KIRKESPIL: ”Marias æbler” er skrevet ud fra skuespiller Gitte Kielbergs personlige kredsen om kirke og kristendom
Er Guds hus virkelig åbent for alle? Også for dem, der lugter af hedenskab?
Spørgsmålene stilles med et nye kirkespil. ”Marias æbler”, der i aften har premiere i Viby Kirke i Århus, former sig som en monolog over det moderne menneskes søgen efter Gud og menneskets konfliktfyldte længsel efter Guds kærlighed. Teatret Kimbri ved Århus står bag den nye produktion, som er blandt de første aktiviteter, der har fået støtte fra den nye Folkekirkens Udviklingsfond. Foruden i Viby opføres ”Marias æbler” på søndag i Brabrand og den 24. januar for konfirmanderne i Malling ved Århus. Derefter skal det landet rundt. Det er i hvert fald, hvad der nu lægges op til med tilbud om den refusionsberettigede forestilling til sogne og menigheder.
Teatret Kimbri blev grundlagt tilbage i 1982, og kirkespillet er Kimbris første forsøg ud i den genre. ”Marias æbler” har kun en enkelt rolleindehaver, bortset fra et tæt samspil med kirkens orgel, der betjenes af organist Lisbeth Gråkær. Skuespiller Gitte Kielberg har arbejdet på stykket et par år, og det er skrevet ud fra hendes personlige kredsen om kirke og kristendom.
– Egentlig begyndte det allerede dengang, jeg som ung spurgte min mor, om hun troede på Gud, og fik svaret, at ”sin barnetro, den mister man som voksen”. Siden har det for mit vedkommende været lidt ud og ind af kirken. Jeg elsker at komme der, jeg finder en fred og en glæde i kirkens rum, men deltager sjældent i gudstjenester. Der er for mange ord. På den anden side har jeg det ligesom kvinden i ”Marias æbler”, at jeg gerne vil høre til i den flok, som føler sig hjemme i gudstjenesten.
Arbejdet med ”Marias æbler” har for Gitte Kielberg ført til et mere afklaret og i hvert fald dybere forhold til kirken og kristendommen samtidig med tvivlen og de svære spørgsmål, tilføjer hun. Hanne Davidsen, sognepræst ved Mårslet Kirke ved Århus – en af de kirker, hvor ”Marias æbler” har haft forpremiere og er blevet afprøvet og ændret – hilser det nye kirkespil velkommen. Hun tog for 10 år siden initiativ til oprettelse af en lokal forening til kirkespillets fornyelse. Den har fået opført nyskrevne kirkespil i Mårslet, og næste år planlægges endnu et, ”Galilæerens skygge”.
– Jeg synes, kirken har brug for ny dramatik, så det hele ikke bare ender i krybbespil og traditionalisme, fastslår hun. Der er ikke noget i vejen med krybbespil, det har vi også i vores sogn, men der er samtidig brug for en moderne dramatik, som kan udfordre og – på en anden måde end prædikenen – åbne evangeliet om Guds kærlighed for os. Kirkespillet kan være med til at give kirken fysisk krop og bevægelse. Dialogen med kunstnerne kan åbne for nye tanker og vinkler og dermed være med til at bringe os ud af den dogmatiske vanetænking .
steens@kristeligt-dagblad.dk