Ingen kan se og høre større forskel mellem bispekandidaterne. Disse nydelige mænd i deres bedste alder.
For eks. er de enige om åremålsansættelse. – så bliver vi fri for ”stivnakkede” biskopper. Min erfaring er snarere den, at stivnakkethed ikke er alderdommens fejl , men karakterens, Det er som med vin.. Ikke al vin bliver sur med tiden, en del bliver blot mere ædel.
Hvad er værst en stivnakket biskop, eller en ”grød- biskop”, eller ”et fjedt- biskop” som de fem?
Hvordan kan nogen tro, at de fem bispekandidater, som ingen kan se forskel på nu, kan gøre en forskel, når de bliver valgt.

Forskellen, det markante kommer ofte med alderen. Se blot på den afgående biskop Jan Lindhardt, hvis intellektuelle evne og idé rigdom steget med alderen.
Findes der ingen sysler for en værdig gammel biskop. regnes blot kirkelige muskler og hurtighed.
Gør styrmanden ingenting , eftersom andre klatrer i masterne, springer på dækket, lænser kølvandet, mens han selv sidder roligt ved roret.
Den gamle i jobbet har større erfaring, autoritet. I debatten om bispevalget fremføres det at alder og livslang beklædelse af jobbet er et utilgiveligt handicap.
Ved unge altid bedre end gamle?
Hvorfra har de i så fald deres visdom?
Gennem direkte inspiration fra oven?
Og så det cirkus hvert 9-10 år, med valg af en person, der skal bruge de første år på at lære jobbet. Så gør man jobbet nogle få år, og bruger de sidste år på at positionere sig for andet job eller eftertiden.
Risikoen vil være at de bedste kandidater bliver skræmt væk.

Jeg synes vi er i et dilemma: Jeg kender til nutidige ”stivnakkede” biskopper og frygter for fremtidige, men det værste af alt vil dog være den åremålsansatte biskop, der hu hej vilde dyr skal gennemføre sit projekt ”gudsriget” i sit stift, i løbet af få tilmålte år . Og når vi ser på bispekandidaterne, den samme projekt-grød overalt.

Tidligere var stor agtelse for de ældre, selv i betydningsfulde stillinger.. Ja, det var faktisk først, når man blev gammel, at man kunne betros styrelse og ledelse. Gammel mand går dårligt, men råder godt, siger ordsproget. Derfor hed den styrende forsamling også et senat (en samling af gamle), fordi her sad senatorer (gamle mennesker). I mange kirker brugte man den græske betegnelse for gammel, presbyteros, til at betegne en leder. Man taler ligefrem om presbyterianske kirker, altså kirkesamfund, som ledes af et "ældsteråd".

Det danske kirkesamfund , folkekirken, er på vej til at blive ledt af ”projektmagere”.
Her i helligtrekongertiden må vi fra yderste vestjyske revle (undskyld vi blander os) , spørge : Hvor er de vise mænd i Roskilde Stift???
Med venlig hilsen , Per Vestjyde.

Per Vestjyde har ganske ret. Det ville faktisk have været forfriskende, hvis en af de fem bispekandidater havde lovet at blive siddende til 70-årsfødselsdagen. Problemet er bare, at hvis man ikke lover at gå efter 10 år i embedet, har man ikke en jordisk chance for at blive valgt. Så er man stemplet som magelig og selvtilfreds. Det er menighedsrådene og præsterne, der ikke tør vælge en biskop, som vil blive på posten. Det er dem, der kræver projektmagere på bispestolen.

projektmagere er at foretrække frem for magelige og selv tilfredsse!

Muligvis, men hvem siger, det er enten eller? Det er da ungdomschauvinisme. Bliver alle mennesker, inklusive biskopper, automatisk magelige og selvtilfredse med alderen? Er det ikke sket en enkelt gang, at nogen faktisk er blevet klogere og dygtigere? Og i øvrigt kan jeg komme i tanke om mindst et par projektmagere, som også er svært selvtilfredse.

selvfølgelig er det ikke enten eller men derfor kan man godt se om der er en anden der passer sig bedre til posten hver 5 eller 10 år. det burde være sådan at hvis den bedste mandkvinde sidder på posten så kan hanhun blive siddende, men hvis en anden er bedre så skal hanhun til i stedet

Sandt nok, men genvalg er ligesom ikke et alternativ, der er i luften, når bispekandidaterne i Roskilde bliver spurgt. Enten lover de at smutte om ti år, eller også kan de smutte med det samme.

Hele ideen om åremålsansættelse af biskopper er langt ude i hampen.
Den eneste måde hvorpå det kunne være en god ide ville være hvis det gav plads til muligheden for kristne biskopper, hvilket jeg ikke kan se i kortene. Og selv hvis en sådan skulle komme til ville vedkommende ikke kunne lede, fordi han skulle tænke på genvalg.

Nej - behold den nuværende ordning, og bed til at der kommer ordenlige biskopper, og ikke den halv-atestiske "find din egen kristendom"-bande som Lindhart og co.

Det altid hyggeligt at møde mennesker, som er i stand til at bedømme, hvem der er kristne, og hvem der ikke er.

Vi har brug for flere kvindelige biskopper!