Delte meninger om alkoholforbud til unge

Danske unge drikker, og de drikker for meget.

Så langt er de fleste enige, men efter Kristeligt Dagblad i går kunne fortælle, at blandt andre Venstres sundhedsordfører, Preben Ru-diengaard, går ind for at hæve grænsen for køb af alkohol fra 16 til 18 år, står det klart, at regeringen såvel som eksperter er dybt uenige.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) afviser forslaget, og det samme gør Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, mens den konservative sundhedsordfører, Vivi Kier, ikke vil afvise at hæve grænsen.

– Når jeg ser, hvor meget de unge drikker, får jeg helt ondt i maven. Vi skal oplyse på en helt anden måde end i dag, og jeg vil da ikke afvise, at man også må se på aldersgrænsen, siger hun, der dog først og fremmest tror på forebyggelse og holdningsændringer blandt såvel de unge som forældrene.

Og skal de ændre holdning, kan et vigtigt middel være at hæve grænsen for, hvornår man må købe alkohol. Det mener Jakob Demant, sociolog ved Københavns Universitet. Han har undersøgt, hvordan det gik, da man hævede grænsen fra 15 til 16 år i 2004.

– Umiddelbart har grænser ingen effekt på de unges forbrug, men vi kan se, at nogle af forældrene bruger de officielle aldersgrænser som led i opdragelsen. De har svært ved selv at sætte grænser og henviser så til over for de unge, at man altså skal være 16 år, før man må købe alkohol i butikkerne, siger Jakob Demant.

Han mener derfor, at det vil have en indirekte effekt, hvis man hæver aldersgrænsen til 18 år for køb af alkohol. Det vil hjælpe forældrene, det vil være enklere at lave klasseregler, ligesom det også vil betyde, at gymnasierne bliver nødt til at stoppe de populære fredagsbarer.