De fem bispekandidater måtte op at stå ved det tredje duelmøde om bispestolen i Roskilde Stift. Dels var tonen indimellem skærpet i forhold til de to første duelmøder, og dels kunne de bageste rækker i en propfuld Sct. Jørgens Kirkes sognegård i Næstved ikke se. –
- Peter Kristensen.
Claus Vincents |
16. januar 2008
Udtryk som ”under lavmålet”, ”tudefjæs” og ”jeg er en lille smule træt af” viste på det tredje duelmøde mellem de fem kandidater til bispeembedet i Roskilde Stift, at ikke alle synes om de metoder, der bliver brugt i løbet af valgkampen
Arrangørerne af det tredje duelmøde mellem de fem kandidater, som gerne vil vælges som landets nye biskop i Roskilde Stift, havde et ønske om at skærpe debatten, så forskellene i de opstilledes holdninger trådte tydeligere frem. Over 400 interesserede tilhørere myldrede mandag aften ind i den kombinerede sognegård og kirkesal i Sct. Jørgens Kirke i Næstved, og det er et godt stykke over, hvad salen er bygget til at rumme. De fik en livlig debat og et klart udsagn om, at ikke alle kandidater bryder sig om de metoder, der er blevet brugt i løbet af valgkampen.
Provst i Sorø-Ringsted Provsti, Peter Fischer-Møller, var den første til at lufte sin utilfredshed, da han blev spurgt om sit forhold til netværket Plan B, som var en form for støttegruppe for sognepræst Thorkild Grosbøll, Tårbæk, da han var truet af en præstesag.
– Jeg var medindbyder til et møde i Plan B i 2004, fordi jeg dengang syntes, det var vigtigt at drøfte folkekirkens rummelighed og forkyndelsesfriheden. Jeg er fuldstændig uenig med Thorkild Grosbøll, når det drejer sig om hans forbehold over for en skabende og opretholdende Gud. Jeg er ærlig talt en lille smule træt af at blive lavet til en Grosbøll nummer to. Jeg har svaret ved alle møder og i aviser, når det er dukket op, og alligevel er det, som om nogen mener, at de kan score point ved at få sat et stempel på ham der Peter, han er nok en Grosbøll i forklædning. Det er han ikke, konstaterede Peter Fischer-Møller.
De to øvrige grundtvigske kandidater, redaktør og leder af Grundtvig-Akademiet, Henrik Wigh-Poulsen, og provst i Helsingør, Steffen Ravn Jørgensen, fortsatte deres sammenstød fra de første to møder, blot i en langt skarpere form.
Et læserbrev i Kristeligt Dagblad er skrevet af en af Henrik Wigh-Poulsens stillere, som er tidligere religionspædagogisk konsulent i Helsingør Stift, Christina Rantil Smidt. Hun anklager Steffen Ravn Jørgensen for blot at have overtaget kirke-skolesamarbejdet i Helsingør Domprovsti, ikke reelt at have taget initiativ til at formalisere det, som han har fremført på alle duelmøderne.
– Jeg har set, at en af Henrik Wigh-Poulsens støtter siger, at jeg ikke har en pind med kirke-skole-samarbejdet at gøre, jeg ville blot sætte mig ved bordenden. Jeg synes, det er noget så groft, for er der en, der har engageret sig og brugt kræfter på det, så er det mig, der har fået det etableret. Jeg synes, det er en helt ny måde at være biskop på at ville frarøve andre et stort arbejde, man har lavet. Jeg synes, det er under lavmålet. Men det er en ny måde at være biskop på, sagde Steffen Ravn Jørgensen, hvis indlæg blev fulgt af både klapsalver og buh-råb.
Umiddelbart efter fik Henrik Wigh-Poulsen mikrofonen til et svar.
– Steffen, nu skal du ikke være et tudefjæs, sagde Henrik Wigh-Poulsen, som straks høstede bifald på den bemærkning.
– Du bliver nødt til at tage denne konflikt. Jeg aner ikke noget om, hvad der er foregået oppe i Helsingør Domprovsti. Jeg har rigtig mange mennesker i mit bagland, men jeg kontrollerer ikke mit bagland. For vi går ikke ind for centralstyring, vi grundtvigianere. Kontrollerer du dine folk? spurgte Henrik Wigh-Poulsen henvendt til Steffen Ravn Jørgensen.
Debatten bragte ikke afgørende nye temaer på bordet, men tilhørerne fik en livlig debat, godt hjulpet af ord-styrer og formand for Distriktsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer Syd- og Østsjælland samt Møn, Frits Kristian Schönemann-Paul. Han prikkede bogstaveligt talt kandidaterne på ryggen, når han syntes, de havde talt længe nok, for at sikre de korte bemærkninger, så ingen kunne stjæle taletid fra hinanden.
– Det har der nok været en tendens til ved de to foregående møder. Det har vi fået nogle henvendelser om, og vi besluttede derfor, at alle skulle have mulighed for at komme til orde. Tilhørerne kunne stille spørgsmål via e-mail, skriftligt under mødet, men også til sidst fra salen. Vi har desuden krævet korte svar fra kandidaterne, så alle har mulighed for at tale lige meget, siger Frits Kristian Schönemann-Paul.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad