Der var bestemt ingen, som ønskede stiftsråd eller synoder – tværtimod. Men der var plads til, at meninger blev brudt. Debatten gik lystigt. Men måske er Grundtvigsk Forum ved at blive en klub af meget rigtige meninger. Det er lidt ærgerligt. For mig har det grundtvigske aldrig været et parti med et program, noget sekterisk, som man skulle underkaste sig.

Else Hviid bebrejder mig, at jeg er ude med kritik af en radikal islam ligesom Tidehverv. I gårsdagens avis viste en undersøgelse, at 79 procent af danskerne ser samspil med den islamiske verden som en trussel. Paven er klar i mælet og Den Evangeliske Kirke i Tyskland ligeså over for islam. Islam må kunne tåle kritik, uden at det medfører trusler og vold. Men de ovennævnte er vel også Tidehvervske ifølge Else Hviid.

Else Hviid er bekymret over, at der på min stillerliste er navne, som har sympati overfor Tidehverv, og samtidig bedyrer Else Hviid sin taknemmelighedsgæld til Tidehvervsbevægelsen! Jeg ser bredden i min stillerliste som en forventning om at kunne rumme hele stiftet. Vi har brug for Indre Mission, det grundtvig-tidehvervske og Tidehverv.

ELSE HVIID ER MEGET fortørnet over, at jeg ikke hopper med på dæmoniseringen af Tidehverv, ligesom man tidligere dæmoniserede Indre Mission. Else Hviid kan have sine private meninger, men ikke sine egne fakta om mit kirkelige tilhørsforhold. For det første: Jeg står i dyb afhængighed til K.E. Løgstrup, hvis teologi blev til i et opgør med Tidehverv. Og alligevel påskønner jeg Tidehvervs bidrag. Og for det andet: Jeg har aldrig deltaget i Tidehvervs sommermøde, og jeg har aldrig skrevet i Tidehverv. Ej heller haft kontakt med Dansk Folkeparti. I øvrigt har jeg altid haft vanskeligt ved at forstå, hvorfor en kirkelig retning for enkelte medfører et bestemt politisk ståsted. Men lad dem om det.

Jeg fornemmer, at de synspunkter, jeg har givet udtryk for, deler jeg med mange andre folkekirkemedlemmer. Vi vil gerne have en kirke, hvor vi kan komme og høre evangeliet. Vi har ikke brug for, at kirken bliver de måske lidt for rigtige synspunkters forlængede arm. Men i kirken er vi samlet om at lytte til Guds ord midt i den larm, vi lever i. Vi er 4,5 millioner folkekirkemedlemmer, som kan tale på egne vegne, når vi går ud og blander os i debatten.

Vi er nogle grundtvigske, som vægter frisind højt, og som tager del i den folkelige og kirkelige samtale.

Men de lidt for rigtige meninger, dæmonisering og rygmærker, som kommer til udtryk omkring Henrik Wigh-Poulsen og hans støtter, skal ikke have lov at stække samtalen om væsentlige spørgsmål om samfund og kirke.

Efter bispevalget skal der samarbejdes i Roskilde Stift og udenfor. Dæmoniseringer og mishagsudbrud skal vige. Jeg foretrækker argumenter og holdninger i en frisindet samtale.

Steffen Ravn Jørgensen er domprovst Helsingør Stift og bispekandidat i Roskilde Stift