Lene Østergaard |
28. januar 2008
Hovmod er den største af de syv synder, som i den katolske kirke kaldes hovedsynderne, for den lader hånt om Gud, siger den katolske præst Michael Hornbech Madsen
Forestillingerne om eksistensen af syv dødssynder opstod i den katolske kirke i middelalderen og var en kategorisering, så tanken om synd ikke blev så abstrakt. I dag kaldes de
hovedsynderne. Betegnelsen "De syv dødssynder" lever dog stadig i kunst og litteratur, endda iblandet gys og gru.
Men oprindeligt var de ikke ment som et skrækkoncept. De var ikke tænkt som et postulat om fortabelse, men et pædagogisk hjælpemiddel for at anskueliggøre, hvad ondt var og stadig er.
Det giver en anvisning på, hvad man skal opmærksom på og undgå. Og et begreb om, hvad mennesket skal bede om tilgivelse for.
Hovmodets faldgruber- Læren om de syv hovedsynder er stadig en del af kirkens officielle lære. Tidligere forholdt man sig mere konkret og strengt til dem end i dag, hvor vi forholder os abstrakt og psykologisk til dem, siger Michael Hornbech Madsen, der er præst ved den katolske kirke, Jesu Hjerte Kirke i København.
Den katolske kirke opdeler de dårlige handlinger i større og mindre synder, forklarer han:
- Når det giver mening at tale om synd, også i dag, skyldes det, at uden begreber om godt og ondt gør mennesket sig selv til Gud. En følge af at betragte sig som selvberoende er, at mennesket sætter sig selv over alt andet og bliver hensynsløst.
- Jeg ser nok hovmod som den største af synderne, for den tager de andre med sig. Den er en ingrediens i al synd og forsøger en ligestilling med Gud, som mennesket aldrig vil kunne opnå, mener Michael Hornbech-Madsen.
- Hovmodet lader hånt om Gud og er meget fremherskende i tiden, især i Danmark; det sætter spørgsmålstegn ved Guds eksistens og fornægter ham. Eller også skal Gud leve op til vores krav.
Sagen omkring Thorkild Grosbøll for nogle år tilbage er meget illustrativ, mener Micheael Hornbech Madsen.
- Og synden bliver større set ud fra det forhold, at Grossbøll var præst. Han forsatte med at forkynde Guds eksistens, men uden at tro, efter hele Grosbøll-sagen. Hans embede var et bekvemmelighedsanliggende og ikke en oprigtig søgen efter Gud.
- Det er en grunderfaring, at alting vender tilbage til én, både det gode og det dårlige, man har gjort. Men det er ikke nødvendigvis de begåede synder, der er det største problem. Undskyldelig synd er den, som gøres af uvidenhed. Og den synd, som man er bevidst om, kan forlades og tilgives, hvis man viser anger. En viden om, at man kan øve ondt mod andre, betyder, at man kan forbedre sig og genoprette et brudt forhold, fortæller han. Det bagvedliggende spørgsmål er: hvad ønsker Gud, siger Michael Hornbech Madsen.
Tilgivelse er syndens udvejDet er dog vigtigt at huske, at begreberne om de store synder ikke er en juridisk kategorisering, men snarere en forklaring på det under, at Gud kan tilgive, hvis man fortryder, mener Michael Hornbech-Madsen.
- Paulus siger i Romerbrevet, at "Gud har indesluttet alle ulydighed for at vise alle barmhjertighed". Det er Guds ønske at bryde det ondes magt og frisætte mennesket, og han er den første til det.
- Mennesket indeholder både godt og ondt, og vi vender hele tiden ryggen til kærligheden, men det er Guds ønske at fremelske det gode og se bort fra onde. Det er en grundkristen indstilling, at mennesket har evner. Gud har tiltro til det og anerkender det. Omvendt indeholder begreberne om synd en erkendelse af Guds eksistens og en viden om, at vi er afhængige af Gud. Og dermed er der også nogle anvisninger på, hvad vi kan gøre for at fremelske det gode, slutter Michael Hornbech-Madsen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad