Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Er euroislam fremtidens løsen? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er euroislam fremtidens løsen?

11 debatindlæg Hold mig opdateret

KRONIK: Man kan undre sig over, at konferencen om euroislam i Wien sidste år ikke har vakt større opsigt, end tilfældet er,for konferencen er i realiteten en muslimsk krigserklæring mod den gamle europæiske befolkning

SIDSTE ÅR FANDT EN konference om den såkaldte euroislam sted i Wien. De prominente muslimske delegerede formulerede her en fælles fremtidsvision om et islamisk behersket Europa. Mustafa Ceric, den bosniske stormufti, udmalede ved samme lejlighed "en kommende islamisk æra, der med forbillede i det mauriske Spanien og det osmanniske Sydeuropa skal afløse kristendommen".

Blandt deltagerne var også den allestedsnærværende professor Tariq Ramadan. Han mente, at euroislams mere langsigtede hensigter helst skal skjules for offentligheden.

Ellers enedes man på mødet om, at det første mål, der skal forfølges, er indførelsen af islamisk religionsret (sharia) i Europa, "til at begynde med i det mindste som parallelret til den nationale retsorden i de europæiske stater". Om indholdet af sharia besluttede man så vidt muligt at undgå offentlig diskussion.

Man kan undre sig over, at konferencens udtalelser ikke har vakt større opsigt, end tilfældet er. Måske forekommer den slags fremtidsvisioner om islam så fantasifulde, at de ikke bliver taget alvorligt? Eller også passer de så dårligt til det billede, som især den bedrevidende europæiske kulturelite ønsker at gøre sig af euroislam, at man vælger at fortrænge, hvad der egentlig bliver sagt.

Annonce
Det samme gælder på sin vis den problematiske professor Tariq Ramadan, som fremkom med den mest bekymrende udtalelse: Euroislams egentlige hensigter skal tilsløres for offentligheden. En mærkelig hårdkogt udtalelse på et møde, som Tariq Ramadan må regne med bliver refereret i pressen. Kalkulerer han ganske kynisk med "de vantros" almindelige fortrængningsmekanisme?

SELVOM DER EFTERHÅNDEN er offentliggjort megen belastende kritik af Tariq Ramadan og hans udgave af euroislam, så har det ikke haft nogen særlig effekt på hans ry som en moderne og moderat europæisk muslim, der oprigtigt ønsker at arbejde for en fredelig integration af muslimer i Vesten. Tariq Ramadan er fortsat en hyppig og skattet gæst ved officielle konferencer overalt i Europa, på det seneste ikke mindst i Norden, hvor han blandt andet bliver brugt som ekspert i imødegåelse af radikaliseringen af muslimsk ungdom, og han nyder umådelig stor respekt blandt unge, veluddannede danske muslimer.

Specielt kan nævnes Tariq Ramadans indflydelse på foreningerne Kritiske muslimer med Sherin Khankan i spidsen og Muslimer i dialog med fremtrædende medlemmer som Mona Sheikh, Asmaa Abdol-Hamid og Abdul Wahid Pedersen.

Egentlig er det forbudt muslimer at leve i et vantro land. Eneste gyldige grund for muslimer til at opholde sig i Europa er derfor kun den offentlige "bekendelse" til troen på Allah og profeten. Med andre ord mission, først og fremmest ved islamisk bekendelse og synlighed overalt i det offentlige rum. Tariq Ramadan foreslår videre, at betegnelsen "krigens hus", som traditionelt er betegnelsen for områder regeret af "vantro", skal udskiftes med "bekendelsens hus", som bedre angiver, at der i Europa er tale om mission frem for egentlig krig.

Her er der så hos Tariq Ramadan en vis modsætning til militant islamisme i metoden, men ikke i endemålet, som for begge parter handler om islamisk dominans. Tariq Ramadan er modstander af muslimers voldsanvendelse i Europa, fordi det kan ødelægge udsigterne for euroislams mere langsigtede mål. Men Tariq Ramadans udmeldinger angående islamisk vold er yderst tvetydige.

Qaradawi er en af de mest indflydelsesrige sunnimuslimske lærde i Mellemøsten med mangeårig tilknytning til den rabiate islamistiske bevægelse Det muslimske Broderskab, grundlagt af Tariq Ramadans morfar, Hassan al-Banna, i Egypten i 1928. Desuden er han et fremtrædende medlem af Det europæiske Råd for Fatwa og Forskning, som forsøger at komme til at spille den magtfulde rolle som øverste retsråd for europæiske muslimer. Qaradawi har udtalt, at islams endemål er dominans i Europa såvel som i Amerika gennem mission, propaganda og indflydelse via pressionsgrupper.

Man regner også med at Qaradawi har sat afgørende fingeraftryk på et papir kaldet Projektet, formentlig forfattet af Said Ramadan, Tariq Ramadans far, også en central skikkelse i Broderbevægelsen. Projektet, som er dateret 1982, opridser en langsigtet (100-årig), detaljeret køreplan for islams infiltration og endelige magtovertagelse i Europa (og USA) og samstemmer heri nøje med udtalelserne på Wiener-mødet sidste forår.

PAPIRET BLEV FUNDET under ransagning (i november 2001) af en luksusvilla i Schweiz, tilhørende Youssef Nada, mangeårig ven af Ramadanfamilien, international leder af Muslimbrødrene og bankdirektør i Al-Taqwa-banken i Lugano, som efter alt at dømme har finansieret islamisk terrorisme, blandt andre al-Qaeda og Hamas.

Just missionsopgaven vil ifølgeTariq Ramadan kunne gengive muslimerne i Europa deres selvbevidsthed, værdighed og følelse af mening med livet, som så mange unge muslimer savner. Muslimer skal ud af deres defensive position og i stedet springe ind på den offentlige scene som aktive medborgere, der overalt lader deres muslimske stemme høre i de nationale demokratier i kampen for større "retfærdighed". Med retfærdighed er det værd at notere sig, at Tariq Ramadan altid mener "islamisk retfærdighed", altså sharia, der betegner en guddommelig retsorden for såvel religiøs praksis som for samfundslivet. Det aktive medborgerskab er også en af Projektets helt centrale strategier for infiltration.

Tariq Ramadans opfordring til aktivt medborgerskab, bekendelse (mission), samt politisk kamp for større "muslimsk retfærdighed" har haft stor betydning for mange unge danske muslimer, som i disse år ivrigt promenerer deres religiøse tilhørsforhold i det offentlige rum.

Asmaa Abdol-Hamids insisteren på at ville bære tørklæde i Folketinget er just en prøveklud for politisk islam på, hvor langt man kan gå med sharia. Tørklædet er for radikal islam selve symbolet på accept af sharia i sin helhed, og det breder sig over alt, hvor Broderskabets ideologi vinder tilslutning. Kontrol over kvinderne er fuldstændig grundlæggende for politisk islam. Interessant er i den forbindelse et punkt i Projektets køreplan, som handler om at udnytte venstrefløjen i Europa (midlertidigt) som trinbræt og allieret på vejen til islamiseringen af Vesten. Fortielsen og benægtelsen af det egentlige mål nævnes også udtrykkeligt i manualen.

DEN OPRINDELIGE IDÉ om euroislam, som først blev lanceret af Bassam Tibi (tidligere professor i Göttingen), gik ud på, at islam i Europa skulle føje sig ind i den demokratiske og kulturelle europæiske tradition og dermed tvinges til blandt andet at tage det nødvendige opgør med sharia som politisk lovgivning. Tariq Ramadan og den islamofascistiske Broderbevægelse snuppede ideen, men vendte op og ned på indholdet, således at euroislam nu angiver visionen om islams religiøse og politiske dominans over Europa.

Fantasifuldt? Javist, men fantasifuld vilje til magt har før taget Europa på sengen. Det nye er, at fremtidsvisionen om islamisk magtovertagelse bygger på en folkevandring, hvis lige i antal og hastighed aldrig er set magen i verdenshistorien. Mødet i Wien sidste forår er i realiteten en muslimsk krigserklæring mod den gamle europæiske befolkning. Hvornår ser Europas ansvarlige intellektuelle og politiske magtelite skriften på væggen? Endnu kan Europas undergang måske afværges.

Kirsten Sarauw er teolog og psykoterapeut
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Er euroislam fremtidens løsen?

Anonym, publiceret d.11/01 21:16 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er euroislam fremtidens løsen?
Når man tænker på at Islam påstår at Jesus aldrig døde på korset, skal man huske Matt 16:

v21 Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. v22 Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« v23 Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«
Del Link

Re: Er euroislam fremtidens løsen?

Anonym, publiceret d.12/01 12:12 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er euroislam fremtidens løsen?
Du godeste!

Magen til sammenblanding af dommedagsprofeti og konspirationsteori skal man lede længe efter.

Jeg er målløs. Ganske enkelt målløs. Jeg bliver helt ked af at kunne kalde mig teolog og dermed i samme faggruppe som en, der fremsiger sådant vås.

Jovist er der da radikal islam i verden. Men se dog på størrelsesforholdet.

Og se derefter på kristendommen. Har vores mål ikke i to årtusinder nu været, at udbrede kristendommen til hele verden. Se på USA. Se hvordan de evangelikale oplærer deres små børn til at være Jesu soldater.

Det kan godt være, at vi i Danmark og måske lidt bredere i Norden i dag ikke synes, at mission er et plus-ord, men på verdensplan er det da ubestrid kristendommens mål at gøre hele verden kristen.

Så fej for egen dør, tal for dig selv og lad være med at male fanden på vægen.
Del Link

Re: Er euroislam fremtidens løsen?

Anonym, publiceret d.12/01 14:55 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er euroislam fremtidens løsen?

Det er helt rigtig, at det er mange, især kristne præster og missionærer der arbejder og forkynder kristendommen med det mål, at gøre hele verden kristen.

Tro og religion opfattelse er sjælden noget man omvendes til. Det fødes man og opdrages til.

Det er muslimernes mål, med alle tilrådigstående midler, som Muhammed har pålagt dem at bruge, at gøre hele verden muslimsk.
Kort sagt, med sværet, list og mangfoldiggørelse, som vigtigste redskaber, at gøre hele verden muslimsk og har været det siden den store profet Muhammed lukkede sine øjne.

Siden afslutningen af den sidste verdenskrig har de kristne vestlige lande stillet deres læger og lægevidenskab til rådighed for de fattige og underudviklede lande.

Børnedødligheden er faldet markant, især i de muslimske lande i Mellemøsten. Kvindene er vedblevet at føde mange børn og resultatet har været, at i mange lande i Mellemøsten har indbyggerantallet fordoblet sig igen og igen på mindre end 20 år, siden sidste verdenskrigs afslutning. På trods af krige og stor imigration til især Europa.

Muslimske mænd gifter sig ofte med kristne kvinder også i Danmark og deres børn bliver opdraget i den muslimske tro, det fremmer også udbredelsen af den muslimske tro på lidt længere sigt globalt.

Forsætter den nuværede udviklig endnu i 20 år er det uundgåeligt, at den kristne tro vil komme i mindretal i mange lande. Om 50 år måske i alle lande, også i Europa.

Kan man ikke få lebensraum med magt, søger man hjælp hos næstekærlige humanister.

Som forudsagt i Biblen skal de kristne overalt i verden forfølges og dræbes før verden går under. Forud for verdens undergang skal det ske varsler i sol, måne og stjerner.

Det er mange kortsynede og halvblinde missionærer, præster,
humanister og godtroende kristne, der gør som strudsen, stikker hovedet i busken.

Del Link

Re: Er euroislam fremtidens løsen?

Anonym, publiceret d.12/01 19:10 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er euroislam fremtidens løsen?
Ramadan er en historie relativist. Læs bare hans vulgære henvisninger til holocaust i forrige uges weekendavisen.

Desuden er han tydeligvis anti-demokratisk, se eksempelvis hans kvalmende holdning ti ytringsfrihed. Hans standpunkt repræsentere det vi havde i europa før år 1500.

tak skæbne for en fremtid europa har, takket være multikulturen
Del Link

Re: Er euroislam fremtidens løsen?

Anonym, publiceret d.12/01 19:23 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er euroislam fremtidens løsen?
Der er ikke meget akademisk eftertænksomhed over dig. Du sammenligner æbler og pærer...

Missionærer der søger at sprede det kristne budskab, og den anden part; Ramadan og andre muslimer, der ønsker at indføre et islamisk sharia-samfund.

Øhh, kan du selv se forskellen, eller skal jeg stave den for dig.
Det samfund som Ramadan og de andre ønsker at indføre har intet med demokrati at gøre. Derfor er det problematisk for alle os der ikke er eller ønsker at være muslimer.
Derimod er det vist de færreste kristne missionærer der rejser rundt med store politiske ambitioner om at indføre politiske systemer forskelligt fra demokrati. Og vist de færreste der lande i verden, der er decideret kristne republikker uden religionsfrihed. Omvendt skal vi lede grundigt for at finde et muslimsk domineret land hvor der er reel religionsfrihed.
Der hvor kristne har missioneret kan andre således også få lov, mens de steder hvor islam har fået rodfæste er der lukket for anderledes tænkende - du kan jo evt. prøve at rejse til en islamisk domineret land og missionere for noget andet; kristendom, buddisme eller scientology og så se hvilke konsekvenser det får for dig.

Ikke alle former for mission er lige uskyldige og lige sympatiske. Nogen former for mission ønsker bare at sprede et religiøst budskab, mens andre aktivt tilstræber at undergrave det politiske system, i europas tilfælde de liberale demokratier som de fleste af os ellers sætter pris på.
Lidt ligesom at det er en ærlig sag at søge at overbevise politiske modstandere og at de fleste værdsætter er ærlig politisk debat. Men det er de færreste der ønsker at deltage med nazisterne - de er bare uden for kategori.
Del Link

Re: Er euroislam fremtidens løsen?

Anonym, publiceret d.12/01 20:26 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er euroislam fremtidens løsen?
citat:
Som forudsagt i Biblen skal de kristne overalt i verden forfølges og dræbes før verden går under. Forud for verdens undergang skal det ske varsler i sol, måne og stjerner.

Det er mange kortsynede og halvblinde missionærer, præster,
humanister og godtroende kristne, der gør som strudsen, stikker hovedet i busken.




Hvis det er meningen at de kristne verden over skal slagtes og at der ikke må gøres modstand, så forstår jeg ikke hvorfor vi ikke lige så godt kan sluge en cyanid pille med det samme. Der står heldigvis ikke noget om i bibelen at de kristne skal begå selvmord. Derfor tror jeg heller ikke at Gud forventer af os at vi ser passivt til mens fjenden overtager vort land og slagter vores kvinder og børn, for så er vi medskyldige !.
Hvis det alligevel skulle være tilfældet, så ville jeg nødig tilbringe evigheden i "paradiset" sammen med mennesker jeg foragter. Det ville være et rent helvede !.
Del Link

Re: Er euroislam fremtidens løsen?

Bjørn Holmskjold, publiceret d.14/01 09:33 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er euroislam fremtidens løsen?
Gudernes kamp er ikke en religionskrig, men en overlevelseskamp!




Den kristne Gud har jo ikke nogen hær!

For hans fjende er jo hans egne!

Således blev den kristne Gud svigtet af sine troende, der stik imod Guds vilje tillod sig selv retten til ubegrænset selvforvaltning. Og altså helt modsat Allâhs folk, der forblev urokkelige og kloge.

For Allâh var godt klar over, at dersom han lod menneskene bestemme deres egen fremtid, da ville de stemme kortsigtede egocentrisk, og ikke langsigtet velovervejet. For de ville naturligvis stemme alle begrænsningerne væk. Hvorefter de uhæmmet ville forbruge den hele verden, idet de ikke ville forstå at begrænse sig.

Og det er jo en kendsgerning!

For kendetegnende de kristne samfund er jo den stigende grådighed, som vi allerede ved vil forrykke naturens balancer. Og det med alvorlige konsekvenser til følge. For foruden den vejledende Gud, da vil de kristne forledes til at tro sig selv guddommelige. Hvorefter de vil se alt, de gør, som noget guddommeligt.

Således er bilerne blevet hellige, mens elefanterne og hvalerne dør.

Allâh er derfor ikke i krig mod den kristne Gud. Han kommer derimod den kristne Gud til undsætning. For også det guddommelige kan se, at udviklingen ellers vil gå ad helvede til!

Derfor tilbyder Allâh sin hær i kamp mod de kristne, som tror sig selv guddommelige, som har nok i sig selv og derfor er foruden respekt for skaberværket.


Lad herefter de, som kan forstå dette, forstå det der skal forstås. Ligesom de, der intet forstår, får at føle konsekvenserne af deres uforstand.

InshaAllâh


Bjørn Holmskjold
Del Link

Re: Er euroislam fremtidens løsen?

Anonym, publiceret d.14/01 12:10 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er euroislam fremtidens løsen?
citat:
Derfor tror jeg heller ikke at Gud forventer af os at vi ser passivt til mens fjenden overtager vort land og slagter vores kvinder og børn, for så er vi medskyldige !.
Hvis det alligevel skulle være tilfældet, så ville jeg nødig tilbringe evigheden i "paradiset" sammen med mennesker jeg foragter. Det ville være et rent helvede !.


Gud forventer eller ønsker ikke noget af nogen - hvad skulle nogen kunne give Ham, som er alt i alle?

Mht. Paradiset så er der nok ikke den store sandsynlighed, ikke for at du ikke ville være kvalificeret til en VIP-billet, men at det overhovedet findes.

Paradiset, Himmerige er inden i jer, lærte Jesus os. Det er ikke et sted, men en religiøs glæde over, at Gud er fuldkommen. Gud ER størst!
Del Link

Re: Er euroislam fremtidens løsen?

Anonym, publiceret d.25/02 19:38 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er euroislam fremtidens løsen?

Multikulturen i Danmark og Europa, må være opfundet af djævelen og hans håndlangere. Der ønsker død og ødelæggelse af den kristne tro og livsopfattelse i Danmark og Europa.
Del Link

Re: Er euroislam fremtidens løsen?

Anonym, publiceret d.25/02 20:19 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er euroislam fremtidens løsen?
citat:

Multikulturen i Danmark og Europa, må være opfundet af djævelen og hans håndlangere. Der ønsker død og ødelæggelse af den kristne tro og livsopfattelse i Danmark og Europa.



Problemet er at fanden kender bibelen bedre end paven, og at han ved hvordan den kan misbruges.

Først handlede det om at lokke de kristne ud på korstog og nu handler det om at få dem til at begå kollektivt selvmord ved at vende den anden kind til.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​