Martin Ejlertsen |
22. januar 2008
Kommuner og uddannelsessteder skal samarbejde langt bedre, så kommende lærere undgår frygten for at træde ind i klasselokalet. Hos kommunerne forslår man en partnerskabskontrakt. God idé, lyder svaret fra ekspert
Det er afgørende, at kommende lærere føler sig rustet til at træde ind i klasselokalet og tage teten. Men mange lærerstuderende føler sig alt for dårligt klædt på til at kunne håndtere den praktiske hverdag foran eleverne, i takt med at læreruddannelsen er blevet mere og mere akademisk. Det viser en undersøgelse fra Professionshøjskolen København, som Kristeligt Dagblad omtalte i går. Derfor skal samarbejdet mellem kommunerne og de professionshøjskoler hvor der uddannes lærere styrkes, erkender man hos kommunerne.
– Jeg appellerer til, at kommunerne og professionshøjskolerne optimerer samarbejdet ved at indgå en partnerskabskontrakt om praktik, uddannelse og løbende vidensdeling mellem uddannelsessted og praktiksted. Det gælder om, at vi giver de nye lærere en start, hvor de føler støtte fra både kommune og skole, siger formand for de kommunale skoledirektører, Per B. Christensen, der også er formand for Undervisningsministerens følgegruppe om den nye læreruddannelse, der startede den 1. august 2007.
Per B. Christensen pointerer, at undersøgelsens konklusioner ikke er ny kritik af læreruddannelsen. Derfor oprettede man også den nye læreruddannelse, hvor linjefag får mere faglig tyngde, og hvor praktikken og samspillet mellem seminarium, praktiksted og den studerende skal styrkes. Men det kan stadig blive bedre, siger han:
– Vi har rettet på læreruddannelsen. Men derfor har vi ikke løst problemet endnu, så undersøgelsen er meget relevant i forhold til at arbejde videre med at få løst dette problem for fremtidens lærere.
Undersøgelsen fra Professionshøjskolen København er lavet af lektor og ph.d. Bodil Nielsen, og hun hilser forslaget om en partnerskabskontrakt mellem kommuner og professionshøjskolerne velkommen:
– Tiltagene til den nye læreruddannelse er gode nok, hvis de føres helt ud i livet. Men en kontrakt mellem kommunerne og professionshøjskolerne er en rigtig god idé. Det kan afhjælpe, at praksis bliver langt tydeligere i indholdet i undervisningen af de studerende. Og så kan en kontrakt konkretisere, hvordan lærerne udvikler sig selv gennem projekter, som inddrager både lærere og studerende, siger Bodil Nielsen.
På Frederiksberg Seminar er man allerede i fuld gang med arbejdet for at styrke de lærerstuderendes evner for klasseledelse og kommunikation gennem det pædagogiske integreret element i undervisningen. Den nye læreruddannelse har sat fokus på problemer, som, undersøgelsen også påpeger, er til stede, forklarer lektor i pædagogik på seminariet, Ebbe Kromann:
– Det duer ikke, at vi har nogle lærerstuderende, der ikke tør tage magten i klasseværelset. Særlig ikke med den stigende forskellighed blandt børnene i den rummelige folkeskole i dag. Lærerne skal være en autoritet og kunne tage magten i klassen og i elevsamspillet. Derfor arbejder vi meget med de kommende læreres tilrettelæggelse af undervisningen, med klasseledelse og kommunikation. Vi har blandt andet haft skuespilleren Peter Hartmann inde for at lære de studerende, hvordan de kan forbedre deres fremtoning og tage lederskabet på deres skuldre.
ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad