Folkedrab

DET VÆKKER OPSIGT, at den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama vil anerkende den tyrkiske massakre på armenierne i 1915 som folkemord. Dermed berører han et politisk betændt emne, som det internationale samfund alt for længe har negligeret.

Tyrkiet nægter at omtale massakren som et folkemord og mener, at der døde lige mange på hver side af konflikten. Den påstand står i stærk kontrast til den armenske udlægning, der bygger på de historiske kendsgerninger, at op mod 1,5 millioner armenere blev dræbt i kampene, der gik forud for oprettelsen af Tyrkiet i 1923.

Striden om folkemordet er en vigtig brik i Tyrkiets bestræbelser på at blive optaget i EU. USA har hidtil været tilbageholdende med at sige sandheden af frygt for at skræmme den vigtige allierede. Heller ikke Danmarks holdning er rosværdig. Tidligere på måneden afstod regeringen fra at følge en række andre landes eksempel og officielt anerkende folkemordet med henvisning til, at det var en sag for historikere at debattere.

Den amerikanske præsidentkandidat har imidlertid ret i, at der ikke er så meget at diskutere i sagen. De historiske kendsgerninger ligger der, og Obamas udmelding i valgkampen er en påmindelse om det uacceptable forhold, at et land, der ønsker optagelse i EU, vedblivende lukker øjnene for dets nære fortid.

mbh