Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tjekkiets kirkegods leveres tilbage til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tjekkiets kirkegods leveres tilbage

Sankt Vitus Katedralen, som er en del af Prags berømte slot og vartegn, er blevet centrum i en intens debat om, hvem der ejer de gamle kirker i det tidligere østblokland. –

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Tjekkiets kirker løses fra staten ifølge aftale, der skal levere konfiskeret kirkegods for 25 millarder kroner tilbage

Det er ikke blot konfiskeret kirkegods til en værdi af 25 milliarder kroner, som måske er på vej tilbage til de tjekkiske kirkekasser efter 17 års tovtrækkerier. Den aftale, som netop er blevet indgået mellem den tjekkiske stat og de 17 registrerede kirkesamfund, vil også skabe en ny balance mellem staten og kirkerne. For til gengæld for restituereringen skal kirkerne give afkald på enhver støtte fra staten, som siden det kommunistiske regimes sammenbrud har betalt præstelønningerne.

– Vi vil omsider blive klar over, at vi ikke har brug for staten til at sikre vores åndelige liv, har kristdemokraten Cyril Svoboda udtalt.

Efter det kommunistiske kup i 1948 blev de tjekkiske kirkers ejendom konfiskeret, og siden det kommunistiske regimes sammenbrud under Fløjlsrevolutionen i 1989 og især delingen af Tjekkoslovakiet i to selvstændige stater, har kirkerne forhandlet med den tjekkiske stat om at få det eksproprierede gods tilbage.

En lang række bygninger tilhørende kirkesamfundene, herunder klostre og kirker, blev allerede i begyndelsen af 90’erne leveret tilbage til de retmæssige ejere.

Annonce
Men processen strandede på de bygninger, som i mellemtiden var blevet solgt til private eller overtaget af offentlige myndigheder, og ikke mindst på de store jord- og skovarealer, som historisk udgjorde kirkernes vigtigste indtægtskilde.

Med de kristelige demokraters voksende indflydelse i regeringen efter valget i 2006 blev en afgørelse af striden en prioritet for regeringen, som satte en kommission til at udarbejde et forslag.

Ifølge det forslag, som kirkerne og kommissionen er blevet enige om, vil alle statsligt ejede bygninger og jordarealer blive leveret tilbage. De, som i mellemtiden er blevet solgt eller overtaget af lokale myndigheder, vil blive erstattet med et samlet beløb på 25 milliarder kroner over 70 år. Ifølge kirkeminister Vaclav Jelicka vil de 17 registrerede kirker, deriblandt den katolske kirke og hussitkirken, få udbetalt 370 millioner kroner om året, når medregnes det beløb, som kirkerne i forvejen modtager af staten til præstelønninger, og som vil blive betragtet som en del af erstatningen.

– Det betyder, at de økonomiske bånd mellem kirkerne og den tjekkiske stat kappes over. Kirkerne vil få over 80 millioner kr. mere om året, men til gengæld skal vi klare os selv og især overtage præstelønningerne, har Prags ærkebiskop, Karel Sticha, udtalt.

På længere sigt, og især når kompensationen ophører, kan det stille kirkerne i en vanskelig situation, for den tjekkiske befolkning hører til Europas mest sekulariserede med 60 procent af befolkningen, der ikke tilhører noget trossamfund. Og de, der gør, er aldrende og mindrebemidlede, har observatører peget på.

Cyril Svoboda fra det kristeligt demokratiske parti har foreslået, at kirkegængere skal betale en kirkeskat på én procent for at finansiere deres kirker, et forslag, som er blevet mødt med skepsis at blandt andet den katolske kirke, som udgør det største trossamfund i Tjekkiet.

Før aftalen kan træde i kraft, skal den godkendes af det tjekkiske parlament, og det kan vise sig at blive en ny stopklods på restitueringen af kirkegodset. For socialdemokraterne og venstrefløjen er stærkt imod at lade staten aflevere så mange penge til kirkerne.

Det komplicerede og anspændte forhold mellem den tjekkiske stat og trossamfundene illustreres af striden om Sankt Vitus Katedralen. Den gotiske kirke i Prags Slot, som er et af byens vartegn, blev af domstolene leveret tilbage til den katolske kirke i 2006. En afgørelse, som netop er blevet omstødt i december af en højesteretsafgørelse, der igen gør den til statslig ejendom.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​