I de kommende dage skal et tribunal i København diskutere Israels forhold til folkeretten og høre vidnesbyrd fra kvindelige og mindreårige palæstinensiske fanger
Spørgsmålet om de op mod 10.000 palæstinensiske fanger i de israelske fængsler er næsten altid en varm politisk kartoffel i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. I øjeblikket forhandler Israel og Hamas indirekte om en omfattende fangeudveksling, der kan give Israel den kidnappede soldat Gilad Shalit tilbage, og Hamas mange af sine medlemmer samt alle kvindelige og mindreårige fanger tilbage.

Netop spørgsmålet om de kvindelige og mindreårige palæstinensiske fanger er i denne weekend til debat i København, hvor organisationen Human Rights March sammen med en række andre organisationer har taget initiativ til at oprette et tribunal, der skal forholde sig til Israels behandling af palæstinensiske kvinder og mindreårige fanger.
Tribunalet omfatter syv danske eksperter på kulturelle og juridiske områder, der skal forsøge at vurdere en række oplæg og vidneudsagn fra israelere og palæstinensere, der enten beskæftiger sig med palæstinensiske fanger eller selv har erfaring som fanger i de israelske fængsler.
Tribunalet er sammensat til at svare på, hvor vidt Israel overholder sine forpligtelser som besættelsesmagt over for de palæstinensiske kvinder og børn. De danske eksperter skal også forsøge at vurdere, om Israel forbryder sig mod FN’s torturkonvention i sin behandling af de palæstinensiske fanger.
I øjeblikket sidder 360 børn og 120 palæstinensiske kvinder fanget i israelske fængsler. Gennem de seneste seks års intifada har en række menneskerettighedsorganisationer gentagne gange rapporteret vidnebyrd fra mindreårige fanger, der blandt andet beretter om, at de udsættes for psykologisk pres. Blandt andet fortæller mindreårige om, hvordan den israelske sikkerhedstjeneste under fangeskabet forsøger at overtale dem til at arbejde for sikkerhedstjenesten til gengæld for penge.
I mange tilfælde benytter de israelske militære myndigheder sig af en lov fra tiden under det britiske mandat, der giver ret til at fængsle en person i op til seks måneder uden at stille vedkommende for en domstol.
– Det største problem er, at denne form for fængsling kan blive forlænget spontant, hvilket betyder, at fangerne aldrig ved, hvornår de kan forvente at blive løsladt. Disse sager omfatter hemmelige filer, som hverken den anklagede eller hans advokat kender til, siger Khalid Quzmar, der har repræsenteret et stort antal mindreårige palæstinensiske fanger, til tv-kanalen al-Jazeera.
allan@kristeligt-dagblad.dk