Det er ikke let at blive klog på spader

Skovle og spader står for skud! Begge de hæderkronede redskaber indgår i skældsord, når én er dum som en spade eller simpelthen en skovl. Skovle og spader forbindes med dumhed, måske fordi de udtrykker det ensformige slæb, men de samme redskaber forbindes også med klarhed, for når det hedder ”Lad os kalde en spade for en spade eller en skovl for en skovl”, betyder det at tale rent ud uden omsvøb. Så her ligger en betydning i retning af det enkle og simple.

Skovlen indgår som bekendt i begravelsesritualet og jordpåkastelsen. Det spiller en rolle i en række ældre udtryk, hvor skovle og spader optræder, for eksempel ”Det bliver ikke godt, før man klapper efter med skovl og spade”, der kan oversættes ved ”Ingen er fuldkommen lykkelig før efter sin død”. En anden ældre talemåde er ”Det skal skovl og spade betale”, hvilket henviser til en person som ikke i levende live vil kunne betale sin gæld og sine forpligtelser.

Der knytter sig altså en række udtryk og vendinger til dette, at skovlen og spaden er redskaber, som håndteres ved og om graven, og ved at forbinde skovle og spader med noget dumt, sker der måske en slags afstandtagen eller besværgelse i forhold til døden og gravens mørke.

For resten kan spader også optræde i helt andre sammenhænge. Ungdomskulturen tog redskabet til sig allerede i slutningen af 1960’erne og kaldte den forkætrede guitar for en elektrisk spade.

Her var det vel guitarens form, der kaldte på spadebilledet, mere symbolsk kunne man se guitaren som det redskab, der kunne løfte et ungt menneske fra arbejderklasse op over sliddet og give ham stjernestatus.