Hvad bliver det næste, at man kan uddane sig som kunstner.
Ærligt talt så er det bedre, at de får sig et arbejde i et køkken.
Resten af tiden kan de så gå og føle sig bedre end os andre.

Vi var rigtigt mange håbefulde færdigtuddannede billedkunstlæere,med eksamensbeviserne i hånd, den dag i sommeren 2000. Og der havde været mange før os, og der kom andre efter os. Og så lukkede institutionen, og vi blev glemt. Seminariet For Billedkunst. Herfra strømmede det ud med dygtige lærere, der igennem en uddannelse på 3 år, var blevet undervist i pædagogik, samfundsfag, psykologi, undervisningslære, kunsthistorie og en bred vifte af kreative fag, lige ud til arbejdsløshed. Hvorfor? Folkeskolen ville ikke have os, de havde jo deres liniefag og egne lærere. Ingen kunne åbentbart se det talentspild, som Bertel Haarder nu pludselig har fået øjnene op for, der måtte starte nye uddannelser, eller finde job i helt andre fag. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, udtænke krøllede lovforslag eller tale merituddannelser. Vi er her allerede, vi er blot blevet glemt. Det ville være rart om vi ikke tænkte så meget i fagpolitik, men mere i ressourser og vores børns trivsel.

...det skal de sgu ikke bestemme ! Vi billedkunstnere bestemmer selv hvad vi skal og ikke skal.

Det lyder da som en rigtig god idé, at kunstnere skal undervise i billedkunst. Ganske vist vil en del af dem måske nok betakke sig for at undervise under de vilkår, der som regel er gældende i folkeskolen, dvs. sparsomme ressourcer og umotiverede elever, der som majoriteten af forældre ikke rigtig forstår betydningen af de kreative fag. De fleste lærere, der virkelig brænder for et bestemt fagområde (tysk sprog, billedkunst, musik etc.) har jo allerede erkendt, at den næsten sikre vej til faglig resignation går gennem undervisning i dette fagområde i folkeskolen. Lige bortset fra læsning og matematik, som alle jo kan se relevansen af. Men at virkelig god undervisning først og fremmest er båret af dels et virkeligt solidt fagligt kendskab (der røg læreruddannelsens bidrag) og dels et nærmest eksistentielt engagement i det pågældende fag (der røg læreruddannelsen igen), burde være bekendt for de fleste med blot en smule kendskab til faglighed og undervisning. At fedte lærerstuderende ind i spandevis af 'didaktik' og 'pædagogik' skaber ikke nogen god lærer, selvom det jo ofte ses som netop folkeskolelærernes særkende, at de ikke bare besidder en universitetsfaglighed, men at de i stedet er 'eksperter i undervisning'. Hvis de pædagogiske fag blev reduceret og mere fokuseret, og fag-fagligheden blev styrket, ville der formentlig ske kvalitative underværker i skolen. Det ville også betyde, at skolen ikke længere primært var en opbevaringsanstalt under dække af uddannelse, samt at den ikke blev oversvømmet med socialpædagogisk indstillede (lommepsykologiske) lærere, men at det var fag, der var i centrum. Dette gælder heldigvis for mange folkeskolelærere, men i rummelighedens navn skal de også bruge uanede ressourcer på ballademagere eller børn, der simpelthen ikke er undervisningsegnede, fordi deres forældre selv befinder sig på et niveau, hvor de ikke formår at sætte grænser og opdrage deres børn til blot et minimum af anstændighed eller høflighed.

Ideen om, at fagfolk skal spille en rolle i folkeskolen, er virkelig ganske udmærket, hvis fagfolkene selv vil og kan udfylde denne rolle, men det er nok tvivlsomt, om skolen (lærere, forældre, kommunalpolitikere etc.) har format til at se mulighederne og kvaliteterne ved det. Selv den laveste fællesnævner ville indenfor visse fag være et fremskridt i forhold til det dilletantscenarie, der udspiller sig her.

Ole Bole

Det er det sædvanlige hykleri, når Bertel Haarder og Brian Mikkelsen taler varmt for uddannede kunstnere i folkeskolen.

Så længe man som politiker bare snakker, så ændrer det ikke noget. Det der kræves er en ændring af folkeskoleloven, så universitetsuddannede og højt uddannede kunstnere, der ansætttes i folkeskolen, sidestilles med de seminarieuddannede. Som loven er i dag, betegnes alle andre end de seminarieuddanede som uuddannede.

Hvis Bertel og Brian mener noget med deres evindelige "snak", så kan de bare ændre lovgivningen, så de højt uddannede får samme status - og hermed også samme ansættelsesvilkår - som de seminarieuddannede. I givet fald vil folkeskolen se en tilstømning af højt kvalificerede lærerkræfter, der kan give folkeskolen et tiltrængt løft.

Så kære Bertel og Brian: Lav loven om eller stop jeres hule snak!

Jeg tror desværre ikke, at det bare er 'hul snak'. Faktisk kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt de selv kan gennemskue implikationerne af deres egne udsagn, eller hvor vidt de rent faktisk formår at se konsekvenserne af deres ideer og beslutninger.

Ole Bole