Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Mennesket er godt, men gør alligevel det onde til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mennesket er godt, men gør alligevel det onde

Hovmodet lader hånt om Gud og er meget fremherskende i tiden, især i Danmark; det sætter spørgsmålstegn ved Guds eksistens og fornægter ham, siger Michael Hornbech Madsen. -

- Stock.xchng

Fakta

Bibelen om hovmod

Menneskehjertes hovmod går forud for ulykke, ydmyghed går forud for ære. Ordsprogenes Bog 18,12.
Læs mere

Den katolske kirke om dødssynderne

I  "Den katolske kirkes katekismus" fra 1994, står der om de syv hovedsynder, at...
Læs mere

Opret ny tekstboks

Uden begreber om godt og ondt gør mennesket sig selv til Gud, mener Michael Hornbech-Madsen.
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Hovmod er den største af de syv synder, som i den katolske kirke kaldes hovedsynderne, for den lader hånt om Gud, siger den katolske præst Michael Hornbech Madsen

Forestillingerne om eksistensen af syv dødssynder opstod i den katolske kirke i middelalderen og var en kategorisering, så tanken om synd ikke blev så abstrakt. I dag kaldes de hovedsynderne. Betegnelsen "De syv dødssynder" lever dog stadig i kunst og litteratur, endda iblandet gys og gru.

Men oprindeligt var de ikke ment som et skrækkoncept. De var ikke tænkt som et postulat om fortabelse, men et pædagogisk hjælpemiddel for at anskueliggøre, hvad ondt var og stadig er. Det giver en anvisning på, hvad man skal opmærksom på og undgå. Og et begreb om, hvad mennesket skal bede om tilgivelse for.

Hovmodets faldgruber
- Læren om de syv hovedsynder er stadig en del af kirkens officielle lære. Tidligere forholdt man sig mere konkret og strengt til dem end i dag, hvor vi forholder os abstrakt og psykologisk til dem, siger Michael Hornbech Madsen, der er præst ved den katolske kirke, Jesu Hjerte Kirke i København.

Den katolske kirke opdeler de dårlige handlinger i større og mindre synder, forklarer han:

Annonce
- Når det giver mening at tale om synd, også i dag, skyldes det, at uden begreber om godt og ondt gør mennesket sig selv til Gud. En følge af at betragte sig som selvberoende er, at mennesket sætter sig selv over alt andet og bliver hensynsløst.

- Jeg ser nok hovmod som den største af synderne, for den tager de andre med sig. Den er en ingrediens i al synd og forsøger en ligestilling med Gud, som mennesket aldrig vil kunne opnå, mener Michael Hornbech-Madsen.

- Hovmodet lader hånt om Gud og er meget fremherskende i tiden, især i Danmark; det sætter spørgsmålstegn ved Guds eksistens og fornægter ham. Eller også skal Gud leve op til vores krav.
Sagen omkring Thorkild Grosbøll for nogle år tilbage er meget illustrativ, mener Micheael Hornbech Madsen.

- Og synden bliver større set ud fra det forhold, at Grossbøll var præst. Han forsatte med at forkynde Guds eksistens, men uden at tro, efter hele Grosbøll-sagen. Hans embede var et bekvemmelighedsanliggende og ikke en oprigtig søgen efter Gud.

- Det er en grunderfaring, at alting vender tilbage til én, både det gode og det dårlige, man har gjort. Men det er ikke nødvendigvis de begåede synder, der er det største problem. Undskyldelig synd er den, som gøres af uvidenhed. Og den synd, som man er bevidst om, kan forlades og tilgives, hvis man viser anger. En viden om, at man kan øve ondt mod andre, betyder, at man kan forbedre sig og genoprette et brudt forhold, fortæller han. Det bagvedliggende spørgsmål er: hvad ønsker Gud, siger Michael Hornbech Madsen.

Tilgivelse er syndens udvejDet er dog vigtigt at huske, at begreberne om de store synder ikke er en juridisk kategorisering, men snarere en forklaring på det under, at Gud kan tilgive, hvis man fortryder, mener Michael Hornbech-Madsen.

- Paulus siger i Romerbrevet, at "Gud har indesluttet alle ulydighed for at vise alle barmhjertighed". Det er Guds ønske at bryde det ondes magt og frisætte mennesket, og han er den første til det.

- Mennesket indeholder både godt og ondt, og vi vender hele tiden ryggen til kærligheden, men det er Guds ønske at fremelske det gode og se bort fra onde. Det er en grundkristen indstilling, at mennesket har evner. Gud har tiltro til det og anerkender det. Omvendt indeholder begreberne om synd en erkendelse af Guds eksistens og en viden om, at vi er afhængige af Gud. Og dermed er der også nogle anvisninger på, hvad vi kan gøre for at fremelske det gode, slutter Michael Hornbech-Madsen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Mennesket er godt, men gør alligevel det onde

Anonym, publiceret d.28/01 07:15 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mennesket er godt, men gør alligevel det onde
Da Gud stillede mennesket frit efter syndefaldet, fik mennesket mulighed for frit at vælge mellem det gode og det onde, det skønne og det hæslige, sandheden og løgnen.I det sidste århundrede har mennesker alt for ofte valgt det onde, det hæslige og løgnen.
Del Link

Mennesket er godt, men gør alligevel det onde

Anonym, publiceret d.29/01 23:48 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mennesket er godt, men gør alligevel det onde

Omvendt kunne man også sige:
mennesket er ondt, men gør ofte det gode,

var der ikke noget med at mennesket opførte sig mindre godt, da Adam og Eva valgte den onde og fravalgte den gode.

I Guds øjne var det ondt, og det er vel i Guds lys vi skal vurdere hvad der godt.

Mennesket eneste gode, er når de vender sig til Jesu offer og beder om Guds indgriben og tilgivelse i vores liv
Del Link

Re: Mennesket er godt, men gør alligevel det onde

Anonym, publiceret d.30/01 13:49 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mennesket er godt, men gør alligevel det onde
Mennesket er ondt, men gør alligevel det gode
Del Link

Mennesket er godt, men gør alligevel det onde

Anonym, publiceret d.12/02 13:52 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mennesket er godt, men gør alligevel det onde
Michael Hornbech har fuldstændig ret i at pege på Grossbøl som et skændigt eksempel på hovmod og ligegyldighed, der råber til himlen. Det er skændigtat han ikke på stedet blev bortvist fra kirken, at han fik lov at forsætte som præst er en sten i skoen og efterlader en vedvarende blist der gør det vanskeligt at fortsætte sin gang i den danske folkekirke. Et gnavende spørgsmål står tilbage - anser de danske biskopper og præster sig som statsansatte tjenestemænd med den opgave at stille festlige rammer op for folket, en ramme uden indhold, men bare den er fin nok så betyder det ikke noget.Forstemmende at tænke på at den hånd der rækker en nadveren sidder på et menneske der måske inderst inde tænker, det her er bare dum overtro.
Sandt nok er Grossbøl nu aftrådt men det rører ikke ved det faktum at der intet blev gjort fra kirkens side, tværtimod støttede adskillige præster op om ham, derfor er sagen stadig aktuel, måske får den lille sjæl først ro når skoen engang kan blive skiftet ud?
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​