Nu er vælgerne sendt i tænkeboks

– Man spørger sig selv, om vores valgkamp tilstrækkeligt kom til at handle om evangeliet og om at hjælpe folk til at gå noget mere i kirke, og hørte vi ordet mission? Nej, vi brugte alt for få store ord og i stedet kom møderne til at handle om struktur, stiftsråd og normering af præstestillinger, sagde Poul Joachim Stender.

Især de to grundtvigske kandidater Henrik Wigh-Poulsen og Steffen Ravn Jørgensen har indimellem skærpet tonen i forhold til hinanden. Især spørgsmålet om stiftsråd fik gentagne gange de to kandidater til hver især at udmale deres positive eller negative visioner. Henrik Wigh Poulsen ser stiftsråd med indflydelse til menighedsråd som en naturlig udvikling af tanken om menighedsråd som et demokratisk element i folkekirken, mens Steffen Ravn Jørgensen kun vil have et samtaleforum, hvor biskoppen kan rådføre sig med menighedsrådsmedlemmer, præster og provster, men uden besluttende kompetence. Han frygter at et magtfuldt stiftsråd tager indflydelse fra de lokale menighedsråd og med tiden kan udvikle sig til et landskirkeråd. De tre øvrige kandidater er alle for et stiftsråd, selvom Per Melhof har sine reservation og advarer imod, at et råd på stiftsniveau kan tage opmærksomhed og engagement fra de lokale menighedsråd.

I lokale og landsdækkende medier har der også været skrevet en række læserbreve for eller imod bestemte kandidater. Peter Fischer-Møller har flere gange været udsat for at blive sat i forbindelse med netværket Plan B, som var en form for støttegruppe for sognepræst Thorkild Grosbøll, da en præstesag var under opsejling. Peter Fischer-Møller har sagt, at han kun var med til at arrangere et enkelt møde, fordi han mente, at det handlede om forkyndelsesfrihed, og det ville han gerne slå et slag for. Steffen Ravn-Jørgensen har flere gange i sin valgkamp slået på, at han har formaliseret kirke-skole samarbejdet i Helsingør gennem oprettelse af en skoletjeneste. Læserbreve har peget på, at der også inden han blev domprovst i Helsingør var et kirke-skole samarbejde, omend ikke formaliseret i en skoletjeneste.

Spørgsmålene fra salen gjorde ikke debatten mere kirkelig eller gjorde det muligt for kandidaterne at formulere inspirerede indlæg. Der var spørgsmål om ledelse, om administration, om rationalisering og regelforenkling for menighedsrådene og om samarbejde på alle planer.

vincents@kristeligt-dagblad.dk