – hvorefter han vil drive restaurant i Grækenland.

Reaktionerne fra vælgerne denne aften rakte fra, at feltet er helt åbent, over at have udvalgt domprovst i Helsingør, Steffen Ravn Jørgensen, og Poul Joachim Stender som deres sikre kandidater, til at valget skal stå mellem de to kandidater, som indtil nu er gået mest til hinanden på talerstolen, Steffen Ravn Jørgensen og redaktør og leder af Grundtvig-Akademiet, Henrik Wigh-Poulsen.

I forlængelse af den diskussion benyttede en af kandidaterne, provst i Ringsted-Sorø Provsti og sognepræst i Terslev-Ørslev, Peter Fischer-Møller, sig af dagspressen.

– Pressen har været utilfreds, endda på lederplads. Man efterlyser forskelle og mere markante meninger fra kandidaterne. Men jeg spørger mig selv, om det er det, vi har biskoppen til, at være en meningsmaskine. Jovist er det godt og vigtigt, at en biskop kan tale klart og tydeligt i store forsamlinger og udtale sig tankevækkende og skarpt, men det vigtigste er evangeliet. Ved dette bispevalg er der forskelle blandt kandidaterne i sind og arbejdsform, og det er måske det vigtigste, ikke de markante meninger. En biskop er først og fremmest en tilsynsmand, sagde Peter Fischer-Møller.

Med hensyn til markante meninger så viste duelmødet, at det endnu en gang er Steffen Ravn Jørgensen og Henrik Wigh-Poulsen, som går i rimelig skarp debat med hinanden om stiftsråd. Bag forslaget om et stiftsråd, som består af repræsentanter for stiftets præster og menighedsråd samt biskoppen, ligger hos Steffen Ravn Jørgensen en frygt for topstyring og et landsdækkende kirkemøde, som vil udtale sig på folkekirkens vegne, og hos Henrik Wigh-Poulsen et ønske om at demokratisere folkekirken, som andre af samfundets institutioner, ved at give menighedsrådene mere indflydelse – en videreførelse af intentionerne ved oprettelsen af menighedsrådene i 1903.

Mødet viste, at de øvrige tre kandidater, med lidt forbehold her og der, alle går ind for at oprette det stiftsråd, som ikke er der i Roskilde i dag. Derudover slår Peter Fischer-Møller meget på samarbejde mellem sogne, provstier og stiftet, Poul Joachim Stender taler for den passionerede og lidenskabelige folkekirke, som slet ikke er så kedelig, som danskerne går og tror, og præst ved Den danske Kirke i Bruxelles, Per Melhof, lægger vægt på biskoppens ledelse og konfliktløsning og sognenes samarbejde i stiftet, samt en regelforenkling af menighedsrådenes arbejde.

Spørgsmålene til kandidaterne blev stillet på den måde, at man nedfældede sit spørgsmål, enten til en bestemt kandidat eller til hele panelet, hvorefter det blev oplæst fra talerstolen, og besvarelsesrunden kunne begynde. Så hvad spurgte vælgerne kandidaterne om?

Poul Joachim Stender blev spurgt, om ikke kirken kunne tale lidt mere om forskellen på kristendom og islam, Steffen Ravn Jørgensen om skole-kirke-samarbejdet, om lukning af kirker og om stiftsråd, Henrik Wigh-Poulsen om sit syn på situationen i de små landsogne og om stiftsråd, Per Melhof om forskellen mellem kristendom og islam og konfliktløsning i folkekirken, mens der ingen personlige spørgsmål var til Peter Fischer-Møller.

Alle kandidater blev spurgt om deres holdning til stiftsråd og om kirke og stat skal skilles, om holdningen til samarbejde mellem præster hen over sognegrænser, og om man kan holde fællesgudstjenester på 2. helligdage. Der blev spurgt til synet på embedsboligen, og hvordan man gør det attraktivt at være præst på landet. Om åremålsansættelse af biskopper og præster og endelig om synet på Thorkild Grosbølls teologi og den gruppe af præster, ved navn Plan B, som forsvarede præsten fra Taarbæk, da en gejstlig retssag truede. Spørgsmålet blev fulgt af en spredt mumlen.

Alle kandidater er dybt uenige med Grosbølls benægtelse af en skabende og opretholdende Gud, og ingen har tilsyneladende været medlemmer af Plan B. Kun Peter Fischer-Møller ”bekendte sin brøde”, som han formulerede det.

– Jeg har deltaget i et møde arrangeret af Plan B i Vartov, fordi jeg havde forstået, at det handlede om at forsvare forkyndelsesfriheden bredt i folkekirken, og det ville jeg gerne. Siden er Plan B, såvidt jeg ved, død, og jeg har ikke haft andet med dem at gøre, end dette ene møde, sagde Peter Fischer-Møller.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Det svære valg af en ny biskop

Anonym, publiceret d.10/01 17:36 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det svære valg af en ny biskop
Ingen kan se og høre større forskel mellem bispekandidaterne. Disse nydelige mænd i deres bedste alder.
For eks. er de enige om åremålsansættelse. – så bliver vi fri for ”stivnakkede” biskopper. Min erfaring er snarere den, at stivnakkethed ikke er alderdommens fejl , men karakterens, Det er som med vin.. Ikke al vin bliver sur med tiden, en del bliver blot mere ædel.
Hvad er værst en stivnakket biskop, eller en ”grød- biskop”, eller ”et fjedt- biskop” som de fem?
Hvordan kan nogen tro, at de fem bispekandidater, som ingen kan se forskel på nu, kan gøre en forskel, når de bliver valgt.

Forskellen, det markante kommer ofte med alderen. Se blot på den afgående biskop Jan Lindhardt, hvis intellektuelle evne og idé rigdom steget med alderen.
Findes der ingen sysler for en værdig gammel biskop. regnes blot kirkelige muskler og hurtighed.
Gør styrmanden ingenting , eftersom andre klatrer i masterne, springer på dækket, lænser kølvandet, mens han selv sidder roligt ved roret.
Den gamle i jobbet har større erfaring, autoritet. I debatten om bispevalget fremføres det at alder og livslang beklædelse af jobbet er et utilgiveligt handicap.
Ved unge altid bedre end gamle?
Hvorfra har de i så fald deres visdom?
Gennem direkte inspiration fra oven?
Og så det cirkus hvert 9-10 år, med valg af en person, der skal bruge de første år på at lære jobbet. Så gør man jobbet nogle få år, og bruger de sidste år på at positionere sig for andet job eller eftertiden.
Risikoen vil være at de bedste kandidater bliver skræmt væk.

Jeg synes vi er i et dilemma: Jeg kender til nutidige ”stivnakkede” biskopper og frygter for fremtidige, men det værste af alt vil dog være den åremålsansatte biskop, der hu hej vilde dyr skal gennemføre sit projekt ”gudsriget” i sit stift, i løbet af få tilmålte år . Og når vi ser på bispekandidaterne, den samme projekt-grød overalt.

Tidligere var stor agtelse for de ældre, selv i betydningsfulde stillinger.. Ja, det var faktisk først, når man blev gammel, at man kunne betros styrelse og ledelse. Gammel mand går dårligt, men råder godt, siger ordsproget. Derfor hed den styrende forsamling også et senat (en samling af gamle), fordi her sad senatorer (gamle mennesker). I mange kirker brugte man den græske betegnelse for gammel, presbyteros, til at betegne en leder. Man taler ligefrem om presbyterianske kirker, altså kirkesamfund, som ledes af et "ældsteråd".

Det danske kirkesamfund , folkekirken, er på vej til at blive ledt af ”projektmagere”.
Her i helligtrekongertiden må vi fra yderste vestjyske revle (undskyld vi blander os) , spørge : Hvor er de vise mænd i Roskilde Stift???
Med venlig hilsen , Per Vestjyde.
Del Link

Re: Det svære valg af en ny biskop

Anonym, publiceret d.11/01 16:52 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det svære valg af en ny biskop
Per Vestjyde har ganske ret. Det ville faktisk have været forfriskende, hvis en af de fem bispekandidater havde lovet at blive siddende til 70-årsfødselsdagen. Problemet er bare, at hvis man ikke lover at gå efter 10 år i embedet, har man ikke en jordisk chance for at blive valgt. Så er man stemplet som magelig og selvtilfreds. Det er menighedsrådene og præsterne, der ikke tør vælge en biskop, som vil blive på posten. Det er dem, der kræver projektmagere på bispestolen.
Del Link

Re: Det svære valg af en ny biskop

Anonym, publiceret d.11/01 17:21 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det svære valg af en ny biskop
projektmagere er at foretrække frem for magelige og selv tilfredsse!
Del Link

Re: Det svære valg af en ny biskop

Anonym, publiceret d.11/01 17:47 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det svære valg af en ny biskop
Muligvis, men hvem siger, det er enten eller? Det er da ungdomschauvinisme. Bliver alle mennesker, inklusive biskopper, automatisk magelige og selvtilfredse med alderen? Er det ikke sket en enkelt gang, at nogen faktisk er blevet klogere og dygtigere? Og i øvrigt kan jeg komme i tanke om mindst et par projektmagere, som også er svært selvtilfredse.
Del Link

Re: Det svære valg af en ny biskop

Anonym, publiceret d.11/01 17:50 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det svære valg af en ny biskop
selvfølgelig er det ikke enten eller men derfor kan man godt se om der er en anden der passer sig bedre til posten hver 5 eller 10 år. det burde være sådan at hvis den bedste mandkvinde sidder på posten så kan hanhun blive siddende, men hvis en anden er bedre så skal hanhun til i stedet
Del Link

Re: Det svære valg af en ny biskop

Anonym, publiceret d.11/01 18:16 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det svære valg af en ny biskop
Sandt nok, men genvalg er ligesom ikke et alternativ, der er i luften, når bispekandidaterne i Roskilde bliver spurgt. Enten lover de at smutte om ti år, eller også kan de smutte med det samme.
Del Link

Re: Det svære valg af en ny biskop

Anonym, publiceret d.12/01 23:47 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det svære valg af en ny biskop
Hele ideen om åremålsansættelse af biskopper er langt ude i hampen.
Den eneste måde hvorpå det kunne være en god ide ville være hvis det gav plads til muligheden for kristne biskopper, hvilket jeg ikke kan se i kortene. Og selv hvis en sådan skulle komme til ville vedkommende ikke kunne lede, fordi han skulle tænke på genvalg.

Nej - behold den nuværende ordning, og bed til at der kommer ordenlige biskopper, og ikke den halv-atestiske "find din egen kristendom"-bande som Lindhart og co.
Del Link

Re: Det svære valg af en ny biskop

Anonym, publiceret d.13/01 12:22 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det svære valg af en ny biskop
Det altid hyggeligt at møde mennesker, som er i stand til at bedømme, hvem der er kristne, og hvem der ikke er.
Del Link

Re: Det svære valg af en ny biskop

Anonym, publiceret d.14/01 20:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det svære valg af en ny biskop
Vi har brug for flere kvindelige biskopper!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​