- Jeg elsker mit arbejde

Hvad glæder du dig til i weekenden?

– At være sammen med mennesker, jeg holder af, venner og min datter. Weekend er et fatamorgana af frihed. 48 timer, der ligger helt uøremærkede foran en. Et jomfrueligt land. At have to dage, der ikke er disponeret over, gør mig helt vildt glad.

Hvornår begynder din weekend?

– Fredag eftermiddag. Det er det fedeste tidspunkt med en stemning og forventning i byen af folk, der måske skal i sommerhus eller til fest, og som om man lige har taget hul på en frihed, man skal ind i. Jeg henter min datter tidligt, køber ind og tænker over, hvad vi skal have at spise, for der er tid til at hakke gulerødder og koge en fond. Når man vågner lørdag, er der stadig tid til ting, man gerne vil nå.

Arbejder du lørdag-søndag?

– Med det job, jeg har, kan jeg nogle gange blive nødt til det som i aften, og når jeg er ude at rejse, men jeg prøver at lade være. Og der kan være tidspunkter, hvor jeg er meget til møder og skal tage stilling til konkrete problemstillinger, så jeg ikke når op i helikopterperspektiv og kan danne mig et overblik. Lørdag formiddag kan være et meget godt tidspunkt at bruge på at se, om man er på vej i den rigtige retning. Ellers prøver jeg at lade være med at have for mange aftaler i weekenden. Hvis der opstår noget, er det sjovt. Men for mange vennemiddage, familiearrangementer og så videre medfører, at man næsten er mere træt end udhvilet om mandagen og først når at blive frisk i løbet af ugen.

Hvad betyder dit arbejde for dig?

– Rigtig meget. Jeg elsker mit arbejde, og det er lysten, der driver mig. Jeg arbejder med kommunikation, og de kreative processer gør mig glad. Det giver et adrenalinkick! Jeg har enormt gode kolleger, her er et godt arbejdsmiljø, og jeg får brugt mig selv på en god måde sådan helt egoistisk. Og når dine kolleger og du selv et sted som dette gør det godt, gør det godt for rigtig mange mennesker. Jeg skammer mig aldrig over at bede om penge til vores arbejde. Jeg har selv været ude i verden og kan se, hvor meget en hundredmand hjælper. Efter at have været i Sierra Leone er jeg ”is-kyse-kold” over at bede folk om penge.

Hvordan håndterer du travlhed?

– Jeg prøver at blive lidt hurtigere. Og jeg tager, hvis jeg har mulighed for det, nogle lange aftener og får ryddet op i alt det, jeg ikke har nået. Det fjerner følelsen af stress. Stress er en folkesygdom, som der tales meget om. Men stress er jo alt det, du ikke overkommer og når. Så jeg tager noget tid til at overskue og få bunkerne ned. Og så prøver jeg at holde fast i at løbe en tur og gå i fitnesscenter og spise sund mad. Hvis man ikke slipper de tre leveregler, kommer man aldrig helt ud i tovene. Jeg har prøvet at være svimmel af stress og ved præcis, hvornår det sker. Det hele kører rundt, og jeg kan blive helt forpustet over at skulle tage stilling til en lille ting. Så går jeg hjem og løber en tur, og så plejer det at gå over igen næste dag. Dengang jeg var selvstændig, prøvede jeg at vågne op badet i sved, ikke at kunne fokusere og blive social analfabet. Så er det ikke sjovt.

– Nogle gange bruger jeg at sige til mig selv, hvad det rager mig, og være sådan lidt drengerøvsagtig. Jeg har kun et liv, og det er jo bare et job. Hvis du hele tiden tror, at alt skal være perfekt, hjælper det at fyre den af, selvom jeg ikke er ligeglad, men ligesom for at få proportion i tingene.

Hvordan sætter du skel mellem arbejde og fritid?

– Jeg har flydende arbejdstid. I princippet skal jeg stå til rådighed 24 timer i døgnet, hvis der sker noget, og pressen ringer midt om natten. Det er meget sjældent, det sker. Men hvis jeg spiller fodbold med drengene, vil jeg helst ikke stå og tænke på et indlæg, jeg skal holde, men være der i det nu. Hvis bare man er det i 10 minutter, får man stoppet de tanker, der banker rundt i hovedet. Jeg vil ikke have hjernen inficeret af arbejde, når jeg laver fritidsting.

Hvor finder du åndehuller?

– Når jeg løber, læser en god bog, tumler rundt og leger med min datter – i det hele taget socialt samvær. Jeg synes også, at det er meget fedt at køre bil. Tingene farer forbi, og du kan ikke tale i mobiltelefon samtidig. Jeg dyrker yoga en gang imellem. Det gør så ondt på en gammel, stiv krop som min, at man ikke kan tænke på andet.

Hvordan husker du din barndoms weekender?

– Da var far hjemme. Fodbold på stadion. Det var sommer. De var dejligt lange. Jeg spillede fodbold, fra jeg var seks år, og der var kamp i weekenden, så jeg blev fritaget for familiebesøg.

Hvilke pligter knytter sig for dig til weekenden?

– Gøre rent, vaske tøj, købe godt ind. Helt rituelt køber jeg ind lørdag formiddag sammen med alle de andre idioter.

Hvilken form for fornøjelse og fordybelse foretrækker du i weekenden?

– Jeg dykker og har gjort det siden 1992. Man er vægtløs, når man dykker, og verden bliver tredimensional. Der er en anden rummelighed, som er fascinerende, og som giver en følelse af at have et meget stort råderum. Fordybelsen er, hvis der er et flot koralrev som i Sharm el Sheikh på spidsen af Sinaihalvøen, hvor jeg er et par gange om året. Så kan man blive overrumplet over universets genialitet. En lille fisk bliver spist af en stor fisk, som dør og bliver ædt af en krabbe. Der er ikke et overflødigt element i det. Det kan give mig en ydmyghed over livet.

remar@kristeligt-dagblad.dk