Set med de historiske briller mener teologiprofessor Niels Henrik Gregersen, Københavns Universitet, da også, at nutidens intelligent design har sit udspring i kreationismen, der voksede frem mellem 1890’erne og 1930’erne.

– Intelligent design har rødder tilbage til den kristne amerikanske højrefløjs reaktion på videnskabens fremskridt. Et fremskridt, som fik kreationisterne til at kæmpe for en fastholdelse af Gud som skaber, siger han og tilføjer:

– Set i det lys, er det også klart, at der er tale om en religiøs kamp for Guds eksistens og ikke, som de ellers hævder, en videnskabelig kamp mod evolutionslæren.

Spørger man teologen og den mest fremtrædende danske fortaler for intelligent design Jakob Wolf, Københavns Universitet, om designteoriens ophav, afskriver han sig enhver forbindelse til den amerikanske kreationisme.

– Intelligent design går tilbage til de gamle grækere og filosofiens begyndelse, fremfører han. I bund og grund handler det om, at naturen har en indbygget orden, som enhver kan iagttage. Denne orden leder ifølge Jacob Wolf til den konklusion, at en intelligent designer står bag livets tilblivelse.

At det er væsentligt for Jakob Wolf at finde et filosofisk ståsted, skyldes hans argumentation for, at filosofien kan bygge bro mellem troen og videnskaben.

Derfor afviser han også kritikernes postulat om, at intelligent design er en videreførelse af kreationismen.

– Kreationismen er efter min opfattelse latterlig. Min pointe er, at filosofien er det ”missing Link” – det manglende led – der kan skabe sammenhæng mellem tro og videnskab, siger han.

Men Niels Henrik Gregeresen accepterer ikke forsøget på at gøre intelligent design til et rent filosofisk projekt.

– Intelligent design er ikke et uskyldigt foretagende. Det er et spil for galleriet, når tilhængerne forsøger at sløre forbindelsen til kreationismen. Det er kunstigt at sige, at det ikke har noget med Gud at gøre. Ærindet er ikke videnskabeligt, men udspringer af bevægelsens religiøse overbevisninger.

Jakob Wolf anerkender, at intelligent design er videnskab. Han understreger, at de undersøgelser, som ligger til grund for teorien, er videnskabelige, men konklusionen – at der er en intelligent årsag bag skabelsen – er ikke videnskab. På dette punkt afviger han fra bevægelsens amerikanske fortalere, som også hævder, at designerens eksistens er videnskabeligt underbygget.

Fra kirkelig side retter også Århus-biskop Kjeld Holm en skarp kritik mod intelligent design. Dybest set betragter han det som et forsøg på at føre bevis for Guds eksistens. Og med Søren Kierkegaards ord ”Hvis Gud skal bevises, så fanden være Gud på de betingelser”, lyder biskoppens udmelding.

Kjeld Holm mener, troen og videnskaben repræsenterer to forskellige verdenssyn, der godt nok kan være i dialog med hinanden, men skal holdes adskilt.

– Jeg underkender på ingen måde naturvidenskaben, men mener ikke, den har noget at gøre i den religiøse verden.

Både Kjeld Holm og Niels Henrik Gregersen konstaterer, at intelligent design med sin sammenblanding af tro og videnskab ender i pseudovidenskab.

Faktum er, at bevægelsen, der begyndte som et kristent foretagende og siden rev sig løs fra sit kristne udgangspunkt for at træde ind i videnskabens lejr, i dag er under beskydning fra flere fronter. Kritikerne er både den etablerede teologi og kirke og videnskaben, der ikke anerkender intelligent designs argumenter som videnskabelige.

Niels Henrik Gregersen er dog ikke bange for, at bevægelsen får mange tilhængere herhjemme, for som han siger:

– Det er vi danskere alt for kloge til.

Han mener dog, at intelligent design kan være farlig i muslimske kredse, hvor bevægelsen i disse år stormer frem.

kirke@kristeligt-dagblad.dk