Steffen Ravn Jørgensen siger i interviewet i KD den 17. januar, at han aldrig har været 'partigænger i grundtvigsk forstand'. Hvis han dermed mener, at han ikke har været medlem af den grundtvigske forening Grundtvigsk Forum (tidligere Kirkeligt Samfund), så er det korrekt - vel at mærke indtil maj 2007, hvor Steffen Ravn Jørgensen fik godkendt en ansøgning om optagelse i foreningen. Det er ikke et medlemsskab, han fortæller om på valgmøderne, hvor han tværtimod bruger meget tid på at kritisere Grundtvigs Forum for at gå ind for stiftsråd. Men hvorfor valgte han dog at 'få partibogen i orden', når den grundtvigske stemme i dansk kirkeliv, Grundtvigsk Forum står for, byder ham så meget imod? Det skylder han ærligt talt en rigtig god forklaring på!
Helge Baden Nielsen,
næstformand i Grundtvigsk Forum
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Folkekirken er noget særligt til din ven.
Folkekirken er noget særligt
– Skal en folkekirke have liv og gnist, være rummelig og spændstig, så gælder det om, at det ikke kun er midtbanen, der er med, men også de positioner, som virkelig er ude for at kæmpe, siger Steffen Ravn Jørgensen. Bag domprovsten ses en buste af en af hans døtre, Astrid-Helene. –
- Leif Tuxen.
Læs også
Fakta
Steffen Ravn Jørgensen, Bibelen og salmebogen
Steffen Ravn Jørgensen er opvokset på en gård i Odsherred med forældre præget af højskole og det...Læs mere
Blå bog
Steffen Ravn Jørgensen er 54 år og domprovst ved Skt. Olai Kirke i Helsingør. Han blev først...Læs mere
Bispevalg 2008
Roskilde Stift afholder bispevalg, og Kristeligt Dagblad interviewer hver af de fem kandidater....Læs mere
BISPEKANDIDAT: For domprovst Steffen Ravn Jørgensen er det centralt gennem oplysning at styrke den folkelige bevidsthed om, hvad folkekirken er i Roskilde Stift, ikke kun for at imødegå traditionstabet, men også for at styrke kirkegangen
For bispekandidaten og provsten i Helsingør domprovsti, Steffen Ravn Jørgensen, hænger det folkelige og det kristelige uløseligt sammen og gør folkekirken til noget særligt. Vi er nødt til at lade de to ting spille sammen, for hvis ikke vi har vores erfaringer med godt og ondt, liv og død, så forstår vi ikke, hvad der bliver sagt i kirken, siger han.
Derfor skal den folkelige oplysning og bevidsthed om kristendommen styrkes, ikke kun for at imødegå danskernes traditionstab, men også for at styrke den lokale kirkegang, hvis den nye biskop i Roskilde Stift kommer til at hedde Steffen Ravn Jørgensen.
De fem bispekandidater har på forskellig måde betegnet deres baggrund og inspiration som grundtvigsk. Hvad er dit kirkelige ståsted, og hvad forstår du ved grundtvigsk?
Annonce
– Det, som betyder meget for mig, er tanken om frisind, som Grundtvig formulerede det. Det har noget at gøre med lidenskab, engagement og en optagethed af livet. At der er noget, der er bedre end andet, og det vil jeg have lov at kæmpe for, mit hjerteblod. Den dynamik ser jeg i det grundtvigske. Hvis ikke man tager opgøret med relativismen, ateismen eller islam, er det faktisk udtryk for åndelig dovenskab, som teologen K.E. Løgstrup udtrykker det. Det grundtvigske og det løgstrupske er den verden, jeg hører hjemme i. Hele Grundtvigs liv var en kamp, han var parat til at gå planken ud. Han havde en dyb respekt for andres synspunkter, men han ville have retten til at sige, at jeg er fløjtende uenig med dig, og han gav sine modstandere samme frihedsret, som han selv krævede. I hans univers må der i ånden ingen tvang være, der skal herske ren frihed, ellers dør livet.
Derfor skal den folkelige oplysning og bevidsthed om kristendommen styrkes, ikke kun for at imødegå danskernes traditionstab, men også for at styrke den lokale kirkegang, hvis den nye biskop i Roskilde Stift kommer til at hedde Steffen Ravn Jørgensen.
De fem bispekandidater har på forskellig måde betegnet deres baggrund og inspiration som grundtvigsk. Hvad er dit kirkelige ståsted, og hvad forstår du ved grundtvigsk?
Har du nogen særlig placering i det grundtvigske eller dansk kirkeliv?
– Jeg har aldrig været partigænger i grundtvigsk forstand. Men fløje som Tidehverv, Indre Mission og hele den økumeniske bevægelse er utrolig vigtige i vores folkekirkelige sammenhæng, fordi de besidder en nerve og brænder for noget og dermed vækker en debat, som nogen gange slumrer. Da man så, hvordan Indre Mission i sin tid blev dæmoniseret, frygtede jeg for bevægelsen, og når man ser, hvordan det samme sker i dag med Tidehverv, så synes jeg, at det er utrolig groft. Præster fra begge fløje kaldes af folkekirkens menigheder og tager del i debatten. Man behøver ikke at være enig med dem, men der skal være plads. Skal en folkekirke have liv og gnist, være rummelig og spændstig, så gælder det om, at det ikke kun er midtbanen, der er med, men også de positioner, som virkelig er ude for at kæmpe.
Hvad ser du som dine største udfordringer i stiftet, hvis du bliver biskop?
– Vi skal prøve at gøre op med det store traditionstab, der er i befolkningen i forhold til kristendommen, og med den relativisme, som efterhånden er vokset frem. Jeg tror, vi skal være meget klare og tydelige i mælet og sige, at kristendommen er en religion, som i den grad har været med til at præge vores menneske- og samfundssyn. Der er i dag en stor interesse for kirke og kristendom, men der er en meget begrænset viden. En af mine største opgaver er sammen med præster og menighedsråd virkelig at få styrket fortroligheden med den kristne børnelærdom. Kristendommen er som et træ, der bærer frugter i form af frihed og menneskeværd, derfor skal træet plejes. Vores kristne arv skal ikke bare stå som en lukket bog, den skal åbnes, og historierne skal fortælles. Der er mange gode initiativer for alle aldre. Kirkeskole, teologi for alle, kirkehøjskoler og babysalmesang. Vi skal sørge for, at folk ikke lever på turistklasse, men på første klasse. Det kan kristendommen bidrage til.
Hvad kan du som biskop gøre for præsternes arbejdsmiljø?, Er det en god idé med flere prædikenfrie søndage til præsterne?
– Man kunne formulere en politik på området, som siger mere, end regler gør, og som er med til at sikre præsterne en større trivsel. Især yngre præster har svært ved at få familielivet til at hænge sammen med embedet. Jeg kunne tænke mig, sammen med for eksempel Den danske Præsteforening, at de eksisterende orlovsmuligheder bliver udvidet. Man kan i årenes løb spare point op, så man med løn har mulighed for i en periode at lave noget helt andet, for eksempel tage til Rom, læse på universitetet eller tage familien med ud at rejse i tre måneder tværs gennem USA. Det kan styrke familielivet og give tilfredse medarbejdere. Med hensyn til flere prædikenfrie søndage eller lige frem en femdages arbejdsuge, så mener jeg, at vi skal afvente et forsøg, som i øjeblikket bliver foretaget i Viborg Stift. Men jo mere, der kan medvirke til at give et bedre arbejdsmiljø, des bedre.
Hvordan kan du som biskop få flere til at gå i kirke i dit stift om søndagen?
– Den folkelige og den kristelige del hænger sammen og skal spille sammen. Hvis ikke vi har vores humane erfaringer omkring godt og ondt, liv og død, så forstår vi ikke det, vi hører i kirken, som Løgstrup siger. Derfor handler det om, at vi styrker den folkelige oplysning og bevidsthed om, at kristendommen er noget særligt. Jeg oplever, at vi i dag på mange måder er meget opdelt i samfundet. Vi kan som kirke være med til at råde bod på det, hvis vi kan vise, at der er et sted, hvor vi er fælles, nemlig når vi kommer i kirke og sidder på samme kirkebænk også med dem, der har de forkerte fordomme. Alle andre steder i samfundet kæmper vi om pladserne. I kirken er der sikret plads til alle.
Er det vigtigt, at en biskop er kendt i den brede offentlighed og ikke kun i folkekirkelige kredse?
– Vi har en folkekirke med 4,5 millioner medlemmer og lige så mange stemmer. Det er også vigtigt, at biskoppens stemme blander sig i kirkelige og folkelige spørgsmål og er med til at sige, at kristendommen i den grad har været med til at forme vores menneske- og samfundssyn. Hvilket vi nogle gange glemmer. Personligt har jeg jo altid blandet mig i debatten, og det kunne jeg ikke drømme om at holde op med, men det kan da være, at man som biskop får en lidt større mikrofon.
På det sidste er der blevet diskuteret en del omkring diskrimination af kvindelige præster. Hvordan ser du problemet, og er det nødvendigt med lovgivning.
– I de tilfælde, hvor det sker, er det uacceptabelt. I de 25 år, jeg har været præst, har jeg ikke oplevet problemer. Jeg har aldrig hørt kvindelige kolleger beklage sig. Man skal lovgive så lidt som muligt, for lovgivning kan være med til at begrænse friheden. Hvis en biskop bliver opmærksom på problemer med diskrimination af kvindelige præster, skal han omgående gribe ind og med gode ord og argumenter tale med begge parter.
Vil du have et stiftsråd i Roskilde Stift?
– Jeg ser meget gerne et stiftsråd i form af et samtaleforum, hvor menighedsrådsmedlemmer, præster, provster, biskop og stiftamtmand kan udveksle erfaringer og idéer. Sådan et forum er godt for en biskop, som skal kunne lytte, og som man skal kunne rådføre sig med. Men jeg ønsker ikke et magtfuldt stiftsråd, som bygges op ved at tage frihedsrettigheder og kompetencer fra menighedsrådenes sognefuldmagt. Vi skal fastholde vores engagement og kræfter i menighederne og skal ikke bygge på et magtfuldt stiftsråd, som vil betyde megen administration, kontrol og ensretning. Endelig skal folkekirken ikke have en synode på landsplan, som meget vel kan blive konsekvensen af magtfulde stiftsråd, og som på længere sigt kan betyde, at båndene mellem kirke og stat løsnes.
Hvilke udfordringer står folkekirken over for i de kommende år?
– Jeg vil håber, at vi kan fastholde de gode bånd, der er mellem stat og kirke. Lige siden Grundlovens vedtagelse i 1849 har der været røster om, at paragraf 66 om en kirkeforfatning skulle føres ud i livet. Det er gang på gang faldet, fordi der ikke er noget ønske om at få en kirkelig synode, som politiserende og moraliserende instans. Vi skal blive bedre i folkekirken til at fortælle om, at den ordning, vi har i dag, faktisk er en fantastisk succeshistorie. 83 procent af befolkningen er gennem kirke-stat-forholdet med til at sikre, at vi har en stat, som ikke bliver totalitær eller moraliserende, og som også fastholder, at vi har en kirke, hvor vi alle sider på samme kirkebænk. Folkekirken har været for lidt offensiv med hensyn til at fortælle om den eksisterende kirkeordnings kvaliteter. Det store medlemstal siger jo noget om, at der er en tillid til folkekirken i befolkningen.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Læs artiklen bag debatten her: Folkekirken er noget særligt
I interviewet i Kristeligt Dagblad den 17. januar benytter bispekandidat Steffen Ravn Jørgensen lejligheden til at understrege sin forbundethed med det grundtvigske. Det bør ikke undre, for hvem i folkekirken står ikke i gæld til Grundtvig? At være grundtvigsk er i dag en næsten lige så rummelig kategori som at være kristen: Det er svært at blive biskop i Danmark, hvis man ikke er det!
Til gengæld kan man godt undre sig over, at Steffen Ravn Jørgensen ikke taler åbent om sin inspiration fra en anden folkekirkelig bevægelse, nemlig Tidehverv. I interviewet siger han, at han finder det ’utrolig groft’, når Tidehverv ’dæmoniseres’. Men sit eget syn på Tidehverv fortæller han intet om.
Har man fulgt Steffen Ravn Jørgensen som skribent, vil man imidlertid vide, at hans mærkesager svarer overens med dem, der flittigt fremføres af Tidehverv i dag: Kritik af islam. Kritik af globaliseringen og det multikulturelle. Kritik af Folkekirkens Nødhjælp og de internationale økumeniske bevægelser. Kritik af ethvert tilløb til strukturelle forandringer i folkekirken. Samt ikke mindst en modstilling af ”eliten” og ”folket” (hvor skribenten naturligvis selv tilhører den sidste gruppe). På samme måde finder man på stillerlisten bag Steffen Ravn Jørgensens kandidatur flere navne, som har tilknytning til eller er sympatiske over for Tidehverv.
Det er der intet som helst galt i, for Tidehverv er en vigtig stemme i det folkekirkelige kor. Jeg selv vedkender gerne, endda taknemmeligt, at jeg står i gæld til tidehvervs-bevægelsen. Men hvorfor undgår Steffen Ravn Jørgensen så omhyggeligt at fortælle om sit syn på denne åbenlyst vigtige inspirationskilde? Kan det tænkes, at det er et rent taktisk valg: At mens alle elsker Grundtvig, så giver Tidehverv i dag associationer til Krarup, Langballe og Dansk Folkeparti. Måske det kunne skræmme nogle vælgere væk?
I så fald sejler Steffen Ravn Jørgensen under bekvemmelighedsflag i bispevalgkampen. Derfor må det være berettiget at spørge kandidaten, hvad der er hans syn på vor dages Tidehverv og bevægelsens politiske alliance med Dansk Folkeparti. Eller gør man sig måske skyldig i dæmonisering af Steffen Ravn Jørgensen, hvis man stiller det spørgsmål?
Sognepræst Else Hviid, Himmelev
Til gengæld kan man godt undre sig over, at Steffen Ravn Jørgensen ikke taler åbent om sin inspiration fra en anden folkekirkelig bevægelse, nemlig Tidehverv. I interviewet siger han, at han finder det ’utrolig groft’, når Tidehverv ’dæmoniseres’. Men sit eget syn på Tidehverv fortæller han intet om.
Har man fulgt Steffen Ravn Jørgensen som skribent, vil man imidlertid vide, at hans mærkesager svarer overens med dem, der flittigt fremføres af Tidehverv i dag: Kritik af islam. Kritik af globaliseringen og det multikulturelle. Kritik af Folkekirkens Nødhjælp og de internationale økumeniske bevægelser. Kritik af ethvert tilløb til strukturelle forandringer i folkekirken. Samt ikke mindst en modstilling af ”eliten” og ”folket” (hvor skribenten naturligvis selv tilhører den sidste gruppe). På samme måde finder man på stillerlisten bag Steffen Ravn Jørgensens kandidatur flere navne, som har tilknytning til eller er sympatiske over for Tidehverv.
Det er der intet som helst galt i, for Tidehverv er en vigtig stemme i det folkekirkelige kor. Jeg selv vedkender gerne, endda taknemmeligt, at jeg står i gæld til tidehvervs-bevægelsen. Men hvorfor undgår Steffen Ravn Jørgensen så omhyggeligt at fortælle om sit syn på denne åbenlyst vigtige inspirationskilde? Kan det tænkes, at det er et rent taktisk valg: At mens alle elsker Grundtvig, så giver Tidehverv i dag associationer til Krarup, Langballe og Dansk Folkeparti. Måske det kunne skræmme nogle vælgere væk?
I så fald sejler Steffen Ravn Jørgensen under bekvemmelighedsflag i bispevalgkampen. Derfor må det være berettiget at spørge kandidaten, hvad der er hans syn på vor dages Tidehverv og bevægelsens politiske alliance med Dansk Folkeparti. Eller gør man sig måske skyldig i dæmonisering af Steffen Ravn Jørgensen, hvis man stiller det spørgsmål?
Sognepræst Else Hviid, Himmelev
Læs artiklen bag debatten her: Folkekirken er noget særligt
Pæne ord
Domprovst Steffen Ravn Jørgensen (SRJ) siger i KD d. 17. januar at ”.. fløje som Tidehverv, Indre Mission og hele den økumeniske bevægelse er utrolig vigtige i vores folkekirkelige sammenhæng,…” Og SRJ fortsætter rigtigt med at understrege at man ikke behøver at være enige, men der skal være plads til de forskellige. Pæne ord om det økumeniske arbejde. Jeg vil gerne spørge om der er sammenhæng mellem disse pæne ord, og det han giver udtryk for andre steder, f.eks. på sin hjemmeside? I en artikel på hjemmesiden, ”Folkekirken på vildveje,” anvendes et anderledes tonefald: ”Der skabes nye organer og nye fora i lighed med de internationale økumeniske organisationer, gennem hvilke politiserende kristne kan erklære deres verdensgodhed og bekymring.” Her er tonen en helt anden og kritikken retter sig mod, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd er blevet medlem af Danske kirkers Råd (DKR) (som afløste et tidlige råd, hvor Det mellemkirkelige Råd (DMR) også var medlem).
SRJ påstår at DKR ikke ”udvises respekt for grundloven, idet målet er: ”At arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår.” Det er en meget alvorlig påstand, og det forstærkes af, at SRJ blot tager en del af formålet og ikke angiver resten eller anfører, at det er et uddrag.
Men heldigvis er både kritikken og SRJ’s forslag til løsning forfejlet!
Der tales om lige vilkår og ikke om lighed. Det er en meget afgørende skelnen, og uanset de forskellige kirkers synspunkt, så er der ingen ønsker om, at kirker skal være ens. Jeg har været Det mellemkirkelige Råds repræsentant i et udvalg under DKR, som netop har set på dette med lige vilkår, og vi slog fast i det indledende afsnit ved kommissoriet at: ” Arbejdsgruppens arbejde skal finde sted indenfor Grundlovens rammer, herunder §4.”
Kritikken er altså forfejlet, men langt mere alvorlig er SRJ’s forslag til løsning: ”Det er kirkeminister Bertel Haarders opgave at holde folkekirken fast i den snor, som den har fået i grundloven og af Folketinget.
Det Mellemkirkelig Råd har ikke kompetence til at stable nye organer på benene, som skal underløbe folkekirkens status.” Jeg vil ikke kommentere hans sprogbrug, men vil rette blikket mod, hvem der har kompetencen. Fra sin tid i Det mellemkirkelige Råd ved SRJ udmærket at rådet blandt andet har til opgave ”at tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale organisationer.” Det er altså rådets kompetence! At ville flytte denne opgave fra rådet og til kirkeministeren ville være at ændre i ”den snor,” som rådet har fået af Folketinget. SRJ foreslår altså her, at ministeren griber ind i modstrid med de regler som ministeriet og Folketinget selv har givet. Årsag: SRJ er uenig i en beslutning i DMR.
Når SRJ på sin egen hjemmeside foreslår at ministeren skal gribe ind og derved overtræde reglerne (hvad ministeren da heller ikke gjorde), så er det jeg spørger hvordan det hænger sammen med de fine ord om plads til alle. Holder de pæne ord?
Torben Hjul Andersen
Sognepræst i Slagelse
Medlem Det mellemkirkelige stiftsudvalg og udvalgets repræsentant i DMR.
Domprovst Steffen Ravn Jørgensen (SRJ) siger i KD d. 17. januar at ”.. fløje som Tidehverv, Indre Mission og hele den økumeniske bevægelse er utrolig vigtige i vores folkekirkelige sammenhæng,…” Og SRJ fortsætter rigtigt med at understrege at man ikke behøver at være enige, men der skal være plads til de forskellige. Pæne ord om det økumeniske arbejde. Jeg vil gerne spørge om der er sammenhæng mellem disse pæne ord, og det han giver udtryk for andre steder, f.eks. på sin hjemmeside? I en artikel på hjemmesiden, ”Folkekirken på vildveje,” anvendes et anderledes tonefald: ”Der skabes nye organer og nye fora i lighed med de internationale økumeniske organisationer, gennem hvilke politiserende kristne kan erklære deres verdensgodhed og bekymring.” Her er tonen en helt anden og kritikken retter sig mod, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd er blevet medlem af Danske kirkers Råd (DKR) (som afløste et tidlige råd, hvor Det mellemkirkelige Råd (DMR) også var medlem).
SRJ påstår at DKR ikke ”udvises respekt for grundloven, idet målet er: ”At arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår.” Det er en meget alvorlig påstand, og det forstærkes af, at SRJ blot tager en del af formålet og ikke angiver resten eller anfører, at det er et uddrag.
Men heldigvis er både kritikken og SRJ’s forslag til løsning forfejlet!
Der tales om lige vilkår og ikke om lighed. Det er en meget afgørende skelnen, og uanset de forskellige kirkers synspunkt, så er der ingen ønsker om, at kirker skal være ens. Jeg har været Det mellemkirkelige Råds repræsentant i et udvalg under DKR, som netop har set på dette med lige vilkår, og vi slog fast i det indledende afsnit ved kommissoriet at: ” Arbejdsgruppens arbejde skal finde sted indenfor Grundlovens rammer, herunder §4.”
Kritikken er altså forfejlet, men langt mere alvorlig er SRJ’s forslag til løsning: ”Det er kirkeminister Bertel Haarders opgave at holde folkekirken fast i den snor, som den har fået i grundloven og af Folketinget.
Det Mellemkirkelig Råd har ikke kompetence til at stable nye organer på benene, som skal underløbe folkekirkens status.” Jeg vil ikke kommentere hans sprogbrug, men vil rette blikket mod, hvem der har kompetencen. Fra sin tid i Det mellemkirkelige Råd ved SRJ udmærket at rådet blandt andet har til opgave ”at tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale organisationer.” Det er altså rådets kompetence! At ville flytte denne opgave fra rådet og til kirkeministeren ville være at ændre i ”den snor,” som rådet har fået af Folketinget. SRJ foreslår altså her, at ministeren griber ind i modstrid med de regler som ministeriet og Folketinget selv har givet. Årsag: SRJ er uenig i en beslutning i DMR.
Når SRJ på sin egen hjemmeside foreslår at ministeren skal gribe ind og derved overtræde reglerne (hvad ministeren da heller ikke gjorde), så er det jeg spørger hvordan det hænger sammen med de fine ord om plads til alle. Holder de pæne ord?
Torben Hjul Andersen
Sognepræst i Slagelse
Medlem Det mellemkirkelige stiftsudvalg og udvalgets repræsentant i DMR.
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Kristeligt Dagblads univers
Debat
Seneste debatindlæg
| 9 | Meget tyndt |
Niels
5 min. siden |
| 1 |
Hvad siger salmen? |
Peder
15 min. siden |
| 38 |
Sv. Grænseoverskride... |
Andreas...
19 min. siden |
| 2 |
Noget for noget i Stefanskirken |
Frans...
2 timer siden |
| 2 | Klynkere? |
Christian
3 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
