Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Jesuitter vælger ny "sort pave" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jesuitter vælger ny “sort pave”

Kommenter Hold mig opdateret

Indflydelsesrig katolsk orden fra 1534 med 19.000 medlemmer skal have ny leder. Valghandlingen finder sted i Vatikanet netop i disse dage

Skal det være en fornyer eller en brobygger? En vismand eller en profet? En bønnens mand eller en praktiker?

Det er det store spørgsmål for over 200 repræsentanter for jesuiterordenen, der i disse dage er forsamlet i Rom for at vælge et nyt overhovede efter den 79-årige hollænder Peter-Hans Kolvenbach, som har ønsket at trække sig tilbage efter at have ledet ordenen siden 1983. Jagten på en ny "sort pave", som jesuitternes leder spøgefuldt kaldes med tanke på ordenens store indflydelse, blev indledt med en højtidelig messe i ordenens berømte hovedkirke i Rom, Il Gesù. Men det at vælge en ny leder er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Jesuitterne er med 19.000 medlemmer den største mandlige katolske orden, og dens forskellige provinser rundt omkring i verden har alle indsendt forslag til emner, de gerne vil benytte lejligheden til at drøfte, heriblandt ledelse, identitet og sikring af ny tilgang til ordenen.

Samtidig er Vatikanet bekymret for uortodokse strømninger blandt jesuitterne og opfordrer ordenen til på ny at give lydigheden over for paven høj prioritet. Altsammen nok til at sikre grundige diskussioner, før de delegerede vælger den 29. efterfølger til ordenens grundlægger, Sankt Ignatius af Loyola (1491-1556).

Annonce
Jesuiterordenen blev grundlagt i 1534 og opnåede hurtigt stor succes inden for undervisning og mission. Dens første virke faldt desuden sammen med skabelsen af en ny efterreformatorisk, katolsk kultur, der i forhold til middelalderens kristendom var mere centraliseret og autoritær.

Men den gjorde samtidig den katolske kirke mere dynamisk og ensartet. Jesuitterne blev på godt og ondt et billede på denne nye offensive kultur, og deres ildhu og disciplin har fremkaldt både næsegrus beundring og ubehersket dæmoniseing. I dag har lægmandsbevægelsen Opus Dei – kendt fra Dan Browns omstridte roman "Da Vinci Mysteriet" – delvis overtaget jesuitternes rolle som det katolske skræmmebilede par excellence.

Jesuitterne har holdt fast ved undervisning og mission siden grundlæggelsen, men inden for de seneste årtier er disse kerneområder blevet suppleret med en stor indsats på det sociale område, et virke, som Peter-Hans Kolvenbach har beskrevet som værende "på grænsen mellem evangeliet og kulturen, mellem tro og videnskab, mellem kirken og samfundet, mellem det glade budskab og en bekymret og forvirret verden."

Dette arbejde har til gengæld ført til, at flere paver har kritiseret dele af ordenen for at være optaget af rene politiske spørgsmål og undertiden bevæge sig ud på teologisk tynd is. I sin embedsperiode har Peter-Hans Kolvenbach arbejdet hårdt på at styrke tillidsforholdet mellem jesuitterne og pavestolen, men alligevel er to af ordenens kendteste teologer blevet irettesat af Vatikanets Troslærekongregation inden for de sidste 12 måneder.

Bekymring for jesuitternes indstilling var også et tema i den prædiken, som den slovenske kardinal Franc Rodé holdt ved den indledende gudstjeneste på vegne af paven.

– Kærlighed til kirken i enhver betydning, hvad enten det er kirken som Guds folk eller den hierarkiske kirke, er ikke en menneskelig følelse, der kommer og går, afhængigt af hvem der er dens ledere eller medlemmer på et givent tidspunkt i historien, sagde kardinalen. Han mindede også forsamlingen om, at Sankt Ignatius pålagde sin orden en særlig lydighed over for paven.

Pavestolens uro grunder sig også på den indflydelse, jesuitterne har på andre katolske ordensfolk og på præstestuderende i kraft af de over 100 universiteter, som ordenen driver. Det hører dog med til historien, at pavestolen selv har god gavn af jesuitternes dygtighed, for det er dem, der bestyrer Vatikanets Radio, ligesom de også udgiver tidsskriftet La Civiltà Cattolica, der har status af halvofficielt organ for pavestolen. Pavens pressetalsmand, Frederico Lombardi, er også jesuit.

Blandt favoritterne til posten som ny "sort pave" er belgieren Mark Rotsaert, som leder jesuiterordenen i Europa. Inderen Lisbert D'Sousa, der har arbejdet tæt sammen med Peter-Hans Kolvenbach, er også et godt bud. Han har tilmed det for sig, at mens ordenen er gået tilbage i Europa, så er hver femte jesuit i dag inder.

Andre kandidater kan dog sagtens dukke op i løbet af de uger, som valghandlingen forventes at tage, for en væsentlig pointe ved hele proceduren er, at de delegerede lærer hinanden at kende gennem oplæg og debatter. Først til februar skal Benedikt XVI møde det nye overhoved for jesuiterordenen ved en audiens i Vatikanet.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​