Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvorfor har vi bispevalg? til din ven.
Hvorfor har vi bispevalg?
Læs også
KRONIK: Den nuværende ordning omkring bispevalg er ikke optimal, men valgkamp har vi, fordi det giver en enestående mulighed for blandt kirkens fodfolk at få en seriøs diskussion om, hvad det vil sige at være folkekirke
DA JEG ARBEJDEDE i Det lutherske Verdensforbund i 1990'erne, omgikkes jeg mange biskopper. De kom på besøg, eller vi mødte dem, når vi var omkring i verden for at arbejde med de forskellige kirker.
Blandt biskopper har jeg truffet imponerende kirkefyrster, latterlige charlataner og ydmyge Herrens tjenere. I Tanzania har jeg set den svært skadede bil, som en biskop havde kørt i, da han blev overfaldet af tilhængerne af en anden nylig selvudnævnt biskop i et udbryderstift. Når mine kolleger efter nogle års tjeneste kom tilbage til deres kirker, så var en helt almindelig karrierevej at blive biskop. Det blev anset for en stor kvalifikation at have arbejdet internationalt. Så jeg er helt klart vant til at betragte biskopper med stor respekt.
Hvordan bliver biskopper i andre kirker valgt? Ja, det er der store forskelle på. Mange steder kan det have karakter af en udpegningsproces eller et valg i en snæver valgforsamling, for eksempel en synode. I yngre kirker har man eksempler på, at embedet så at sige er gået i arv. Har man haft en karismatisk første leder, er det ikke ualmindeligt at se sønnen som efterfølger.
ANDRE STEDER har forskellige gremier indstillingsret, hvorefter en valgmandsforsamling vælger og udpeger. Som henvisningen til ovennævnte episode viser, så kan udpegningen eller valget vække stærke følelser, således som det ofte er tilfældet, når der er magt, indflydelse og privilegier på spil.
Annonce
I den danske folkekirke er embedet som biskop også forbundet med en vis magt, indflydelse og prestige, dog inden for de relativt snævre rammer, som de gældende love og bestemmelser sætter. Folkekirken er en gennemreguleret organisation. Økonomien er også her en hård herre, der sætter grænser for bevægelsesfriheden. Indflydelsen og prestigen fås via den offentlige eksponering, som embedet giver. Det er med andre ord en åndelig magt. Og det er som det skal være, nu det er en kirke, vi taler om.
Blandt biskopper har jeg truffet imponerende kirkefyrster, latterlige charlataner og ydmyge Herrens tjenere. I Tanzania har jeg set den svært skadede bil, som en biskop havde kørt i, da han blev overfaldet af tilhængerne af en anden nylig selvudnævnt biskop i et udbryderstift. Når mine kolleger efter nogle års tjeneste kom tilbage til deres kirker, så var en helt almindelig karrierevej at blive biskop. Det blev anset for en stor kvalifikation at have arbejdet internationalt. Så jeg er helt klart vant til at betragte biskopper med stor respekt.
Hvordan bliver biskopper i andre kirker valgt? Ja, det er der store forskelle på. Mange steder kan det have karakter af en udpegningsproces eller et valg i en snæver valgforsamling, for eksempel en synode. I yngre kirker har man eksempler på, at embedet så at sige er gået i arv. Har man haft en karismatisk første leder, er det ikke ualmindeligt at se sønnen som efterfølger.
ANDRE STEDER har forskellige gremier indstillingsret, hvorefter en valgmandsforsamling vælger og udpeger. Som henvisningen til ovennævnte episode viser, så kan udpegningen eller valget vække stærke følelser, således som det ofte er tilfældet, når der er magt, indflydelse og privilegier på spil.
I den danske folkekirke vækker et bispevalg som regel ikke så stærke følelser. Indtil 1922 blev biskopper udpeget af kongen/regeringen, hvilket tillod, at der kunne tages personlige og kirkeretningsmæssige hensyn. Siden 1922 har vi haft en bispevalglov, der har lagt vægt på – under inddragelse af menighedsrådene – at introducere demokratiske elementer i processen. Den ændring med de to valgrunder, der kom under Torben Rechendorffs (K) ministertid, har gjort bispevalget til noget, der ligner det franske præsidentvalg. Om det har gjort valget mere demokratisk, kan diskuteres. Personligt har jeg været utrolig glad for den regel, for det var den, der hindrede, at jeg blev biskop i Helsingør i 1995.
Demokrati er et misbrugt ord, når vi diskuterer folkekirkens ledelse. Demokrati har vi jo, for at magten skal demokratiseres, således at der ikke samles for meget magt på et sted med mulighed for magtmisbrug. Men gælder den regel også, når vi taler om åndelig magt?
Den officielle ideologi omkring bispeembedet er, at biskoppen er præsternes præst. Men valgmåden afspejler ikke dette forhold. Vel har præsterne i det givne stift valgret, og det er som regel dem, der tager initiativ til opstillingen af personer til valg, men det er menighedsrådsmedlemmerne, der afgør valget, for de er de fleste. I ældre tid, da afstemningen foregik ved et menighedsrådsmøde, havde præsterne større indflydelse på stemmeafgivningen. Men i dag, hvor hvert enkelt menighedsrådsmedlem sidder hjemme i sin stue og afgiver sin stemme, er også dette aspekt ved det kirkelige liv individualiseret og privatiseret.
I min bog om "Kristendommen under forvandling" (Univers 2005) forsøgte jeg at beskrive, hvordan de ændringer, som kristendommen undergår globalt, også kommer til at øve indflydelse på en konkret kirke som den danske folkekirke. Jeg beskrev, hvordan folkekirkeordningen er kommet under pres på grund af dårlig økonomi, stiv struktur, medlemstab og ændring i det åndelige klima.
Disse forhold har selvfølgelig også influeret på synet på embedet i kirken, såvel præste- som bispeembedet. Tidligere kunne man regne med, at selve embedet uafhængigt af embedsbæreren var omgivet med en vis respekt. I takt med at tjenestemandsbegrebet er blevet udhulet, og der er øget fokus på den demokratiske legitimitet i forbindelse med valg, synes det, som om den åndelige myndighed, som må være den afgørende for udøvelsen af bispeembedets primære opgave, at være præsternes præst, er eroderet.
I administrativ henseende kan embedet siges at være blevet opgraderet, men autoriteten er personbåret og ikke embedsbåret. Fremover kan man imødese yderligere ændringer i takt med, at den nye struktur virkeliggøres, hvor storprovstier bliver de afgørende omdrejningspunkter for økonomien og den embedsmæssige struktur.
HVAD SKAL BISKOP og stift så lave? Ja, de vil få en øget rolle som teologisk tænketank, idébank og udviklingscenter. Biskoppens kompetence på de felter vil få øget betydning. Det vil blive karisma og innovation, der bliver efterspurgt. Er i det lys den nuværende ordning da den optimale for valg af biskop? Ja, hvorfor har vi overhovedet bispevalg? Man kunne jo lige så godt lade embedet gå i arv (i Roskilde kunne den nuværende biskops kone have holdt stolen varm, til sønnen eller en anden fra det vidtforgrenede dynasti var færdig til det).
Eller man kunne lade kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) håndplukke (det ville hun sikkert gerne. Mor er jo hos jer) eller trække lod blandt stiftets præster (så ville også den bedste have en chance). Som instrument til at vælge et åndeligt fyrtårn og den mest karismatiske kirkelige leder af et stift er den nuværende ordning i hvert fald ikke optimal.
Jeg har set, at en af kandidaterne til valget i Roskilde går ind for headhunting til præsteembederne. Det ville være endnu mere oplagt i forbindelse med besættelse af bispeembedet. Når vi får de nye besluttende stiftsråd, så kunne man mene, at det ville være en oplagt opgave for dem som en anden bestyrelse at headhunte den bedste CEO (Chief Executive Officer: direktør).
Når jeg alligevel tøver med at foreslå det, hænger det sammen med, at det ville gøre folkekirken endnu mere til et "firma". Desuden er jeg en stor tilhænger af et så demokratisk valg af biskop som muligt, netop på grund af den virkning, som et sådant valg kan have i et stift og dermed i folkekirken som helhed. Men så skal det være virkelig demokratisk.
I KRISTELIGT DAGBLADS artikel den 8. januar om de lokale støtters afgørende betydning for bispevalget i Roskilde beklager nogle af de siddende biskopper sig over, at de måtte igennem "en enormt opslidende valgkamp", før de kunne opnå en af statens højeste lønrammer og sætte sig i embedet. Sikke noget vrøvl. Bispevalg har vi netop for valgkampens skyld, og man har selv indvilget i at stille op. Bispevalgkamp har vi, fordi det giver en enestående mulighed for blandt kirkens fodfolk at få en seriøs diskussion om, hvad det vil sige at være folkekirke, og hvordan man gerne ser den udvikle sig.
Da det er formålet, så kunne man overveje, sådan som også nogle politikere har været inde på (og det er jo dem, der bestemmer!), at lade alle medlemmer af folkekirken i et givet stift være stemmeberettigede. Vi har i forvejen ikke for meget direkte demokrati i det danske samfund. Det ville give mange nye muligheder for at mobilisere kirkens medlemmer. Måske kunne det ligefrem føre til, at medlemmerne følte: Kirken, det er os.
Så ville kandidaterne også blive tvunget til at profilere sig mere og tydeligt sige, hvad de vil med kirken. For eksempel i den nuværende situation komme med klare bud på spørgsmål som: Skal folkekirken lægge vægt på at være en civilreligiøs aktør eller en evangelisk-luthersk kirke, og hvordan skal forholdet til staten udvikle sig? Hvordan skal man tackle den multireligiøse situation, det vil sige forholdet til islam? Hvordan imødegår man det kristne traditionstab – at man ikke kan forvente nogen viden om, indlevelse i eller praktisering af den kristne tro, hverken i hjemmet, i skolen eller i samfundet? Hvordan kommer kirken da igennem med sit budskab? Det er de tre afgørende problemstillinger, som en biskop må have et bud på i dag.
Viggo Mortensen er professor i systematisk teologi og leder af Center for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet. Han var 1991-1999 direktør for Afdelingen for Teologi og Studier i Det Lutherske Verdensforbund
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 8 | itugået logik |
Anders...
2 timer siden |
| 5 | Sv. per har ret |
Jenni
4 timer siden |
| 18 |
Sv. Samtalen i hjemmet er... |
Andreas...
4 timer siden |
| 2 |
Sv. fabrikeret med vold |
Andreas...
6 timer siden |
| 2 |
Sv. Der skal ikke lukkes... |
Andreas...
6 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
