Biskop for fremtiden.
En biskop kan ikke vælges med hjertet alene.
Roskilde skal have ny biskop. Når man skal vælge biskop, må man nødvendigvis overveje, hvad en biskop skal kunne for at varetage sit embede. En biskop skal kunne (mindst) to ting: administrere og inspirere ved at være åndeligt overhoved. Har man overværet nogle af kandidatmøderne, er man klar over, at flere af kandidaterne går så meget op i det at administrere, at man kan undre sig over, at det ikke er en djøffer, der er opstillet, men en teolog. Det andet yderpunkt er dog også repræsenteret. Måske er det naturligt, at Poul Joachim Stender, som en engageret, ja passioneret forkynder peger på præsterne, når han vil fortælle, hvordan han vil skabe fornyelse i Roskilde stift: headhunting af præster, prædikeskole osv. Hvor er menigheden? PJS kan muligvis fylde sin egen kirke ved sin passionerede forkyndelse, men man kan ikke lede et stift vha. sanselig kristendom. En biskop bør kunne mere end sit Fadervor for at takle de folkekirkelige og kulturelle udfordringer, kirken står overfor. Derfor skal vi have en biskop, der som Henrik Wigh-Poulsen med sit faglige overblik og ved sit teologiske format både kan være stiftets leder, men som også tør overlade initiativ og indflydelse til stiftets mange menighedsrådsmedlemmer.
Pia Bille og Anne Binzer, Himmelev menighedsråd.

Det er en blandet fornøjelse at følge bispedebatten fra sidelinjen. Tendensen i læserbrevsdebatten er desværre, at man nedgør andre kandidater. Uanset hvor elegant og billedrigt det gøres, er det ikke menighedsrådsmedlemmer værdigt.Heller ikke i indlægget "biskop for fremtiden."

Således fremstilles Poul Stender som en lille nok-sagt af en teolog, der kan sit Fadervor og som kan fylde sin lille landsbykirke. Man spørger "hvor er menigheden ?"
Pouls menighed er til gudstjeneste- søndag efter søndag, og til kirkespisning, koncert, morgenkirke, foredrag, koraften, og mange andre steder. Vi er der fordi vi bliver inspireret. Fordi det levende ord virkelig er levende og nærværende, når Poul forkynder. Vi er der fordi vi har et fællesskab omkring vores kirke, vi har gode venner i menigheden, vi er en del af hinandens hverdag. Det fællesskab og det aktive menighedsliv har et fælles udspring - præcis den passionerede forkyndelse og den sanselige kristendom som Poul Stender står for. Udgangspunktet i hele folkekirkens arbejde - også for den nye biskop i Roskilde Stift - er vel stadig Ordet og forkyndelsen ?
Når jeg læser indlægget får jeg en klar fornemmelse af, hvad en biskop ikke behøver at kunne, det ærger mig at tydeligheden så forsvinder ifht ønskede ledelseskvalifikationer.
Administration kan man tilegne sig. God ledelse forudsætter langt mere end uddannelse og erfaring. God ledelse er forudsat af holdninger og personlige kvalifikationer. God ledelse baserer sig først og fremmest på evnen til at motivere og inspirere, til at se muligeheder og udvikle talenter, til at lytte og tage ansvar for dialog. Poul Stender har ikke bestilt andet i 25 år.
Den gode leder har visioner som han konkretiserer og derefter fører ud i livet. Prøv at lytte til Poul Stenders visioner og konkrete ideer til stiftets fremtidige liv.
Folkekirken står overfor store udfordringer i de kommende år. Derfor er det uhyre vigtigt, at Roskilde Stift får en biskop der kan forkynde og formidle. Der kan skabe tro og begejstring, - ikke bare med sin forkyndelse men også med sin ledelsesstil
Poul Stender har skabt tro og begejstring som sognepræst i næsten 25 år.
Sådan kan han også arbejde som biskop.

Mette Holst, medlem af den danske folkekirke