Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Elevboom på muslimsk skole til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elevboom på muslimsk skole

Muslimske forældre vælger i stigende grad en indvandrerfriskole til deres børn i stedet for en almindelig folkeskole. Børnene lærer både dansk og arabisk på skolen, og netop arabisk-undervisningen er noget, forældrene sætter pris på. –

- Leif Tuxen.

Fakta

Iqra Privatskole

Iqra betyder læs! i bydeform, og det gør 223 muslimske børn op til 6. klasse på denne skole...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Flere og flere muslimske friskoler åbner dørene for undervisning. På Iqra Privatskole er elevtallet mere end fordoblet efter to års eksistens, og over 100 børn står på venteliste

Mens det er gråt og bidende koldt udenfor, er der på denne første fredag i januar en anderledes varm og festligt stemning indenfor i den større bygning, som ligger bag porten og inde i gården på Hermodsgade 28 i Københavns Nordvestkvarter. På denne adresse går 223 muslimske børn hver dag i skole på Iqra Privatskole, der én af landets 20 indvandrerfriskoler.

Med yderligere tre indvandrerfriskoler på vej i 2008 er der flere og flere muslimske skoler, som åbner dørene op for børn med muslimske forældre. En af dem er Iqra Privatskole, der åbnede i 2005. På blot to år har skolen mere end fordoblet sit elevtal til de 223, som går der op til 6. klasse. Eleverne stammer fra 10 forskellige nationer og fortrinsvis fra Mellemøsten.

Iqra Privatskole standardtester børnene, inden de kan få lov til at starte. De skal kunne tælle, vise en god form for koncentration og hukommelse, have en fin motorik og desuden kunne tale et rimeligt dansk, som er hovedsproget på skolen. Og skolen, den er populær. Mere end 100 børn står lige nu på venteliste for kunne at starte.

Denne dag er ekstra særlig for skolen, lærere og børn, for det er muslimernes anden Eid-fest, der markerer afslutningen på pilgrimsrejserne til den hellige by Mekka. Der er derfor fint pyntet op med balloner og guirlander i guld, da børnene samles præcis klokken otte i skolens samlingssal.

Annonce
De synger fællessang "If your happy clap your hands" og reciterer derefter nogle vers fra Koranen, før klasserne samles enkeltvis i klasselokalerne.

Mehedin Ali har en datter, der lige er startet i den ene af skolens to børnehaveklasser. Han overværer festlighederne og fortæller, at han er glad for, at hans datter kom ind på skolen:

– Min datters kusiner går her også. Børnene lærer arabisk her på skolen, og det er vigtigt i forhold til, at de skal kunne læse Koranen. Hun er glad for at gå her, så det forsætter hun med i hvert fald nogle år, siger han.

I den ene børnehaveklasse styrer lærer Marianne Thil de små poder på klingende dansk. Hun har arbejdet med integration i hen ved 20 år, og fandt det derfor helt naturligt at starte som lærer på den muslimske skole fra den dag,dørene åbnede.

– At børnene lærer arabisk her er en af hovedårsagerne til, at muslimske forældre vælger denne skole til deres børn. For så skal de ikke videre om aftenen for at lære det et andet sted, siger Marianne Thil, der sammen med klassens hjælpelærer uddeler seks medaljer til de tre drenge og tre piger, som har gjort deres bedste med opgaverne, og som har været ekstra gode til at lytte efter, hjælpe andre elever og har sat sig for at lære noget. Priserne går gerne lidt på skift, forklarer hun.

På Iqra Privatskole skæver man ikke til menneskers geografiske oprindelse, men kigger på kulturelle aspekter og religion. Man er fælles, så længe man har islam som religion, for det giver de samme forventninger til opdragelsesnormer. Her spiller undervisning i modersmål og arabisk en stor betydning, forklarer næstformand i skolens bestyrelse, Mohamad Attia.

– Ifølge eksperter skal barnet støttes i sit modersmål og siden hen bygge på med andre sprog, for det har vist positive resultater. Når barnet får bedre muligheder for at kommunikere med sine forældre, så er det som om, at det har bedre muligheder for også at lære nye sprog som dansk og engelsk. Undervisning i arabisk er en berigelse for børnene og gør dem åbne udadtil, for det giver dem muligheden for at holde kontakten med deres kultur og oprindelse ved lige, siger Mohamad Attia, mens børnene i dette øjeblik synes mere optaget af at forberede sig på at optræde med sang og teater på denne noget anderledes skoledag i en muslimsk friskole.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​