EU ruster sig mod de unges drikkeri

”Binge-drinking synes at være et udbredt europæisk fænomen. Det har været i vækst blandt de 15-16-årige over hele Europa i de sidste 10 år”, konkluderer undersøgelsen.

Forskerne plejer at skelne mellem Nord- og Sydeuropa hvad angår alkoholvanerne. I de vinproducerende sydeuropæiske lande er der tradition for at drikke vin til maden og dermed drikke alkohol hver dag, men i små mængder. I Nordeuropa, derimod, koncentrerer man alkoholforbruget i weekenden, hvor man så indtager større mængder ad gangen.

Mønstret er stadig synligt, med Italien og Portugal som de lande, hvor det samlede alkoholindtag er lavest, selv om man drikker lidt hver dag. Men de unge er begyndt at bryde mønstret.

– Problemet er, at vi nu ser en kombination af de to, så nordeuropæerne begynder at drikke hyppigere, og sydeuropæerne at drikke væsentligt mere, konstaterer Robert Damberg fra den svenske afdeling af den internationale organisation IOGT, der arbejder med alkoholproblemer og alkoholpolitikker.

Han er medlem af Europæisk Alkohol og Sundhedsforum, det seneste resultat af EU’s forsøg på at opruste indsatsen mod alkoholskader.

Den irske sundhedsminister har optrappet en strategi, der satsede på forebyggelse og oplysningskampagner, og suppleret med begrænsning af pubbernes muligheder for udskænkning af billige drinks. Det er de såkaldte happy hours, hvor spiritussen sælges til lavpris i et vist tidsrum, inden priserne sættes op igen.

Det samme har lokale myndigheder gjort i Frankrig, hvor en lovændring sidste år gjorde påvirkning af alkohol eller narkotika til en skærpende omstændighed i tilfælde af vold.

Tyskland har hævet lavalderen for udskænkning af alkohol til 21 år, hvor den i Danmark og Storbritannien er 16 år.

Udfordringen er at bryde ungdomsgruppen og blande de unge med andre aldersklasser, mener Andrew McNeill fra det britiske alkoholinstitut.

– Hvis man vil begrænse alkoholindtaget blandt de unge, skal man prøve at skabe værtshusmiljøer med en bredere alderssammensætning. Erfaringerne tyder på, at der bliver drukket mindre på de værtshuse, der ikke kun er for unge. Det skyldes dels, at de ældre generationers tilstedeværelse skaber en slags social kontrol, dels at den slags etablissementer ikke kun er lagt an på at stå op og drikke, som tilfældet er i pubber, der er populære blandt de unge, siger han.

Men hvis de unges alkoholforbrug – og de ældres med for den sags skyld – skal sættes ned, er det også nødvendigt med skrappere tiltag. Blandt andet skal der være større kontrol af, at supermarkeder og værtshuse ikke sælger alkohol til mindreårige.

– Det er ikke overraskende. Men det eneste, der virker, er at gøre alkohol sværere at få fat på og at sætte prisen op, siger Andrew McNeill.

Men den slags tiltag er upopulære blandt producenter og forhandlere, som hellere vil fokusere på oplysningskampagner. Brancheorganisationerne har tidligere lobbyet for at undgå begrænsninger af salget, både i de enkelte medlemslande og forud for offentliggørelsen af EU’s alkoholstrategi i 2006.

– Undersøgelser har vist, at prisniveauet ikke har nogen indflydelse på alkoholforbruget. Derimod har vi positive erfaringer med at gå i dialog med de unge og med forældrene. Alle erfaringer viser, at forældrene er afgørende for, om de unge drikker eller ej. Samtidig er temaer som selvkontrol ved at vinde frem blandt de unge, hvilket formentlig vil smitte af på holdningerne til alkohol, mener Anett Wiingaard fra foreningen Gode Alkoholdninger, som indtil nytår repræsenterede de europæiske bryggeriforeninger, Brewers of Europe, i alkohol- og sundhedsforummet.

Maria Renström, som er observatør i forummet, mener, at dialogen mellem alkoholbranchen og sundhedsorganisationerne i dag er forbedret.

– Selvfølgelig skal vi forebygge og oplyse. Men det er vigtigt at sørge for, at de unge venter med at drikke alkohol så længe som muligt. I dag er de omkring 14 år. Det forudsætter mere restriktive regler for salg og udskænkning. Reklamerne skal heller ikke henvende sig til unge, siger Maria Renström.

Det er 87 procent af europæerne enige i – med danskerne som en af undtagelserne.

41 procent af danskerne er mod advarselsetiketter, 38 procent er mod forbud mod reklamer møntet på unge, og 26 procent er mod forbud mod salg og udskænkning til unge under 18 år. Det er den højeste modstand i EU sammen med Holland og Belgien.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk