En sætning i artiklen falder mig for brystet:
citat:
For skal man tro naturvidenskaben, er intelligent design ikke spor andet end religion, pakket ind i pseudovidenskabelige argumenter.



Nu er naturvidenskaben altså ikke en eller anden nøgtern, objektiv størrelse, som kan påberåbe sig særlig autoritet. Udtalelser kommer altid fra personer, og de er farvede af afsendernes eget livsgrundlag. Så skal man tro ateistiske naturvidenskabsmænd , er intelligent design ikke spor andet end religion, pakket ind i pseudovidenskabelige argumenter. Men deres ord har ikke mere vægt, blot fordi de er ateister. Naturvidenskab er nemlig ikke ateistisk, men agnostisk.

Vi er trods alt en del, som fx både er kristne og naturvidenskabsfolk, og som mener at kunne forene de to opfattelser.

citat:
Naturvidenskab er nemlig ikke ateistisk, men agnostisk.


intelligent design (for så vidt man kun taler om design for at forudsætte, at der findes en designer) er vel uforenelig med agnosticisme og følgelig også med naturvidenskaben, ifølge din egen definition.

Er naturvidenskaben agnostisk, kan noget så metafysisk som intelligent design ikke være naturvidenskabeligt.

Eller har du en usædvanelig definition af agnosticisme, som faktisk kan acceptere metafysiske konnotationer som fx 'design' og 'designer'?

Videnskab, især naturvidenskab skal kunne registrere og beskrive de fænomener og objekter den omhandler.
Derfor er intelligent design ikke naturvidenskab. Den kan nemlig hverken beskrive eller registrere denne ukendte designer, som kun sandsynliggøres via dens gerninger. Derfor er den overflødig, da den ikke føjer nogen ny viden til og den bruges kun som første årsag, men uden at det bringer klarhed over nogen sammenhænge.

Der er ingen grund til at frygte darwinismen


For religionerne handler teorien om Intelligent Design alene om at forsvar deres tro på, at Gud skabte mennesket efterfølgende skabelsen af det fuldendte skaberværk. Derfor er det et stærkt stigende problem for religionerne, at troen på, at Gud skulle have skabte mennesket uden naturlig sammenhæng med naturens lovmæssigheder, har vist sig at være forkert.

For Gud kan i sagens natur ikke være fuldendt, dersom ham må tilføje en ikke logisk komponent til det allerede fuldendte, og alle måde sammenhængende, naturlovsystem. Det er meget menneskeligt at agere ufuldendt, men at tillægge Gud at være ufuldendt, er alene røber fortolkningens, og på ingen måde Guds, ufuldendthed!

Med al den eksisterende viden, omkring skabelsens sammenhængende sammenhænge, har religionerne naturligt nok fået et stort problem. Stort, fordi hele den religiøse forståelse, opbygning og argumentation omkring fortolkningen af Guds vilje er hvilende på en i øvrigt tilgivelig misforståelse. En misforståelse, som kun har overlevet så længe i mangel af en større viden om skabelsen. For når man nu ikke ved bedre, så må man tro det bedste man kan.

Med teorien om Intelligent Design forsøger religionerne nu at redde en konstateret fejltolkning. Ikke med en direkte nytolkning af kendsgerningerne, men med skabelsen af en ny fejltolkning. Religionerne bruger derfor teorien om Intelligent Design (made in USA) for at redde deres fundament og selvrespekt omkring skabelsesberetningen, hvorved de ikke blot undergraver enhver tillid hos mennesket. Men hvad værre er, så er religionerne, tilsyneladende hånd i hånd, bevidst manipulerende omkring Guds skaberværk.


Hvilket er en afgjort vantro handling!

For den fortolkning er naturligvis tilgivet, der ikke kan vide bedre. Men den der ved bedre, men bevidst fortolker i modstrid med denne viden, handler utilgiveligt.

Hvorfor det er en vantro handling!

Verden har mindre end nogensinde brug for mere manipulering, men har derimod mere end nogensinde brug for en direkte, vejledende tolkning af Gud, og den hans vilje, som menneskeheden hele tiden har været underlagt. Og som påfaldende nok kan udledes let og ligetil af de selvsamme naturlovmæssigheder, med hvilke religionerne angstfyldte tror, at darwinismen og videnskaben kan undergrave forståelsen af Guds eksistens

Hvilket slet ikke er tilfældet!

Tværtimod!

For det siger sig selv, at videnskaben kun kan bekræfte, at skaberværket er skabt fuldendt. Hvilket også er det videnskaben hele tiden gør. At videnskaben, med deres nuværende udgangspunkt, fornægter en skabende gud, er som udgangspunkt, og overraskende nok, slet ikke afgørende. For naturvidenskaben må nemlig stadigvæk erkende, at mennesket er underlagt naturens love.

Denne erkendelse er til gengæld meget afgørende!

For da Gud er skaberen af disse naturlige love, som også mennesket er underlagt i alt de gør, da bliver konklusionerne og konsekvenserne ikke blot de samme, som i større eller mindre udstrækning kan udledes af de hellige bøger. De bliver endda meget mere vejledende, og usigeligt meget lettere at forstå.

For sagen er nemlig den, at Guds vilje, i form af hans naturlovmæssigheder, er konsekvent gældende i alle situationer. Og det hvad enten man tror på Gud, eller om man fornægter Guds eksistens.

Jo netop derved er det Gud skabte fuldendt!

Derfor er det ikke afgørende, om man som udgangspunkt tror på Gud. Det er derimod altafgørende, at man forstår Guds vilje. For først da bliver Gud vejledende mennesket.

Af samme grund har Gud udstukket grænser, så mennesket altid vil vide, hvad der er i overensstemmelse med Guds vilje, og hvad der ikke er i overensstemmelse med Guds vilje. Da mennesket jo ellers ville kunne tillægge Gud alt, som de mere eller mindre manipulerende måtte kunne finde på. Disse afgrænsninger kan ligeledes udledes af de af Gud skabte lovmæssigheder, som binder hele skaberværker sammen, og som konsekvent binder mennesket til skaberværket.

Således er intet overladt til tilfældighederne, hvorfor der heller ikke kan manipuleres med Guds vilje. For Guds vilje er med naturens lovmæssigheder mejslet ind i skaberværket for tid og evighed, og så fuldendt, at den kan udledes herfra af enhver, hvor end denne måtte leve og bo, der blot fordyber sig i den skabte naturlighed.

Således er Gud, Gud for alle. På godt og ondt. Om de er troende eller ej!

For skaberværket er skabt så sammenhængende, og så fuldendt, at det er en ufravigelige kendsgerning, at Gud forstår mennesket, og det mennesket har skabt.... Men forstår mennesket Gud, og det Gud har skabt?

Link til beskrivelse af Guds vilje

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4717



Bjørn Holmskjold


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/274867:Kirke---tro--Religioner-i-faelles-front-mod-Darwin

Intelligenet design er ikke videnskab - og da slet ikke naturvidenskab - af 2 grunde: for det første kan ID ikke modbevises (en hvilken som helst mangel eller selvmodsigelse vil blot blive puttet ind i kassen med 'ting som er lavet af designeren'). For det andet så er ID ikke baseret på objektive observationer (som så måske nok, i en eller anden udstrækning, er fortolket subjektivt på grundlag af ens livsgrundlag - som Peter Lassen skriver).

En hvilken som helst videnskabsmand/kvinde kan fortælle dig hvad der skal til for at modbevise den teori som han/hun arbejder på. Hvad evolution angår er det meste brugte eksempel J.B.S. Haldanes svar: "Kaninfossiler i prækambrium jordlagene".
Kan nogen sige hvad der vil kunne modbevise ID?

En naturvidenskablig teori skal være baseret på objektive observationer og/eller teorien skal forudsige et eller andet som senere kan verificeres, som f.eks. evolution/naturlig udvælgelse forudsiger at bakterier som udsættes for store mængder antibiotika bliver resistente. Der er en meget central del af ID som ikke er baseret på observationer og som ikke kan verificeres, nemlig eksistensen af en designer.

Det er heller ikke videnskab hvis jeg påstår at det var mig som skabte universet og alt hvad vi ser i det, og at jeg designede alle former for liv, og at jeg gjorde det i 1968 - da jeg var 3 år gammel. Men jeg kan besvare et hvilketsomhelst argument imod den påstand med de samme svar som fortalerne for ID bruger.

Leif Asmark skriver at der er en mængde ting som kun kan beskrives vha. en designer. Når man gnider på et stykke rav med et stykke stof opstår der statisk elektricitet. For 1000 år siden kunne dette kun beskrives vha. en eller anden form for magi eller gud. Nutildags er der en videnskablig forklaring, men der er jo ingenting som har ændret sig - gud opgav ikke lige pludselig at lave statisk elektricitet og overlod det til naturen. Blot fordi videnskaben i år 1008 ikke kunne beskrive et fænomen betyder det ikke at fænomenet ikke havde en videnskablig forklaring. Skru tiden 1000 år frem og det samme gælder sikkert de ting som Asmark henviser til.

Mange af de ting som tidligere blev forklaret vha. en gud eller magi kan nutildags forklares af videnskaben, og hver da kommer der flere og flere ting til. Der er vist ikke en eneste ting som tidligere blev forklaret af videnskaben og som man nu forklarer vha. religion eller magi.

Intelligent design kunne måske kaldes videnskabelig, hvis den lagde sig fast på nogle eksempler på intelligent design. Hvis disse eksempler siden blev forklaret videnskabeligt uden henvisning til overnaturlige magter, så ville intelligent design være forkastet som hypotese.
Intelligent design burde dermed opgives af dens tilhængere. Det vil naturligvis ikke ske.
I stedet vil tilhængerene hive nye eksempler frem af posen og forlange forklaring på dem. De modbeviste eksempler vil blive ignoreret.
Det har muligvis allerede fundet sted - øjet var i mange år et yndet eksempel på noget som 'bare måtte være designet'. Der findes nu rimelige videnskabelige forklaringer på øjets udvikling, men dette historiske eksempel ignoreres nu af ID.
Det er ikke ligner ikke videnskab, men mere pseudovidenskab: hvis et eksempel modbevises, så drages ingen konsekvenser af det, men et nyt og mere kompliceret eksempel drages frem.

En lille præcisering: der har nu hele tiden været en rimelige forklaring på øjet udvikling - nemlig evolution+naturlig udvælgelse. Men efterhånden er der fundet utallige mellemstadier af øjet - uden linse, uden evne til at fokusere, uden farvesyn, osv. osv. både blandt nulevende og uddøde dyr - alt det som ID og creationismen efterspurgte.