Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Delte meninger om alkoholforbud til unge til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Delte meninger om alkoholforbud til unge

Kommenter Hold mig opdateret

Venstres politiske ordfører afviser at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol, mens den konservative sundheds-ordfører ikke er helt afvisende. Også købmænd og eksperter er uenige

Danske unge drikker, og de drikker for meget.

Så langt er de fleste enige, men efter Kristeligt Dagblad i går kunne fortælle, at blandt andre Venstres sundhedsordfører, Preben Ru-diengaard, går ind for at hæve grænsen for køb af alkohol fra 16 til 18 år, står det klart, at regeringen såvel som eksperter er dybt uenige.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) afviser forslaget, og det samme gør Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, mens den konservative sundhedsordfører, Vivi Kier, ikke vil afvise at hæve grænsen.

– Når jeg ser, hvor meget de unge drikker, får jeg helt ondt i maven. Vi skal oplyse på en helt anden måde end i dag, og jeg vil da ikke afvise, at man også må se på aldersgrænsen, siger hun, der dog først og fremmest tror på forebyggelse og holdningsændringer blandt såvel de unge som forældrene.

Annonce
Og skal de ændre holdning, kan et vigtigt middel være at hæve grænsen for, hvornår man må købe alkohol. Det mener Jakob Demant, sociolog ved Københavns Universitet. Han har undersøgt, hvordan det gik, da man hævede grænsen fra 15 til 16 år i 2004.

– Umiddelbart har grænser ingen effekt på de unges forbrug, men vi kan se, at nogle af forældrene bruger de officielle aldersgrænser som led i opdragelsen. De har svært ved selv at sætte grænser og henviser så til over for de unge, at man altså skal være 16 år, før man må købe alkohol i butikkerne, siger Jakob Demant.

Han mener derfor, at det vil have en indirekte effekt, hvis man hæver aldersgrænsen til 18 år for køb af alkohol. Det vil hjælpe forældrene, det vil være enklere at lave klasseregler, ligesom det også vil betyde, at gymnasierne bliver nødt til at stoppe de populære fredagsbarer.

– I et vist omfang vil de unge gå andre steder hen og drikke, men det vil have en ret kraftig effekt på forbruget, siger Jakob Demant.

Ifølge regeringsgrundlaget har regeringen planer om at hæve grænsen for køb af cigaretter til 18 år, ligesom man skal være 18 år for at købe alkohol på værtshuse. Derfor kalder direktør i De Samvirkende Købmænd, John Wagner, det for ”umiddelbart besnærende” at få en fælles grænse på 18 år – også for alkohol.

– For butikkerne vil det være en klar fordel, at stort set alle 18-årige kan dokumentere deres alder med et førerbevis eller lignende, siger John Wagner.

Han frygter dog, at det vil føre til flere konfrontationer mellem kassemedarbejderne og de unge, ligesom man også kan forestille sig flere butikstyverier af øl og sodavand. Han foreslår derfor, at den kommende forebyggelseskommission skal analysere fordele og ulemper ved at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol.

Formanden for Danmarks Handelsstandsforeninger, Bent Aarrebo Pedersen, afviser derimod helt forslaget. Han mener, at det vil give store problemer for detailhandlen, hvis aldersgrænsen bliver hævet.

– Kassemedarbejderne vil få en større og sværere opgave, fordi de skal være endnu mere mistænksomme end før. Både én på 16 år og én på 22 år kan jo ligne en 18-årig. Så er det trods alt nemmere at se, om en person er under 16 år, mener Bent Aarrebo Pedersen, som tvivler på, at forslaget kan fungere i praksis.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock