Forældre kan ændre unges alkoholvaner

Hver femte har sin alkoholdebut i 12 til 13-årsalderen, mens flertallet af danske teenagere er fulde første gang som 14-årige. –

- Scanpix.

Læs også

flexblock

Tema

Alkohol

flexblock

Fakta

Forhandler-generationen

Undersøgelsen ”Årgang 1992 – hvad har de gang i?” tegner et portræt af unge født i 1992.
Læs mere

Råd til forældre

Tal med dine børn om, hvordan de siger nej til alkohol.

Sørg for at etablere faste...
Læs mere

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Else Marie Nygaard | 19. januar 2008

TEENAGERE OG ALKOHOL: En fest er først en fest, når man drikker alkohol. Alt for mange unge føler sig derfor presset til at drikke, vurderer sociolog bag ny undersøgelse

Alt for mange unge bliver presset til at drikke alkohol. Det vurderer sociologen Søren Østergaard, som sammen med cand.scient.soc. Kirsten Grube har lavet en undersøgelse, som portrætterer danske teenageres livsstil. I forbindelse med undersøgelsen ”Årgang 1992 – hvad har de gang i?”, har de fulgt 24 14-årige tæt gennem tre måneder. De unge på tværs af Danmark er enige om én ting: Det giver status at kunne feste igennem.

– Da de var yngre, kunne mange andre ting give anerkendelse i en gruppe, men i den alder er festerne centralt i deres verdensbillede. Og en fest er kun en fest, hvis man drikker. Det betyder, at der er et vældigt pres på unge for at drikke, siger Søren Østergaard.

Hver femte unge har alkoholdebut i 12-13-årsalderen, mens flertallet af danske teenagere er fulde første gang som 14-årige. Professor Margaretha Järvinen fra Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, har dokumenteret samme pres på de unge i undersøgelsen ”Unge, fester og alkohol”, som bygger på spørgeskemaundersøgelser og interviews med 15 til 16-årige omkring forbruget af alkohol.

– Det burde være legitimt for en 15-årig ikke at skulle drikke sig fuld, men hvis man vælger ikke at drikke sig fuld, bliver der set skævt til en af de andre i gruppen, siger Margaretha Järvinen og uddyber:

Annonce

– Når vi havde samlet de unge til gruppeinterviews, var det tydeligt, hvordan de unge, som ikke havde stor erfaring med alkohol og med at drikke sig fulde, blev set ned på af de andre og betragtet som barnlige. Selv om intervieweren forsøgte at hjælpe dem til at komme på banen, havde de nærmest ikke taleret i interviewsituationen, siger hun.

Søren Østergaard konkluderer, at forældrene kan gøre en forskel i forhold til at udsætte teenagernes alkoholdebut og mindske drikkepresset. Det handler om to ting: En løbende dialog med teenageren og samarbejde med de andre forældre i klassen. Undersøgelsen ”Unge, fester og alkohol” viser, at unge direkte adspurgt tager stærk afstand fra forældrekontrol på alkoholområdet, men det viser sig alligevel, at det er muligt at påvirke teenagernes drikkepraksis gennem forældreregler: Teenagere fra hjem med en politik på området drikker betydeligt mindre end deres jævnaldrende, viser resultaterne fra studiets spørgeskemaundersøgelser.

– Som voksen skal man ikke lade sig narre af teenagerens attitude. De har ofte en moden og selvsikker attitude, men fortsætter man samtalen, vil man i mange tilfælde opdage, at de spørger: ”Hvad mener du, far?” Man bliver ikke fyret som forældre, fordi ens barn er blevet 14 år. Jeg mener, at man svigter som forælder, hvis man ikke insisterer på samtalen, selv om den 14-årige ser underligt på en.

– Som forælder er man i en fase, hvor man ofte ikke har autoritet gennem sin formelle funktion som forælder, men kan man i en samtale om noget så centralt som alkohol og festkultur lytte og argumentere for egne holdninger, bliver man som forælder en funktionel autoritet. Skiftet fra formel autoritet til funktionel autoritet er udfordrende, for teenageren vil ikke bare acceptere dine ord, men også spørge kritisk til eksempelvis dit eget alkoholforbrug, siger Søren Østergaard.

SSP-konsulent Claus Martin fra Slagelse tror også på, at forældre kan gøre en forskel, men genkender beskrivelsen af, at mange forældre oplever sig som fyret af deres store børn. Han mener, at forældrene i højere grad må på banen i forhold til børn og unges alkohol- forbrug. Det blev tydeligt for Claus Martin i forbindelse med efterårets kulturnat i Slagelse.

Kulturnatten er en af landets største med tusinder af deltagere. Blandt gæsterne var mange grupper af store børn og unge, som var berusede i en grad, så der efterfølgende blev holdt krisemøde blandt klubmedarbejdere og skolefolk i Slagelse. Claus Martin husker tydeligt den 14-årige pige, han hjalp til afrusning på den lokale skadestue. Hun havde skum om munden og kunne ikke tale. Hun var i selskab med en 10-årig veninde, som forklarede Claus Martin, at forældrene havde sat dem af ved 18-tiden og ville hente dem igen efter fyrværkeriet ved midnat.

– Har de mon overvejet, hvad der kan ske med en lille pige alene til en kæmpe byfest i seks timer? siger Claus Martin.

Andre unge og store børn var forsamlet i grupper og kastede med flasker.

– Dele af Slagelse lignede en by i undtagelsestilstand, og det var et under, at ingen kom til skade, siger han.

Sammen med skolechef Lena Lund tog han efterfølgende initiativ til møder for forældre og voksne for at se, hvad der kunne gøres for at ændre alkoholkulturen blandt byens unge.

– Jeg mente, at vi var nødt til at råbe højt og få forældre og andre voksne omkring børnene til at tage hinanden i hånden og blive enige om, hvad man kan gøre, siger han.

Det blev til tre fællesmøder for forældre, hvor i alt godt 250 mødte op.

– Forældrenes første melding er næsten altid: ”Det er ikke vores børn, som drikker. Vi har helt styr på, hvad de laver.” Men med min viden om livet blandt unge i Slagelse kan jeg se, at der er en del forældre, som ikke ved, hvad deres børn foretager sig, siger Claus Martin.

– Mine kollegaer og jeg har besluttet, at vi vil være mere konfronterende i forhold til forældrene. I dag skriver vi hjem til forældre, som har børn, der drikker for meget. I fremtiden vi vil i højere grad banke på døren for at få en snak med forældrene og tvinge dem til at tage stilling til deres børns alkoholforbrug, siger Claus Martin.

Skal alkoholkulturen i en ungdomsgruppe ændres, er det ifølge Søren Østergaard afgørende, at klassens forældre samarbejder.

– Hvis forældrene ikke bliver enige om en alkoholpolitik, så vil alkoholkulturen i klassen blive bestemt af de børn, som får lov at holde fester. Typisk er det en lille gruppe, som sidder på festkulturen, og det er de unge fra hjem med en liberal alkoholholdning, siger Søren Østergaard.

Af undersøgelsen ”Unge, fester og alkohol” fremgår det, at to ud af tre aldrig holder private fester med alkohol, men i hver klasse sidder en eller to, som holder de fleste af festerne. De unge festarrangører er kendetegnet ved, at de drikker meget og ved, at forældrene er liberale på alkoholområdet. Der er en direkte sammenhæng mellem, hvor lempelig en alkoholpolitik forældrene har, og hvor mange fester deres børn arrangerer: Jo mere lempelig en alkoholpolitik, jo flere fester holder de unge.

Søren Østergaard mener, at forældre i for begrænset omfang er opmærksomme på de sociale dynamikker omkring festerne og alkoholforbruget.

– Mange voksne tager for givet, at deres teenagere drikker, fordi det er normen i den alder. Men det behøver ikke være sådan, at en fest først bliver en fest, når man er fuld og at opkastning ses som en positiv sidegevinst, siger han.

Bliver forældrene i en klasse enige om en fælles alkoholpolitik, hvor man for eksempel følger Sundhedsstyrelsens regler om ikke at drikke, når man er under 15 år, så kan man etablere en anderledes festkultur.

– Der er brug for at gøre forældre opmærksomme på, at det vigtigste for de unge i den alder er, at de kan være sammen med deres venner. Vennerne er det vigtigste i verden, men samtidig har de unge en alder, hvor de gerne vil diskutere med deres forældre og også accepterer deres argumenter, hvis de mærker, at de er autentiske, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock