Sympatisk kronik, men hvor blev Poul Joachim Stenders medievenlige sex-tema af? Tør han ikke skrive om det i Kristeligt Dagblad? Gudesmuk og gyldenbrun efter sin orlov i Grækenland har Stender ellers tegnet til at blive den suveræne vinder af bispevalget i Roskilde Stift. Hvis det står til dem, der har deltaget i TV2 Østs internetafstemning i anledning af valget, får Stender alle stemmerne og ville sikkert også kunne blive valgt til pave, for hans valgløfte om ”mere sex i kirken” er en klar vindersag. Tro, håb og liderlighed! Hvem gider så høre vinterblege mænd i uldne jakker tale om stiftsråd og kristendomsoplæring og blablabla?
Kirken er jo tilholdssted for uerotiske og sexforskrækkede mennesker; det ved alle. Især dem, der aldrig kommer der. Så hvad kunne være frækkere end at slippe den olivenolieduftende gourmetpræst med det solblegede hår løs i bispegården i Roskilde? Med dionysiske orgier kunne han bringe passionen ind i kirken og kirken ind i primetime og således få en platform, hvorfra han kunne forkynde sin sanselige Emmery-kristendom for hele folket.
Folket vil have gastronomi og erotik i kirken. Det kunne vi godt lære noget af, alle vi gråmelerede præster, menighedsrådsmedlemmer og vanekirkegængere i den gudsjammerligt kedelige folkekirke.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst til din ven.
Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst
Læs også
KRONIK: Det er nødvendigt, at kirken i Roskilde Stift lidenskabeligt og engageret forkynder til alle menneskets fem sanser, at der er noget, der er vigtigere end det materielle, nemlig Gud og vores medmennesker
JEG ER GAMMELDAGS. Jeg går ikke ind for, at stat og kirke skal skilles. Når jeg siger til brudeparret under brylluppet: "Vil du have den person, som hos dig står?" og "Vil du elske og ære vedkommende?", så lægger jeg tryk på ordet vil.
Følelser er ikke det vigtigste i kærligheden, men viljen. Man forsøger at holde sammen med sin elskede, selvom hun eller han med mellemrum kan være irriterende! Sådan har jeg det også med kirkens forhold til staten.
Selvom staten kan være krævende, så skal vi holde sammen. Det er en tryg fornemmelse for mig, at staten har et tæt forhold til den brede, åbne folkekirke, som forkynder troen på Kristus, og som prædiker næstekærlighed. Som biskop vil jeg invitere de politiske ungdomspartier til et møde i bispegården. Jeg er sikker på, at deres insisteren på, at kirke og stat skal skilles, skyldes, at de ikke ved nok om hverken folkekirken eller vor kultur.
Og så er jeg gammeldags, fordi jeg kan lide vor højmesse. Den flyder som en smuk flod gennem alle vore kirker. Det er ikke meningen, at den skal være fuldstændig ens overalt som McDonald's-burgere. Men den skal være der. Jeg kan tilmed lide præstekjolen med den hvide krave, der er faldet ned over præstens hoved som en sønderskudt glorie. Intet reklamefirma kunne have fundet på et så smukt og spændende logo.
Annonce
Jeg er også gammeldags, fordi kristendommen for mig ikke er hvad som helst. Jeg fatter ikke den tendens, der er kommet med at nedskrive kristendommens indhold til den rene symbolik. Det kan godt være, at Gud ikke skabte verden på den måde, som står beskrevet i Første Mosebog. Måske er det sket ved The Big Bang, selvom der er noget fastfoodagtigt over så hurtig en skabelse. Men det, som det drejer sig om, er, at det er Gud, der står bag vor skabelse og at det er ham, der opretholder vor verden.
Følelser er ikke det vigtigste i kærligheden, men viljen. Man forsøger at holde sammen med sin elskede, selvom hun eller han med mellemrum kan være irriterende! Sådan har jeg det også med kirkens forhold til staten.
Selvom staten kan være krævende, så skal vi holde sammen. Det er en tryg fornemmelse for mig, at staten har et tæt forhold til den brede, åbne folkekirke, som forkynder troen på Kristus, og som prædiker næstekærlighed. Som biskop vil jeg invitere de politiske ungdomspartier til et møde i bispegården. Jeg er sikker på, at deres insisteren på, at kirke og stat skal skilles, skyldes, at de ikke ved nok om hverken folkekirken eller vor kultur.
Og så er jeg gammeldags, fordi jeg kan lide vor højmesse. Den flyder som en smuk flod gennem alle vore kirker. Det er ikke meningen, at den skal være fuldstændig ens overalt som McDonald's-burgere. Men den skal være der. Jeg kan tilmed lide præstekjolen med den hvide krave, der er faldet ned over præstens hoved som en sønderskudt glorie. Intet reklamefirma kunne have fundet på et så smukt og spændende logo.
Jesu Kristi opstandelse fra de døde er heller ikke udelukkende et spørgsmål om, at godt er bedre end ondt. Guds søn opstod fra de døde med hud og hår og banede en vej til evigheden for os. Kirken skal være klar og tydelig. Men også smuk og sanselig, modig og dristig.
JEG ER NOK meget gammeldags, fordi jeg vil bevare de små sogne. Intet menighedsråd skal tvinges til sammenlægninger eller lukninger, hvis de mener, at de kan få gang i kirkelivet. Det gør mig urolig, når jeg hører nogle forarget sige, at vi i folkekirken bruger næsten lige så mange penge på de døde som på de levende og oven i købet tilføjer, at tiden er inde til stordrift af de mindre kirkegårde.
Fatter de ikke, at alle de penge, vi bruger på de døde, bruger vi på de levende? Når døden kommer og bringer uorden i folks liv, er det en stor trøst for de sørgende at komme til en kirkegård med perfekt orden og en landsbygraver, der giver sig tid til at snakke.
Jeg er også en moderne mand. Jeg vil blive en moderne biskop i Roskilde Stift af en eneste grund: For at bevare alt det, der gør mig gammeldags. Forandring er simpelt hen nødvendigt for at bevare vort kirkelige arvegods. Det er ikke kun det, vi er vant til, der kan være godt for kirken. Det kan også være det, vi ikke er vant til. Så derfor må vi hele tiden finde på nye måder at få budskabet om Jesus Kristus ud på.
Der er ingen tvivl om, at børne- og ungdomsarbejdet i stiftet skal styrkes. Ikke bare gennem alt det, vi gør nu. Minikonfirmander, kirke-skole-samarbejde, børnedage og meget mere. Vi kan, ligesom man gør i USA, ansætte ungdomspræster.
Så er der de gamle. Der er ikke meget prestige i som bispekandidat at sætte fokus på de gamle. Man mistænkes for at fedte for de ældre menighedsrådsmedlemmer. Men vore gamle er en udstødt gruppe i samfundet. Vi må fra kirkens side intensivere vor opmærksomhed over for de mange ensomme, der sidder i ældreboligerne og på plejehjemmene. Min mor er 91 år. Hun var så fornuftig, at hun investerede i sin alderdom ved at få seks børn, der besøger hende regelmæssigt. Men de andre gamle, der bor på hendes gang, skriger efter selskab.
De mange skilsmisser er også et stort problem. Omkring 2500 bliver viet eller kirkeligt velsignet om året i Roskilde Stift. Næsten halvdelen af disse ægteskaber går i opløsning, selv om der har været et fald i skilsmisserne de sidste to år. Masser af børn og voksne i stiftet er ulykkelige på grund af kærligheden.
Lægevidenskaben har været fremragende til at forlænge vor levetid. Kirken burde kunne forlænge ægteskaber. Det vil derfor være på sin plads at få nedsat en tænketank af teologer og lægfolk, der kunne arbejde med, hvad der går galt, og hvordan kirken kan bidrage til at kærligheden holder. En ting ved vi dog på forhånd: Kirkegang er godt for ethvert parforhold.
Så er jeg moderne, fordi jeg gerne vil have et stiftsråd i Roskilde Stift. Jeg sad i min lokale distriktsforenings bestyrelse i rigtig mange år. De sidste syv år har jeg været med i Landsforeningen af Menighedsråds hovedbestyrelse. I 22 år har jeg været en del af mine menighedsråd i Kirke Saaby og Kisserup. I tre år har jeg arbejdet sammen med et menighedsråd i USA. Jeg er ikke bange for menighedsrådsmedlemmernes idéer og visioner og tiltag og beslutninger. Tværtimod!
FOR FØRSTE GANG nogensinde kan lægfolk få mulighed for at være med til at bestemme udviklingen i kirkelivet på stiftsplan. Vi skal bare sikre os, at stiftsrådet ikke bliver en minisynode. Jeg tror også, at jeg har moderne idéer om, hvordan biskoppen skal være som leder. I mine øjne er han ikke en dominerende koncerndirektør og slet ikke en skrankepave. Han er den daglige leder af stiftet, og det vigtigste ved al ledelse er at få baglandet med sig. Det gælder derfor om at gøre visioner og mål til fælles visioner og mål, og det sker kun gennem entusiasme for sagen.
År 2007 var i folkekirken fuld af betænkninger. Betænkning 1477. Betænkning 1491. Mange sympatiske forslag. Men også nogle betænkelige forslag, der ikke lover godt for de små sogne, landsbykirkegårdene og kordegnene. Men folkekirken overlever ikke i kraft af betænkninger. Den overlever i kraft af betænksomhed.
Vi skal være taknemmelige for de mennesker, der er så betænksomme over for deres kirke, at de vil bruge deres fritid til i menighedsrådsarbejdet at bevare en folkekirke, der er for alle. Vi skal være betænksomme over for vore ansatte, så de ikke taber gnisten. Det er ikke urimeligt, at præsterne vil have et par enkelte flere frisøndage. Det er netop ved at gå i kirke hos kolleger, at man bliver inspireret til at gøre ens egen gudstjeneste endnu mere levende.
I det hele taget skal vi i alle forhold være betænksomme over for hinanden, så det vigtige menighedsrådsarbejde bliver en god oplevelse. Biskoppen kan derfor ikke nøjes med at være en gammeldags mand og en moderne mand. Han skal også være en betænksom mand, der hyppigt besøger sognene. Hvis jeg bliver biskop skal det være sådan, at det er nemmere at finde mig ude i sognene end på bispekontoret.
Titlen biskop kommer af det græske ord episkopos. Det betyder at holde øje med. Som biskop vil jeg holde øje med, om kirkefolket har det godt, og om de kan få det bedre, og om vi husker det, vi er her for som kirke. Nemlig at forkynde evangeliet på et evangelisk-luthersk grundlag.
Biskoppen skal også vise sin betænksomhed over for stiftet ved at træde af efter ni år, som forhåbentlig bliver smukke og klangfulde, som de ni bedeslag, der indleder gudstjenesten. Det skal han ikke bare gøre for at skaffe plads til nye tanker og idéer. Men bispevalget er et tidspunkt, hvor vi får diskuteret grundigt, hvad vi vil med vor kirke.
Ved at være en gammeldags og moderne og betænksom biskop håber jeg at kunne fremme det, der er mit helt klare mål med bispeembedet: at få flere folk i Roskilde Stift til at gå i kirke og få befolkningen i stiftet til at synes endnu bedre om deres folkekirke. Vi er enormt fattige, hvis vi kun har penge, bil, hus og fladskærms-tv. Derfor er det nødvendigt, at kirken i Roskilde Stift lidenskabeligt og engageret forkynder til alle menneskets fem sanser, at der er noget, der er vigtigere end det materielle. Nemlig Gud og vort medmenneske.
Poul Joachim Stender er præst i Kirke Saaby-Kisserup på Midtsjælland og en af de fem bispekandidater i Roskilde Stift, som alle skriver en kronik her i Kristeligt Dagblad
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst
citat:
Folket vil have gastronomi og erotik i kirken. Det kunne vi godt lære noget af, alle vi gråmelerede præster, menighedsrådsmedlemmer og vanekirkegængere i den gudsjammerligt kedelige folkekirke.
Jeg er helt enig. Folkekirken skal være folkets kirke, og derfor må kirken også følge folkets krav: Kirken er til for folket, ikke omvendt.
Personligt forventer jeg meget af kommende erotik arrangementer i min lokale folkekirke
Gourmet-nadver (GN) har været fine nok, men jeg tror at kirkeerotik virkelig vil kunne gøre danskerne religiøse igen. Jeg vil i den forbindelse foreslå at man lægger gudstjenesterne fredag eller lørdag aften. Der er en lang række saftige passager i Bibelen, man kunne opføre som shows i stedet for prædikener, fx Faraos kone og Josef, David og Batseba, Højsangen, Maria og Helligånden, Maria Magdalenes fortid og så videre. Der skulle ikke være noget i vegn for at forene striptease, sex shows og gudstjeneste, for Bibelen er fyldt med erotik.
Søren K.
Folket vil have gastronomi og erotik i kirken. Det kunne vi godt lære noget af, alle vi gråmelerede præster, menighedsrådsmedlemmer og vanekirkegængere i den gudsjammerligt kedelige folkekirke.
Jeg er helt enig. Folkekirken skal være folkets kirke, og derfor må kirken også følge folkets krav: Kirken er til for folket, ikke omvendt.
Personligt forventer jeg meget af kommende erotik arrangementer i min lokale folkekirke
Gourmet-nadver (GN) har været fine nok, men jeg tror at kirkeerotik virkelig vil kunne gøre danskerne religiøse igen. Jeg vil i den forbindelse foreslå at man lægger gudstjenesterne fredag eller lørdag aften. Der er en lang række saftige passager i Bibelen, man kunne opføre som shows i stedet for prædikener, fx Faraos kone og Josef, David og Batseba, Højsangen, Maria og Helligånden, Maria Magdalenes fortid og så videre. Der skulle ikke være noget i vegn for at forene striptease, sex shows og gudstjeneste, for Bibelen er fyldt med erotik.
Søren K.
Læs artiklen bag debatten her: Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst
Stender i bispegården vil helt klart medføre et boom i kirkegangen i Roskilde Stift. Lige nu stabler de bilerne på p-pladsen uden for Kirke Saaby, fordi alle fra nabosognene hellere vil høre Stender. Hvis han som biskop pålægger de andre 322 kirker i stiftet også at lave superfrække og sanselige gudstjenester, vil der blive totalt tomt i de andre ni stifter hver søndag formiddag. Det gælder om at komme først med det nye i folkekirken.
Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst
Anonym, publiceret d.21/01 22:29 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst
”Liderlig eller liden”
Egentlig synes jeg Stender er forfriskende, ind imellem besiddende kvik, tænksom formuleringsevne, Missionen ikke her ude vestpå, men Missionen østpå, præsten ved Christianskirken i Århus, mener Stender ” på afgørende punkter synspunkter sammenfaldende med os”. Manden er gudesmuk, sammenfaldende med tidens vægtlægning på udseendet, også det gir store chancer for at blive valgt.
Egentlig tror jeg han kunne blive en rimelig biskop.
Blot synes jeg det ville være træls i længden med en biskop, som er konstant ”liderlig”. (NB. tænkt venligst ikke sjofelt, det her er ment så rent som vestjysk sand, i betydningen ”lidenskabelig”. Når jeg kalder det ”liderligt” er det fordi han nu er kommet fra maven (madlidenskaben) til underlivet. Næste mål må vel være fødderne, men de synes jo allerede at være optaget af pilgrimsbevægelsen. Så kan man have håbet at han vil flytte sin ”liderlighed” op til at gælde hjertet og hovedet.
Når det er sommer taler jeg ofte med en tysk turist, der ved noget om hvad der in i teologi og kirke international set, og det er forunderligt hvad helligånden kan, jeg viste ham Stenders madbog, ork sagde han den katolske udgave blev udgivet for 15år siden og naturlig sex etc. i kirken har allerede været emne i lang tid i det internationale. Stender skal have tak for at være medium for det internationale, men at fremføre det som originalt tænkt , nærmest af åbenbaringskarakter synes forkert, når det blot er resultatet af modens skiften. og Stenders sanselighed , at han har holdt øre og øjne åben. Enhver præst har ¨åbenbart sin prædiken om sanseligheden i Babettes Gæstebud.
Når jeg frygter for en konstant ”liderlig” biskop, er det fordi personer som jeg let kan komme i klemme i en sådan kirke styret af ”liderlighed”. Jeg er mest til leverpostej med rødbeder, lokal brygget øl, og mener at sexlivet er en kende overvurderet, derfor frygter jeg en kirke, der vil hælde ”viagra” på mig både i mave og underliv. det er den daglige dont, kemisk fri for viagra- mirakler, som den er, som skal forstås i lys af Jesu Kristi død og opstandelse.
Jeg frygter en ”liderlig” biskop, fordi det eneste sted, hvor jeg i vore dage kan være ”liden” er i kirken.
Kommer der nu en biskop eller præst ind og vil gøre mig ”lidenskabelig” eller ligefrem ”liderlig” er alt ødelagt.
Her på yderste revle er vi som oftest en liden flok ,der møder til gudstjeneste. her stables ikke biler, som ved Kirke Såby, Kommer de tilstrømmende fra de omliggende sogne en læser skriver, så må der ikke komme mange fra selve sognet. Jeg læste- hat af for åbenhed hos Stender –om Kirke Såbys besøgstal, og kunne se at vi klitfolk sagtens på procental kan klare dette besøgstal. – og det ganske uden teologisk-kirkelig ”Viagra” og ”liderlighed”.
Med venlig hilsen Per Vestjyde.
Ind imellem liderlig – dog mest liden.
Egentlig synes jeg Stender er forfriskende, ind imellem besiddende kvik, tænksom formuleringsevne, Missionen ikke her ude vestpå, men Missionen østpå, præsten ved Christianskirken i Århus, mener Stender ” på afgørende punkter synspunkter sammenfaldende med os”. Manden er gudesmuk, sammenfaldende med tidens vægtlægning på udseendet, også det gir store chancer for at blive valgt.
Egentlig tror jeg han kunne blive en rimelig biskop.
Blot synes jeg det ville være træls i længden med en biskop, som er konstant ”liderlig”. (NB. tænkt venligst ikke sjofelt, det her er ment så rent som vestjysk sand, i betydningen ”lidenskabelig”. Når jeg kalder det ”liderligt” er det fordi han nu er kommet fra maven (madlidenskaben) til underlivet. Næste mål må vel være fødderne, men de synes jo allerede at være optaget af pilgrimsbevægelsen. Så kan man have håbet at han vil flytte sin ”liderlighed” op til at gælde hjertet og hovedet.
Når det er sommer taler jeg ofte med en tysk turist, der ved noget om hvad der in i teologi og kirke international set, og det er forunderligt hvad helligånden kan, jeg viste ham Stenders madbog, ork sagde han den katolske udgave blev udgivet for 15år siden og naturlig sex etc. i kirken har allerede været emne i lang tid i det internationale. Stender skal have tak for at være medium for det internationale, men at fremføre det som originalt tænkt , nærmest af åbenbaringskarakter synes forkert, når det blot er resultatet af modens skiften. og Stenders sanselighed , at han har holdt øre og øjne åben. Enhver præst har ¨åbenbart sin prædiken om sanseligheden i Babettes Gæstebud.
Når jeg frygter for en konstant ”liderlig” biskop, er det fordi personer som jeg let kan komme i klemme i en sådan kirke styret af ”liderlighed”. Jeg er mest til leverpostej med rødbeder, lokal brygget øl, og mener at sexlivet er en kende overvurderet, derfor frygter jeg en kirke, der vil hælde ”viagra” på mig både i mave og underliv. det er den daglige dont, kemisk fri for viagra- mirakler, som den er, som skal forstås i lys af Jesu Kristi død og opstandelse.
Jeg frygter en ”liderlig” biskop, fordi det eneste sted, hvor jeg i vore dage kan være ”liden” er i kirken.
Kommer der nu en biskop eller præst ind og vil gøre mig ”lidenskabelig” eller ligefrem ”liderlig” er alt ødelagt.
Her på yderste revle er vi som oftest en liden flok ,der møder til gudstjeneste. her stables ikke biler, som ved Kirke Såby, Kommer de tilstrømmende fra de omliggende sogne en læser skriver, så må der ikke komme mange fra selve sognet. Jeg læste- hat af for åbenhed hos Stender –om Kirke Såbys besøgstal, og kunne se at vi klitfolk sagtens på procental kan klare dette besøgstal. – og det ganske uden teologisk-kirkelig ”Viagra” og ”liderlighed”.
Med venlig hilsen Per Vestjyde.
Ind imellem liderlig – dog mest liden.
Re: Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som
Anonym, publiceret d.22/01 08:25 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst
Jeg tvivler på, at Stender vil have ret meget forståelse for de menigheder, der foretrækker leverpostej med rødbede for gourmetmad. Han mener jo tydeligvis, at folkekirken uden for Kirke Saaby og Kisserup er uden lidenskab og passion, og på den måde bekræfter han den mest udbredte fordom om folkekírken: Den er kedelig! Men manden skal nok få mange stemmer. Folket vil have langtidshævet surdejsbrød og mediecirkus.
Læs artiklen bag debatten her: Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst
[citatGourmet-nadver (GN) har været fine nok, men jeg tror at kirkeerotik virkelig vil kunne gøre danskerne religiøse igen. Jeg vil i den forbindelse foreslå at man lægger gudstjenesterne fredag eller lørdag aften. Der er en lang række saftige passager i Bibelen, man kunne opføre som shows i stedet for prædikener, fx Faraos kone og Josef, David og Batseba, Højsangen, Maria og Helligånden, Maria Magdalenes fortid og så videre. Der skulle ikke være noget i vegn for at forene striptease, sex shows og gudstjeneste, for Bibelen er fyldt med erotik.
Søren K.
hvor er du per vers !!
Søren K.
hvor er du per vers !!
Læs artiklen bag debatten her: Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst
Sidder lige og læser Poul Joachim Stenders vælgerbrev (sendt til alle med stemmeret til bispevalget i Roskilde). En meget gribende anbefaling heri er forfattet af kokken Claus Meyer, og den får mig til at tænke: Er Jesus kommet tilbage i Stenders skikkelse? Eller er han bare en helt almindelig helgen? Læs og døm selv:
Poul Joachim Stender er en af mine nærmeste venner. Han har viet min hustru og jeg, han har døbt to af vores børn og han har mere end noget andet menneske eller nogen anden omstændighed bragt Gud ind i mit liv. jeg har haft lejlighed fil at gennemføre to pilgrimsrejser fil Mount Athos sammen med Poul og to andre rejsekammerater. Vi har overnattet i fællesrum og vi har mødt og udvekslet synspunkter med de munke, vi har mødt på vores vej. Når man efter 30 kms vandring med rygsæk er udmattet, gennemblødt af sved, ildelugtende, træt og sulten, kommer man meget æt på hinanden og ser ind bag en persons ydre. Der har jeg oplevet en anden Poul Joachim Stender end den man møder i det offentlige rum, men som jeg jo også elsker og beundrer. Han er mild, generøs, omsorgsfuld, nærværende, storsindet, ydmyg og sej. På trods af at han tydeligvis er hinsides sin beskedne fysiske kapacitet, fortrænger han sine egne lidelser for at lindre vores. Den eneste smerte Poul ikke har kunnet skjule på disse rejser, er længslen efter sin hustru og sine børn. Et lignende behov for nærvær med sin familie, har jeg aldrig oplevet hos et andet menneske efter så kort tids fravær på et så modent tidspunkt i et menneskes liv. Jeg har aldrig hørt Poul sige noget ukærligt om andre. Selv når jeg har overværet ham diskutere teologi med munkene og været uenige med dem i mangt og meget, ligner det en omfavnelse. Når Poul kritiserer sker i det i kærlighed og i respekt for sine opponenter og det, som de måtte være bevæget af. Jeg sluger ikke ukritisk alt, hvad Poul siger, vi er uenige om flere ting, men han er en mentor for mig. Og jeg er ikke den eneste han ansporer, til at søge det fuldkomne med de evner og midler vi hver for sig har. Jeg beundrer ham for hans store rummelighed overfor alle andre mennesker, for hans hjælpsomhed og fordomsløshed, for hans ærlighed og frygtløshed. Ikke mindst det sidste. Poul fejer ikke noget ind under tæppet og han er alt andet end en fedtspiller. Valget af Poul til biskop får mine varmeste anbefalinger og jeg håber at mine ord vil styrke hans kandidatur. Claus Meyer, madentusiast mm
Poul Joachim Stender er en af mine nærmeste venner. Han har viet min hustru og jeg, han har døbt to af vores børn og han har mere end noget andet menneske eller nogen anden omstændighed bragt Gud ind i mit liv. jeg har haft lejlighed fil at gennemføre to pilgrimsrejser fil Mount Athos sammen med Poul og to andre rejsekammerater. Vi har overnattet i fællesrum og vi har mødt og udvekslet synspunkter med de munke, vi har mødt på vores vej. Når man efter 30 kms vandring med rygsæk er udmattet, gennemblødt af sved, ildelugtende, træt og sulten, kommer man meget æt på hinanden og ser ind bag en persons ydre. Der har jeg oplevet en anden Poul Joachim Stender end den man møder i det offentlige rum, men som jeg jo også elsker og beundrer. Han er mild, generøs, omsorgsfuld, nærværende, storsindet, ydmyg og sej. På trods af at han tydeligvis er hinsides sin beskedne fysiske kapacitet, fortrænger han sine egne lidelser for at lindre vores. Den eneste smerte Poul ikke har kunnet skjule på disse rejser, er længslen efter sin hustru og sine børn. Et lignende behov for nærvær med sin familie, har jeg aldrig oplevet hos et andet menneske efter så kort tids fravær på et så modent tidspunkt i et menneskes liv. Jeg har aldrig hørt Poul sige noget ukærligt om andre. Selv når jeg har overværet ham diskutere teologi med munkene og været uenige med dem i mangt og meget, ligner det en omfavnelse. Når Poul kritiserer sker i det i kærlighed og i respekt for sine opponenter og det, som de måtte være bevæget af. Jeg sluger ikke ukritisk alt, hvad Poul siger, vi er uenige om flere ting, men han er en mentor for mig. Og jeg er ikke den eneste han ansporer, til at søge det fuldkomne med de evner og midler vi hver for sig har. Jeg beundrer ham for hans store rummelighed overfor alle andre mennesker, for hans hjælpsomhed og fordomsløshed, for hans ærlighed og frygtløshed. Ikke mindst det sidste. Poul fejer ikke noget ind under tæppet og han er alt andet end en fedtspiller. Valget af Poul til biskop får mine varmeste anbefalinger og jeg håber at mine ord vil styrke hans kandidatur. Claus Meyer, madentusiast mm
Re: Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst
Anonym, publiceret d.17/03 22:38 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst
Jeg har først nu fået mulighed for at følge denne debat, ellers havde jeg forlængt kommet med en kommentar i dette tilfælde gældende samtlige indlæg tilhørende "hvis jeg bliver biskop, kan man ikke vente sig hvad som helst".
Det er sjældent, jeg har har læst noget så smags- og respektløst grænsende til det perfide!
Det fortæller langt mere, om forfatterne til disse indlæg, end om Poul Jaóachim Stender.
Det er forståeligt og såre menneskeligt, at man lader sig provokere af Poul Joachim Stender, han er "en ener" i positiv forstand, men det berettiger ikke til indhold og ordvalg i disse indlæg.
Det får mig til at tænke på H.C.Andersens eventyr, "den grimme ælling" - det man ikke kender fra sig selv, det skal kanøfles!
Det får mig desuden sluttelig til at minde om, at "misundelsens brød kan altid spises" eller "rønnebærene er sure, sagde ræven, da den ikke kunne nå dem"!
Mvh.
Det er sjældent, jeg har har læst noget så smags- og respektløst grænsende til det perfide!
Det fortæller langt mere, om forfatterne til disse indlæg, end om Poul Jaóachim Stender.
Det er forståeligt og såre menneskeligt, at man lader sig provokere af Poul Joachim Stender, han er "en ener" i positiv forstand, men det berettiger ikke til indhold og ordvalg i disse indlæg.
Det får mig til at tænke på H.C.Andersens eventyr, "den grimme ælling" - det man ikke kender fra sig selv, det skal kanøfles!
Det får mig desuden sluttelig til at minde om, at "misundelsens brød kan altid spises" eller "rønnebærene er sure, sagde ræven, da den ikke kunne nå dem"!
Mvh.
flexblock
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Kristeligt Dagblads univers
Debat
Seneste debatindlæg
| 39 |
Sognebarnets retsløshed |
Lise
3 min. siden |
| 9 | Meget tyndt |
Niels
13 min. siden |
| 1 |
Hvad siger salmen? |
Peder
24 min. siden |
| 2 |
Noget for noget i Stefanskirken |
Frans...
2 timer siden |
| 2 | Klynkere? |
Christian
3 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
