Når sagen er bøf

Vi er mange, der godt kan lide en god bøf! Der skal være noget at tygge på, hvad der også er, når det gælder ordet og de forbindelser, det indgår i. Johannes Baggesen fra Ringsted har i en saftig, gennemstegt mail spurgt til udtrykket ”sagen er bøf”. Hvilken bøf? Og hvad har det med sagen at gøre? Det er et godt spørgsmål, for udtrykket florerer i hverdagssproget, hvad en søgning på Google godtgør.

Når sagen er bøf, er den o.k. Alt er i orden, aftalen faldet på plads, ordren udført. Her er bøf altså på positivlisten, hvad man vel også burde forvente af dette stykke af det fineste kød, som bøffer normalt er, og som derfor signalerer luksus og rigelighed. ODS (Ordb. o. d. danske sprog) medtager et eksempel fra Fritz Jürgensen (1818-1863 – ham med Gysse-Bogen): Naar blot Bøf hang paa Træerne. Her udtrykker det ønsket om velstand og slaraffenland. Jeg har ikke kunnet finde autoriserede forsøg på forklaring på udtrykket sagen er bøf, men det relativt nye udtryk henviser klart til noget positivt.

Nogle personer, mest af mandekøn, kan have store bøffer, som regel placeret på overarmene! Schwarzenegger, Rambo og væksthormonalerne i fitness-centrene har det! Men hvis man selv bliver kaldt en bøf, er det næppe positivt ment. Det er en sproglig bøf heller ikke, det betyder en smutter eller bommert. Udtrykket bruges om morsomme fortalelser i de elektroniske medier, så radiobøffer eller tv-bøffer har ikke noget med bodybulding eller biceps at bestille. Der er sproglige dumheder, og sådan er det med sager, der går i bøf.