Flere muslimske børn i friskoler

Cand.phil. og forfatter Lars Olsen mener, at udviklingen markerer et brud på danske traditioner, hvor folkeskolen er stedet, forskellige mennesker og kulturer mødes.

– Bor og socialiserer indvandrere kun i områder med andre indvandrere, og taler de ikke så godt dansk, så ville folkeskolen netop være et af de steder, hvor man kunne bryde et voksende parallelsamfund. Når flere indvandrere vælger en indvandrerfriskole, og danskere samtidig vælger privatskoler, så mister vi muligheden for at skabe bekendtskaber, der går på tværs af kulturer, siger Lars Olsen.

Også professor på Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund mener, at det stigende antal indvandrerfriskoler er uheldigt for integrationen.

– Selvom flere indvandrerfriskoler gør et godt stykke arbejde, så bliver det et problem, fordi indvandrere i disse skoler fjerner sig yderligere fra det danske samfund. Folkeskolens særkende er netop som stedet, hvor eleverne møder et udsnit af befolkningen, men det går i højere og højere grad nu tabt, siger Niels Egelund.

Men cand.mag. i religionssociologi Tallat Shakoor, mener tværtimod at de muslimske friskoler løfter en opgave, som på længere sigt kan være til fordel for hele samfundet. At der kommer flere og flere af dem i Danmark, er et samspil af to processer i vores samfund:

– Den ene proces skyldes en bredere post-sekularisering, hvor religion får større betydning i det offentlige rum. Den anden, at mange forældre og børn med indvandrerbaggrund oplever, at de tilhører en etnisk og religiøs minoritet, og det skaber et fællesskab og en identitet. Indvandrerfriskolerne kan tilbyde en pakke med modersmål, religionsundervisning og en skolegang, hvor børnene ikke udpeges som anderledes, så de friskoler er kommet for at blive, siger Tallat Shakoor.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk