Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Protest mod stormuftis tale i EU til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Protest mod stormuftis tale i EU

Stormuftien af Syrien, Ahmad Badr El Din El Hassoun, taler til Europa-Parlamentets medlemmer, men der var mange tomme stole under talen. –

- Scanpix.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Europa-Parlamentets formand blander religion og politik på en måde, som udelukker modsigelse, lyder kritik fra EU-parlamentarikere, der i går udvandrede i protest mod stormuftis tale. Også paven og Dalai Lama er på listen over indbudte talere

Knap halvdelen af Europa-Parlamentets medlemmer udvandrede i går i protest mod, at stormuftien af Syrien, Ahmad Badr El Din El Hassoun, skulle tale i parlamentet. Muftien var inviteret som et led i EU’s beslutning om at gøre 2008 til året for interkulturel dialog.

Som et led i dialogåret har Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, inviteret en lang række religiøse talere til parlamentet. Foruden stormuftien er det Dalai Lama, paven og overrabbiner Jonathan Sacks fra Storbritannien. Andre ledere som den palæstinensiske regeringschef, Mahmoud Abbas, FN’s generalsekretær, Ban-Ki Moon, og Israels præsident, Shimon Peres, er indbudt under samme overskrift.

Et af de medlemmer, der udvandrede i går, var socialdemokraten Britta Thomsen, som betegner det, hun ser som blandingen af religion og politik, som ”helt forkert”.

– Jeg frygter, at det her kun handler om, at formanden vil have kørt paven på banen, siger Britta Thomsen med henvisning til, at parlamentsformanden, den tyske kristendemokrat Hans-Gert Pöttering, er praktiserende katolik.

Annonce
Trods indslaget af ikke-religiøse topfolk i rækken af talere mener Søren Søndergaard, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, at der stadig er for stor overvægt af religiøse ledere.

– Det er et stort problem, at man laver interkulturel dialog til et spørgsmål om religion. For min skyld kan stormuftien af Syrien godt få lov at lufte sine synspunkter i Parlamentet. Det, der er helt uacceptabelt, er, at vi ikke ved samme lejlighed har mulighed for at stille kritiske spørgsmål. Enhver ved, at muftien kun har sin post, fordi han accepterer regimet i Syrien, som hvert år piner tusinder i fængslerne, siger Søren Søndergaard.

En talsmand for Hans-Gert Pöttering understreger, at stormuftien i går eftermiddag var til stede to timer i Parlamentets udenrigsudvalg, hvor alle kunne stille spørgsmål. Men det er ikke det samme, mener Søren Søndergaard.

– En interkulturel dialog omfatter naturligvis også religion, og det kan netop ske i udvalgene. Men man skal ikke bruge selve Parlamentets talerstol som platform for propaganda, hvor formanden bagefter bruger bifaldet i salen til at sige, at man er enig i talerens synspunkter. Det vil jeg ikke tages til indtægt for, bare fordi jeg klapper, fordi jeg er høflig, siger Søren Søndergaard.

Tidligere kirkeminister Johannes Lebech (R), der har afløst Anders Samuelsen (NA) i Europa-Parlamentet, ser derimod positivt på stormuftiens besøg.

– Jeg har ikke deponeret min kritiske sans, og når han står og roser sin egen præsidents humanistiske bestræbelser, synes jeg også, det er betænkeligt. Men vi må samtidig erkende, at religion og dialog er meget vigtig, og når en stor muslimsk leder for eksempel siger, at der ikke findes hellig krig, fordi krig ikke kan være hellig, kan jeg godt se det positive, siger Johannes Lebech.

Mogens S. Mogensen, ekstern lektor på Teologisk Fakultet i København og Århus med religionsdialog som speciale, mener da heller ikke, at der er noget galt i blandingen af politik og religion.

– Det er en illusion, at politik ikke bliver blandet med alt muligt andet – inklusive religion. Religion er en af de vigtigste etiske præmisleverandører, og politik handler ikke kun om magt for magtens skyld, men om værdier og etik. Derfor er det gavnligt, at der er en sund vekselvirkning mellem religion og politik, siger Mogens S. Mogensen.

Søren Søndergaard går nu i lighed med flere andre EU-parlamentsmedlemmer videre med sagen. Han har i samarbejde med en svensk kollega fremhævet sin kritik i en skrivelse til Hans-Gert Pöttering.

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Protest mod stormuftis tale i EU

Anonym, publiceret d.16/01 12:38 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Protest mod stormuftis tale i EU
Hvad laver sådan en islamist i EU sammenhæng? EU undergraver sin egen troværdighed ved at lade sig drive rundt i manegen af sådan en ubehagelig cerut.
Del Link

Re: Protest mod stormuftis tale i EU

Anonym, publiceret d.16/01 13:15 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Protest mod stormuftis tale i EU
Det kan ikke lade sig gøre at adskille religion og politik for så vidt at det ikke lader sig gøre at adskille menneskesyn/værdier og politik (handling, ideologier...). Politikere, der stædigt holder fast i denne adskillelse demonstrerer ganske enkelt egen mangel på evne til at tænke forholdet grundigt igennem.
Problemet er i stedet, når et menneskesyn og værdier, der har en religiøs basis, forsøges anvendt i den politiske diskurs gennem henvisninger til religiøse skrifter eller religiøs overbevisning. Der kan aldrig argumenteres ud fra et historisk skrift, der af en bestemt gruppe tilhængere anses for at være udtryk for Guds åbenbaring. For det første er alle religiøse skrifter historiske og menneskeskabte (hvilket ikke betyder, at man dermed kan afvise, at de i en eller anden forstand er et sådant udtryk, al deres relativitet til trods). For det andet befinder diskurser og argumentation sig på et andet niveau end trosoverbevisninger (selvom mange politikere er ligeså dårlige til at argumentere, som de fleste religiøse fanatikere). Legitimiteten i at invitere et religiøst overhoved til at tale i eksempelvis EU kan således alene begrundes ud fra dette overhovedes villighed til at se sin egen religiøse overbevisning i dette relativitetens lys, i at anerkende præmisserne for diskurs og argumentation, samt i personens villighed og ikke mindst evne til også at tage ved lære af ikke-religiøse, sekulære og måske sågar ateistiske overbevisninger. Og endelig er det det springende punkt: etikken. Kun overbevisninger om, at det under alle omstændigheder er forkert at gøre andre fortræd, og at drab, vold, frihedsundertrykkelse i sig selv er i modstrid med en eventuel Guds vilje, samt at mennesket altid er på gale veje, når det mener at kunne tage patent på, hvad der er Guds vilje og væsen, bør tolereres. Det modsatte kan godt diskuteres men bør aldrig tolereres.

Og så er spørgsmålet, hvilket religiøst overhoved, der kommer tættest på dette ideal. Er det stormuftien?

Erasmus
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Er det i orden at brænde tøj, som folk har doneret til genbrug?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis