Af Johannes Nørregaard Frandsen |
11. januar 2008
Skovle og spader står for skud! Begge de hæderkronede redskaber indgår i skældsord, når én er dum som en spade eller simpelthen en skovl. Skovle og spader forbindes med dumhed, måske fordi de udtrykker det ensformige slæb, men de samme redskaber forbindes også med klarhed, for når det hedder ”Lad os kalde en spade for en spade eller en skovl for en skovl”, betyder det at tale rent ud uden omsvøb. Så her ligger en betydning i retning af det enkle og simple.
Skovlen indgår som bekendt i begravelsesritualet og jordpåkastelsen. Det spiller en rolle i en række ældre udtryk, hvor skovle og spader optræder, for eksempel ”Det bliver ikke godt, før man klapper efter med skovl og spade”, der kan oversættes ved ”Ingen er fuldkommen lykkelig før efter sin død”. En anden ældre talemåde er ”Det skal skovl og spade betale”, hvilket henviser til en person som ikke i levende live vil kunne betale sin gæld og sine forpligtelser.
Der knytter sig altså en række udtryk og vendinger til dette, at skovlen og spaden er redskaber, som håndteres ved og om graven, og ved at forbinde skovle og spader med noget dumt, sker der måske en slags afstandtagen eller besværgelse i forhold til døden og gravens mørke.
For resten kan spader også optræde i helt andre sammenhænge. Ungdomskulturen tog redskabet til sig allerede i slutningen af 1960’erne og kaldte den forkætrede guitar for en elektrisk spade.
Her var det vel guitarens form, der kaldte på spadebilledet, mere symbolsk kunne man se guitaren som det redskab, der kunne løfte et ungt menneske fra arbejderklasse op over sliddet og give ham stjernestatus.
Beatlesdrengene var lømler af den engelske arbejderklasse, som måtte have slidt ved hårdt fysisk arbejde, hvis ikke guitaren havde løftet dem op i stjernernes niveau. Den elektriske spade var derfor ret fed!
Jeg tror ikke, det er let at blive klog på spader, så lad os grave et spadestik dybere i sproghistorien, hvor spaden genfindes i et oldnordisk ord, spadi, og i det latinske spatha eller græske spathe, der kan betyde et spån, et knivsblad eller et sværd. Spaden hedder næsten det samme i en række moderne europæiske sprog, a spade på engelsk, spaten på tysk, spada på spansk, og det peger på det grundlæggende i spadens betydning for vores kulturkreds.
Den sproglige oprindelse til graveredskabet synes enten at være det krigeriske sværd eller det mere fredelige spån, der brugtes til at bygge huse og dække tage med.
Her i den våde vinter bør vi se fremad. Det kan vi gøre med Johan Skjoldborgs fortolkning af redskabernes poesi i ”Husmandssang” fra 1897, som handler om folkets stræben efter lyset gennem brugen af skovle, hakker og spader. ”Når solen går ned i et luende bål/ bag lynghedens vidtstrakte flade,/ jeg retter min ryg, og skimter et mål,/ då blåner og blinker det blankslidte stål/ i min hakke, min skovl og min spade!”
Det er for tidligt at hilse foråret, men det er aldrig for tidligt eller sent at hylde poesien.
sprog@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad